Efter nogle dage hjemme havde jeg endelig fået styr på mine ting, og det meste grej var blevet vasket og ordnet. Det var også blevet tid til at slappe af, samt jeg havde fået nogle nætter i min egen seng. Jeg manglede stadig at vandre Anholt rundt og det ville jeg nå inden juleaften. Min lillebror havde sagt at han gerne ville med. Det skulle blive rart med noget selskab og det glædede mig at han havde interesse for friluftslivet.
Lørdag d. 19 december klokken 13 steg vi på færgen til Anholt. Øen er nok den mest afsides i Danmark med en overfartstid på 3 timer. Rygsækkene var godt pakket for jeg regnede ikke med at vi skulle handle eller tanke vand derovre. På turen derover hyggede vi os med mormors madpakke, og da vi gik en tur op i færgens kantine blev vi allerede rigtig glade for Anholt. Den var fyldt med god hjemmelavet mad og kager, og modsat alle andre færgeselvskaber i Danmark, var det til en god pris, så vi skulle lige have lidt ekstra at spise.
Vi var fremme på øen sidst på eftermiddagen og vandrede så en sølle kilometer ned af stranden, hvor vi slog telt op i klitterne mens mørket faldt på. Trods en lille tur var der enormt flot langs stranden, og i teltet lå vi allerede og glædede os til næste dags naturoplevelser, mens vi fordrev tiden med at læse i de bøger vi i feriens anledning havde slæbt med.
Søndag morgen vandrede vi videre ned langs stranden efter vi havde lagt og slumret i soveposerne hele morgen. Der var klitter og et bakket landskab, og efter et stykke gik vi op i klitterne og fulgte en sti op til Anholts højeste punkt Sønderbjerg. Der var en fantastisk udsigt udover Anholt, og fra bakkens østside gik det stejlt ned hvorfra landskabet i stor kontrast var helt fladt, dog med mindre bakker og dale rundt omkring.
Området hed ørkenen og var et stort øde hede område der dækkede det meste af Anholt. Vi vandrede ned af bjerget og fortsatte langs den sydlige kyst mod Anholts spids. Engang imellem gik vi dog lige op i klitterne for at se hvor langt vi var kommet og for at nyde den unikke natur “ørkenen” er. Cirka halvvejs holdte vi en lille pause i læ af en klit med udsigt udover hedelandskabet. Her så vi en hare der forskrækket løb væk, og vi kunne hurtigt konstatere at der var mange hare på Anholt, da der var harelort overalt hvor vi sad!
Spidsen af Anholt hed Totten og var opholdssted for en masse fugle. Kort derfra lå der et fyr og en lille gård. Det er nok Danmarks mest afsides gård med en færgetid på tre timer for at komme til Anholt havn, hvorfra der kun går en sandet grusvej igennem ørkenen ud til gården.
Lidt nede af den nordlige kyst kort fra stranden slog vi telt op i læ af en bakke. Det var et fantastisk smukt området, fuldstændig øde så langt øjet rakte og det bakkede, lyngbefyldte hedelandskab gav mig lidt følelsen af at være på fjeldet, mens klitterne i baggrunden sendte tankerne tilbage til Thy på Vestkysten.
Mandag morgen lå jeg længe og slumrede i soveposen og nød stilheden og det bare at have god tid. Men på gentagne opfordringer fra min lillebror Esben kom jeg op, og før jeg vidste af det havde jeg lavet morgenmad og vi fik pakket sammen. Faktisk gik det hurtigere end det typisk gør når jeg bare er mig selv og kun skal pakke min tarp sammen!
Vi fulgte den nordlige kyst tilbage mod havnen. En kyststrækning der var meget anderledes end den sydlige. Klitterne var her meget højere og der blev lagt sand til, istedet for at blive ædt sand af havet. Lige inden havnen ligger det der hedder flakket. Det var et lavtliggende område ud til havet med sparsom bevoksning og nogle søer. Her tog havet modsat resten af den nordlige kyst godt fat i klitterne hvilket vi især kunne se da vi vandrede forbi øens campingplads, som nu var en del mindre en den havde været.
Vi slog telt op lidt syd for havnen samme sted som vi lå lørdag, så vi var tæt på færgen som skulle nåes tirsdag morgen. Herefter vandrede vi en tur ind til Anholt by men der var ikke det store at se. Om natten begyndte det at blæse op samt at regne kraftigt. Det var lige på kanten af hvad det billige telt kunne klare, og hverken Esben eller jeg fik specielt meget søvn den nat, da vi hele tiden vågnede og troede at teltet ville falde sammen. Jeg var også ude et par gange for at spænde bardunerne op og sætte pløkker i igen men det hjalp ikke det store.
Teltet holdte heldigvis stand mod vejret, og tirsdag morgen fik vi hurtigt pakket sammen og vandrede derefter op til færgen. En god og hyggelig tur var slut og vi var på vej hjem til juletiden. En tur der havde opdateret min liste med fantastiske naturoplevelser i Danmark.
Dato: 19, 20, 21. December
Dag: 140, 141, 142
Kilometer (luftlinje):
1 km vandring
19 km vandring
16 km vandring
– ialt 4452 km
Tid i bevægelse:
16-16:15
9:25-14 med pause
10:05-12:35 og 13-14:20
Vejr: 9 grader, overskyet, regn mandag-tirsdag, kraftig vind 10 m/s.
