Ingenmandsland

posted in: Danmark Rundt | 2

Imorges var jeg rimelig tidligt oppe, det samme var Mads. Henning og Felix sov stadig i den anden shelter, så dem så vi ikke noget til. Vi fik snakket lidt om Råbjerg Mile, også vandrede jeg mod Råbjerg Kirke, og Mads cyklede sydpå mod Nørre Vorupør.

image

Jeg havde egentlig overvejet at springe Råbjerg Mile over, da det lå lidt væk fra kysten. Men fra Råbjerg Kirke var der nogle små stier gennem Lovskovvad Mild og derop forbi, ihvertfald på mit kort… Da det ikke var den store omvej, besluttede jeg mig for at tage Råbjerg Mile med, og den beslutning blev starten på dagens eventyr.

Stien var nogle hjulspor som i starten var fine nok at gå langs, men jo længere frem jeg kom jo mindre blev hjulsporene. De blev mere tilgrodede, begyndte at blive til vandhuller, og et sted stod der et et meter højt grantræ mellem hjulsporene, hvilket tegnede til at der ikke havde kørt nogle der i lang tid!

image

På et tidspunkt var hjulsporene helt væk og jeg stod midt i ingenmandsland. Et hedelandskab anderledes end i Thy, da der her også var små buske, men følelsen var den samme. Igen kunne jeg opleve at stå et sted hvor jeg følte mig langt væk fra civilisationen trods Danmarks lille størrelse. Fuldstændig ligesom i Thy viste det her sig også at have vådområder, så skoene blev “fugtet”.

image

Trods jeg var på afveje var humøret højt, og efter noget tid fandt jeg første tegn på at der var andre der havde gået rundt herude. Der stod en pæl med et blåt skilt, hvorpå der stod nordsøstien. De skilte blev til en hvis morskab for mig, for det pegede direkte ind i et tilgroet buskads.

Længere fremme blev det meget fugtigt om fødderne, og efter nærmere nærstudering af kortet fandt jeg ud af at jeg havde slået gennemvej over et vådområde. Tilgengæld fandt jeg noget der mindede om en sti efterfølgende, og jeg begyndte at kunne se Råbjerg Mile i baggrunden.

En familie gik mig i møde på den yderst primitive sti. Fra deres ansigtsudtryk at dømme så de også ud til at være tvivlende på stiforholdenes kvalitet, men de skulle bare vide, i det mindste var der en sti her.

image

Jeg nåede Råbjerg Mile som må siges at være et ret unikt sted, og det vidste turisterne tilsyneladende også. Jeg var der engang som lille og husker det som en stor sandørken. Der var pænt meget sand, men en ørken var det ikke ligefrem, så enten må jeg være blevet større, eller Råbjerg Mile mindre…

Efter Råbjerg Mile valgte jeg igen at tage de små veje på kortet, som igen førte mig ud på en lidt længere og besværligere vej da stien igen forsvandt. Men langt om længe endte jeg da på stranden, hvor det hele gik lidt nemmere. Her fik jeg mig tilmed en dukkert i havet inden jeg søgte ind mod endnu en shelterplads. 

Dato: 11. august

Dag: 23

Kilometer (luftlinje): 26 km vandring

Tid i bevægelse: 7:45-15:30 med pauser

Vejr: 19 grader og overskyet

2 Responses

  1. Peter

    Haha Nordsostien, de skilte har vi godt nok ledt lange efter. imponerende at du har fundet et, paa saa ode et sted!

    • Aske Christensen

      Haha ja det gemmer sig godt! Længere henne fandt jeg flere skilte der pegede i tre forskellige retninger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *