Topturscamp Hurrungane

Foråret er kommet og det blev tid til 3 dages tur i Hurrungane. På grund af mildvejr og store mængder nedbør blev afrejsen dog udsat. Dette skyldes at der var høj og vanskelig skredproblematik i området, samt at vejlederne besluttede at den våde og tunge sne, ikke gav et optimalt læringsudbytte i forhold til de aktiviteter vi skulle udføre.

I stedet rejste vi på tur tirsdag d. 24-04-2018 til onsdagen d. 25. Ved ankomst til Hurrungane var der så lidt sne at vi besluttede at slå lejer på brøytekanterne ret ved siden af vejen. Dette gik forholdsvist hurtigt og efter en lang frokostpause begyndte vi på dagens aktiviteter.

Vi kom i gennem tre forskellige poster omhandlende GPS, kammeratredning på snedækket bre og snebakketeknik. Om onsdagen gik vi på tur, hvor min gruppe gik til Lauvnostinden. På grund af de høje temperaturer var der ikke meget sne tilbage og de fleste pladser var der et monotont snedække af omhandlede sne, med undtaget af højderne mod 1600 meter hvor der forsat kunne findes svage lag. Vi gravede derfor ikke i sneen, men jeg ikke tidligere har omtalt stabilitetsteste og dette vil derfor blive temaet i denne fagblog, da det er yderst relevant for færdsel i vinterfjeldet.

Camp på brøytekanterne. Foto: Aske

Der findes et utal af stabilitetstester, men i pensum har vi gennemgået følgende: lille bloktest, CT og ECT, samt Rutsjeblok testen.

Lille bloktest

Den lille bloktest er egentlig ikke en stabilitetstest. Den tester ikke stabiliteten til de svage lag, mens bruges til tjekke lagdelingen og lokalisere svage lag i snedækket. Fordelen ved denne test er at den er hurtig at udføre og at den kan udføres i fladt og dermed sikkert terræn. Dertil kan denne test også opdage svage lag tæt på overfladen i let og blød sne, som ellers let bliver ødelagt eller komprimeret ved brug af de andre tester.

Der frigøres en 40 x 40 cm blok på alle sider, cirka en meter ned i snedækket, dette afhænger selvfølgelig af hvor dybt snedækket er. Herefter klappes der med spaden på siderne av blokken. Grunden til at der slås fra siderne er for at se hvordan lagene forskyder sig i forhold til hinanden, og derved lettere kunne lokalisere svage lag. Herved kan det også opdages om der er et flak.

CT

CT står for Colum Test og ECT for Extended Colum Test, oversat kaldes de (udvidet) kompressions test. CT tester stabiliteten til det svage lag. Den beskrives oftest som favorittesten for skredprofessionelle, da den er let at tolke, hurtigt at udføre, samt belaster sneen nedover på samme måde som en skiløber ville gøre det.

Testen udføres ved at isolere en blok på 30 x 30 cm, bagsiden kan isoleres med sav. Herefter planes toppen af blokken ud og spaden ligges fladt på toppen med skaftet pegende nedover. Herefter påbegyndes stabilitet testen. Der slås på spaden indtil blokken går til brud. Først 10 gange med kraft genereret fra håndleddet, hvis blokken ikke er gået til brud slås der fra albueleddet op til 10 gange, og til sidst tages hele armen i brug op til 10 gange. Der noteres hvor mange slag blokken skal have for at gå til brud.

ECT

ECT er en udvidelse af CT og tester udover stabiliteten til snedækket også forplantningsevnen. Her isoleres der en blok på 30 x 90 cm. Spaden ligges i den ene hjørne af blokken og der udføres samme procedure som ved CT. Udover at notere antal slag før blokken går til brud, noteres der også antal slag til brude forplanter sig over hele blokken.

Extended Colum Test. Foto: Varsom

Rutsjeblok testen

Denne test skal udføres i terræn med en hældning på 30⁰, men helst i et hæng der er under 5 meter, da det ellers kan være livsfarligt, såfremt der udløses skred i testen. Her isoleres der en blok på 2 x 1,5 m, og efterfølgende noteres der hvor meget belastning blokken klare før den går til brud. Går der for eksempel brud allerede når blokken isoleres eller når en person går op og hopper på blokken?

Afslutning

Overstående tester kan bruges til at teste stabiliteten af snedækket i skredfarligt terræn. Viser testene ustabile forhold, bør man kun tage sikre vejvalg eller måske ligefrem vente med skitur til en anden dag, for eksempel som da vi droppede om mandagen.

Dertil skal det husket at disse tester bare viser stabiliteten akkurat der hvor testen udføres, men de kan forsat give en ide om hvordan forholdende er. Udføre man en test på en sydside der viser stabile forhold, betyder det ikke at man sikkert kan køre ned af en nordside.

Referencer:
Brattlien, K. (2012). Den lille snøskredboka. Oslo: Fri Flyt AS.
Nes, C. L. (2013). Skikompis. Snøskred og trygg ferdsel. Ålesund: Selja Forlag.
Varsom. (u.d.). Stabilitetstest. Hentet 05. 05 2018 fra http://www.varsom.no/snoskredskolen/skredfarevurdering-og-faretegn/stabilitetstest/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *