Den 4. til 6. oktober var vi på vejledertur. Gruppen bestod af to B3 studenter med det overordnede ansvar for turen, to B1 studenter, fem udvekslingsstudenter og undertegnede fra B2. En godt miksede gruppe med forskellige erfaringer og kompetencer. På turen var en af målene blandt andet god mad og velvære, og det er derfor oplagt at gennemgå mad over bål og opbygningen af bål i denne fagblog.
Eftersom vi var en stor gruppe og distancerne vi skulle vandre hver dag ikke var så lange, tog vi en stor gryde med. Den brugte vi til at koge varmt vand til alle over bålet og til at lave messiansk gryderet den sidste dag. Man kan lave en trefod med ophæng til gryden og plassere over bålet. Ved at justere højden på trefoden kan varmen på gryden styres, og ophænget sikre at gryden ikke vælter når bålet brænder ned (Mytting & Bischoff, 2015).
Den letteste metode er bare at sætte gryden ind i bålet eller i kanten. Denne metode fortrækker jeg selv og den var den vi brugte på vejlederturen. Her kan varmen justeres ved at skovle gløder under gryden eller væk fra gryden. Den er specielt egnet hvis der skal koges vand, hvor temperaturen skal være høj og der ikke er behov for regulering.
Andre måder at tilberede maden på tur er ved at lave en syvstensovn eller en kogegruppe. En syvstens ovn laver man af syv sten, deraf navnet. Det skal plasseres så der er plads til et bål i bunden. Over bålet skal der ligges en flad sten som maden skal tilberedes på, og rundt om den skal de resterende sten ligges ofr at holde på varmen.
Der er lidt forskellige fremgangsmåder når det kommet til at lave en kogegruppe, alt efter præferencer og erfaringer. Princippet er dog det samme, maden tilberedes under jorden af varmen fra sten. På vejleder turen gravede vi et dybt hul hvori vi tændte et stor bål og ventede til vi havde massere af store gløder. Ved siden af i et andet bål varmede vi nogle sten. Da bålet i hullet havde nok gløder lagde vi sten ned i det og lod dem blive varmede op af bålet. Derefter lagde vi maden, som var en lammekølle ned på stenen og dækkede den med varme sten fra det andet bål, inden vi fyldte hullet med jord igen (Mytting & Bischoff, 2015). Lammekøllen lå i kogegruppen fra tidlig eftermiddag til aften og var utrolig mør og god da vi tog den op.
I forhold til bål er det forskellige metoder at lave dem på. På turen blev det lavet pagodebål. Det laves ved at lægge to stykker brænde parallelt i bunden, oven på dem lægges så to nye parallelle stykker brænde på tværs, og dette forsættes opover. I midten af bålet lægges letantændeligt materialer, for eksempel, spåner, små kviste og birkebark. Dette er en bål type der brænder hurtigt og effektivt og er egnet til for eksempel at lave mad i en stor bålgryde (Høgskulen i Bergen, u.d.).
Andre typer bål er pyramidebål hvor optændingen ligges i midten og udenom bygges der op med gradvist større og større kviste og stykker brænde. Dette er vel den mest brugte type bål. Hertil er der vinterbål hvor der laves en flade med større brændestykker, ovenpå den ligges så lidt mindre brændestykker, også sådan bygges bålet op, indtil man på toppen har kviste og optænding. Bålet vil brænde nedad og holder derfor længe, samtidig med at de nederste stykker brænder skærmer kulde og fugt fra sneen eller jorden under (Mytting & Bischoff, 2015; Høgskulen i Bergen, u.d.).
Referencer:Høgskulen i Bergen. (u.d.). Høgskulen i Bergen – Uteskole aktiviteter. Hentet 12. 11 2017 fra Lage bål: http://home.hib.no/ansatte/ker/uteskoleaktiviteter/lage_b%C3%A5l.htm
Mytting, I., & Bischoff, A. (2015). Friluftsliv (2 udg.). Gyldendal Undervisning.
