Ude godt hjemme bedst

posted in: Danmark Rundt | 2

image

Det småregnede da jeg imorges kom ud af soveposen, så der var udsigt til en våd dag. Heldigvis gjorde det mig egentlig ikke så meget, for jeg var tæt på min hjemegn, og satsede på at nå hjem sidst på dagen, hvilket betød udsigt til et varmt bad og tørt tøj.

image

Efter to minutters gang nåede jeg ned til stranden inden Hevring. Selvom det var regnvejr så der smukt ud. Trods gråvejr var der klart og havet var fuldstændig stille. Det var helt idyllisk og på en måde afslappende, så jeg glemte helt at det regnede. Jeg var tilmed så heldig at der var en god sti der fortsatte et stykke hen af stranden, så der var tid til at nyde øjeblikket, inden jeg søgte ind mod land for at komme uden om Hevring skydeterræn.

image

Dagens tur havde jeg vandret og løbet et par gange før. Det gjorde mig dog ikke noget, for det var en flot tur som jeg bare glædede mig til at kunne løbe og vandre igen. Fra Fjellerup, igennem Bønnerrup og til Gjerrild Nordstrand var der en fin sti langs havet. En rute jeg virkelig holder af. Her fik jeg løbet en del da ruten gav mig godt med motivation.

image

Ved Gjerrild Nordstrand mødtes jeg med min far som kørte mig ind i landet hjem til Glesbrog. Det var fedt endelig at være hjemme efter lidt over en måned og en hel del kilometer. Her bliver jeg de næste dage, så jeg får god tid til at restituere, hvilket min krop nok også har brug for efter de sidste tre dage med en del løb (selvom benene faktisk har det okay). Tiden hjemme skal derudover bruges på at få ordnet udstyr, slappe af, også tror jeg minsandten jeg kan nå en familie fødselsdag, inden jeg igen drager videre ud i det danske land.

Dato: 27. august

Dag: 38

Kilometer (luftlinje): 36 km vandring og løb – ialt 1206 km

Tid i bevægelse: 6:30-13 med pauser

Vejr: 18 grader, overskyet, periodevis regn, korte perioder med sol gennem skyerne.

image

2 Responses

  1. Margit P.

    Hold nu op Aske, hvor er det fantastiske billeder og hvor er det skønt at få en lille bid af den frihed, du praktiserer med dit skønne projekt. Jeg var kommet bagud med læsning, men er nu opdateret og har nydt turen op omkring Skagen og hjem til dit lille break hos familien. Håber, vi kan bakke dig lidt op og yde lidt service, når du når Odder-kysten 🙂

    • Aske Christensen

      Hej Margit dejligt at høre at du følger med, det gør det til en glæde at dele nogle af mine oplevelser.

      Det kunne da være dejligt med lidt service når jeg engang når til Odder.