Femø

posted in: Danmark Rundt | 0

Jeg fik hurtigt pakket sammen imorges og gik til Fejø havn, hvor jeg på færgen tilbage til Kragenæs fik spist morgenmad. I Kragenæs var der så en del ventetid indtil jeg tog færgen til Femø.

image

Da jeg kom til øen lagde jeg min rygsæk og løb så øen rundt. Der var meget tang på stranden, så det var ikke helt nemt at løbe alle steder, til gengæld dækkede tangen nogen steder over den stenede bund, som jeg så slap for at snuble rundt på.

image

Det var en flot tur og rimelig varieret. Trods den svage vind var der også tydeligt forskel fra den ene side af øen hvor havet var spejlblankt og den anden side hvor der var små bølger. Desuden var det herligt at kunne løbe en tur langs kysten uden rygsæk.

image

Det tog ikke lang tid at løbe øen rundt og jeg nåede færgen tilbage over middag. Fra Kragenæs fortsatte jeg så østpå hvor jeg kom forbi et kunstværk der hed Dødekalitten. Der stod fire høje sten hvoraf der var huggede ansigt i to af dem. Som jeg gik der og iagttog ansigterne begyndte der pludselig at spille noget afslappende musik. Det var åbenbart en del af kunstværket at man skulle høre musik mens man iagttog det.

Ved Blans fandt jeg så en shelter ved en spejderhytte som lå helt ned til vandet. Her nåede jeg lige at nyde den gode beliggenhed inden mørket faldt på.

Dato: 3. November

Dag: 99

Kilometer (luftlinje): 20 km vandring og 15 km løb – ialt 3196km

Tid i bevægelse: 6:35-7:20, 10:30-12:15, 14-17:10

Vejr: 6 grader, overskyet, dissede, stille vind 1-4 m/s.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *