Årø Kalv

posted in: Danmark Rundt | 0

image

Det var overskyet idag og lyset kom aldrig rigtig frem. Det blæste også kraftigt og modsat igår var det modvind det meste af dagen! Jeg løb Årø rundt langs kysten imorges. Det var stadig lidt mørkt da jeg løb af sted, til gengæld havde jeg vinden i ryggen for en stund. Jeg kom forbi Årø Kalv, som var en slags tange udløbende fra Årø. Det var et barsk område i blæsten, men det var unikt og smuk.

image

Fra Årø Kalv løb jeg tilbage mod havnen for at nå færgen, men jeg fik travlt! Der var både stenstrand og kraftig modvind. Heldigvis nåede jeg færgen og fortsatte så sydpå langs landevejene. Det blev en hård tur, for det første på grund af modvinden, men også ligeså meget på grund af de steder hvor vinden kom fra siden. Der gik jeg og blev skubbet to meter ind i grøften, for så at vandre tibage på vejen, hvor jeg så pludselig skulle holde igen fordi der var en kort pause i vinden.

image

Ved Vilstrup Strand kom jeg ned at følge kysten, og der fandt jeg for første gang læ. Det var helt lettende at blive fri for vindens konstante susen for øerne. På stranden mødte jeg en vaske ægte sønderjyde, som jeg ind i mellem havde svært ved at forstå. Han var nede for at samle rav, for tiden skulle jo gå med noget sagde han. Kort derfra fandt jeg en shelter med havudsigt som heldigvis vendte væk fra viden.

Dato: 6. December

Dag: 131

Kilometer (luftlinje): 11 km løb og 22 km vandring – ialt 4158 km

Tid i bevægelse: 8:10-9:30 og 10:20-15:45 med småpauser

Vejr: 11 grader, overskyet, kraftig vind 15 m/s.

image