Bål og afslapning

posted in: Danmark Rundt | 0

Peter og jeg sov længe imorges da det blev sent igår. Da vi så kom afsted fulgte vi stranden det første stykke indtil der ikke rigtig var så meget strand længere. Mens vi gik langs de små landeveje begyndte det at småregne.

Dagens shelter
Dagens shelter

Planen var egentligt at vi ville tage en lang dag for at nå til en shelter, men efter 10 km kom vi forbi en shelter der ikke var på kortet. Vi blev enige om at stoppe dagens tur, for vi havde ikke så travlt og hvad er bedre end en lang dag uden at skulle nå noget som helst?

image

Der var tre shelters som var ret specielle. De var ligesom et designerskur med dør så man var godt i lå. Skurene var sorte også var der små runde plexiglas vinduer i. Vi fik spist frokost, og så brugte Peter noget af tiden på at kaste med sten i den slunge han lige havde lavet. Derudover lavede vi et kæmpe bål hvor vi fik tørrede vores våde sko og ellers bare sad og snakkede samt slappede af.

image

Det store bål krævede en del brænde så det brugte vi også en del tid på at samle. Om aftenen fik vi så besøg af en ret sær kat. Den kom ud af ingen ting og var utrolig kælen. Den rente op og ned af os hele tiden. Nogle gange løb den væk for at komme tilbage og begynde at lege med en pæl der stod solidt i jorden. Men efter kort tid forsvandt den så ligeså hurtig som den kom.

Dato: 13. November

Dag: 109

Kilometer (luftlinje): 10 km vandring
– ialt 3474 km

Tid i bevægelse: 9:30-11:30

Vejr: 10 grader, småregn, overskyet, frisk til kraftig vind 5-10 m/s.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *