Kano og Kajaktur

Sommerferien er ovre og studiet er startet igen. Første året på bachelor i friluftsliv havde fokus på idræt, men her på andet år starter det egentlige friluftsstudie. Det udmærkede sig, da vi efter en halv uge med skole tog afsted på en fire dages kano og kajaktur. Her lærte vi blandt andet forskellige padleteknikker indenfor kano og kajak, samt risikovurdering I forbindelse med tur.

Vi startede turen med at padle tungtlastede kanoer til Holm, som blev vores lejer de næste fire dage. Under turen var fokus på padleteknik og orientering. Vi ankom midt på eftermiddagen god tid før kajakgruppen og gav os I kast med at etablere lejer, bestående af gapahuke af presenninger som blev vores ly for natten og en stor bålplads hvor der kunne tilberedes mad til hele klassen.

På anden dagen padlede vi et kort stykke, hvorefter vi trak kanoerne på land og begav os ud på en kort vandretur. Vi gik op ad en fjellside til et fint udsigtspunkt med udsigt ud over fjorden. Her slog vi os ned for at spise lunch og tiden blev også brugt til at lærer hinanden bedre at kende I gruppen. Efter lunch drog vi tilbage til kanoerne og øvede på kammeratredning, hvilket blev en kold fornøjelsen, da vandet I en norsk fjord ikke er specielt varmt. Efter kammeratredningerne padlede vi tilbage til lejren hvor aftenen gik med at lave en stor fællesmiddag med de resterende I klassen.

Tredje og fjerde dag var det vores tur til at padle I kajak. I løbet af de to dage skulle vi tage grundkurset I havkajak, hvor fokus var på sikker færdsel på vandet, padleteknik, risikovurdering og orientering. I den forbindelse tilbragte vi en del tid I vandet, da vi skulle øve en del på forskellige typer redninger. Det gjorde de to dage med kajak lange og kolde, da de tynde stilongs våddragter vi havde på ikke gav os meget varme. Trods kulden gav havde kajakdelen forsat et utrolig lærerigt udbytte og med baggrund I praktisk erfaring fra turen knyttet op mod teori, vil jeg her uddybe padleteknik for kano/ kajak.

Kanoen styres bedst bagfra, mens dem der eventuelt sider i midten eller foran primært bidrager med fremdrift når de padler. Hvis du padler i venstre side, holder du fast om padlens top med din højre hånd, imens din venstre hånd holder løst fast omkring padlens midte, hvor den kan glide lidt op eller ned alt efter hvilket tag du tager (Mytting & Bischoff, 2015, s. 175).

Det mest simple tag og det de fleste formodentligt lærer først er et drivtag, som driver kanoen fremad, deraf navnet. Det udføres ved placerer padlen i vandet vinkelret på kanoen lidt foran en også trække tilbage. Her vil man rotere i kropskernen, mens armen der har fat i padlens top strækkes og den anden bøjes hvilket mærkes ved belastning på overarmen.

Udover at kunne få kanoen fremad er det essentielt at kunne styre den. Det gøres med styretag som der findes flere variationer af. Det første er bremsetag hvor du sætter padlen i vandet vinkelret ud fra kanoen. For øget effekt kan der skubbes fremad. Sættes padlen i venstre side vil kanoen dreje til venstre.

Ydermere kan man lave et swipe-tag (C-tag/ styretag) hvor padlen sættes i vandet så langt væk fra kanoen som ens arme er lange, det kunne igen være i venstre side. Så trækkes åren bagud mod kanoens ende i en C-formede bue, hvilket for kanoen til at dreje mod højre. Dette tag er ikke ligeså manøvreeffektivt som bremsetaget men til gengæld giver det fremdrift. Hertil kan man udføre bakswipe som er et almindeligt swipetag udført baglæns, således for du kanoen til at dreje til modsat side. Dette tag vil dog presse kanoen bagud og dermed stoppe fremdriften. En kombination af swipe på den ene side og bakswipe på den anden side, vil gøre det muligt at rotere kano rundt om sin egen akse. Sidst inden for denne kategori er halvswipe hvor du starter taget halvvejs inde I buen, således rotere på kanoen uden den fremdrift førstedel af taget bidrager med.

Det sidste styretag kaldes et J-tag eller ror-tag og er en kombination af driv- og styretag. Det udføres ved at starte med at lave et drivtag. Når padlen er bag kropskernen sluttes der af med at bruge padlen som ror. Dette gøres ved at dreje padlen parallelt men kanonen, jo længere bagud og to tættere på kanoen padlen holdes jo større effekt. Herefter skubbes padlen væk fra kanoen for at dreje til den ene side, eller trækkes ind mod kanoen for at dreje til den anden side. Dette er et effektiv kanotag af flere grunde. Det giver bagerste mand mulighed for at styre kanoen fra en side, og han slipper derved for at skifte side hele tiden for at styre kanoen. Derved sparer bagerste mand tid og kræfter som så kan bruges på fremdrift. Ydermere gør J-taget det muligt at give fremdrift til kanoen samtidig med at der holdes en ret kurs, da kanoens retning kan korrigeres i slutningen af hvert tag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sejle baglæns. Her kan hamletaget bruges. Man laver et bremsetag og slutter så af med at bruges padlen som ror ligesom ved styretaget. Derved kan kanoen skubbes baglæns samt holde en ret kurs.

Sejler man på havet med bølger eller er kanoen på anden måde i fare for at kæntre til den ene side kan der bruges et støtte-tag. Her klappes padlen fladt og hårdt ned mod vandet, i den side kanoen er ved at vælte til. I det sekund padlen rammer vandet kan man støtte sig op ad padlen og forhåbentlig genoprette balancen i kanoen. Her er det dog vigtigt at taget udføres hurtigt og eksplosivt for at opnå mest mulig støtte fra padlen.

Det kan tilmed være brugbart at sejle kanoen sidelæns for eksempel hvis der skal lægges til en bred eller flere kanoer skal samles i en flåde på åbent vand. Sidelæns padling virker bedst hvis det udføres af midterste mand. Her kan bruges drag- eller bend-tag. Ved drag-tag sættes padlen i vandet parallelt med kanoen så langt væk som muligt også trækkes padlen ind mod kanoen. Ved bend-tag gøres dette modsat og padlen sættes I vandet inde ved kanoen, og skubber så vandet væk. Dette for kanoen til at drive sidelæns, man skal dog være opmærksom på balancen i kanoen når dette tag udføres (Christensen, 2016), (Mytting & Bischoff, 2015, s. 175-181).

For kajak er principperne det samme. Båden er dog smallere og stiller dermed større krav til balancen, tilmed er det mest normalt at padle I enkeltkajak, hvor man I kano oftest er to. Drivtaget udføres efter samme princip som for kano. Den ene arm skubber pagajen mens den anden trækker. Fokus er dog på at bruge kernemuskulaturen og aflaste armene. Ved drivtaget padler man derfor med semi-strakte arme og trækker padlen gennem vandet ved at rotere I overkroppen.

Swipe og bakswipe fungere også efter samme principper som ved kano. I kajakken kan man gøre brug af kanting for at mindske kajakkens overflade I vandet og få størst mulig effekt ud af padle taget. Man kanter til samme side som udføre padletaget I. Kantning kan ydermere bruges til at ændre kajakkens kurs uden brug af padletag. Hvis man kanter kajakken på venstre side I fart vil kajakken svinge mod højre.

For at sejle sidelæns med kajakken gøres der brug af drag-tag, eller skylling. Ved drag-tag læner man sig til den side man ønsker at føre kajakken til. Sætter padlen I vandet vinkelret med kajakken, så langt ude man rækker og trækker den mod sig selv. Når padleåren er trykket helt ind til kajakken roterer man den 90 grader, så den står vinkelret på kajakken. Herved kan man føre den væk fra kajakken igen uden modstand, rotere den parallelt med kajakken igen og starte et nyt drag-tag.

Ved skulling læner man sig igen til den ene side. Padlen trækkes skråt ind på kajakken I den ene retning, hvorefter man roterer den og trækker den skråt ind mod kajakken I den anden retning. Herefter roteres padlen vinkelret på kajakken og man føre den væk fra kajakken og starter igen. Denne cirkulerede bevægelse vil få kajakken til at flytte sig sidelæns (Kayak Paddling, u.d.).

Turens læringsmål var ikke kun at blive bedre teknisk I kano og kajak, men også at få større kendskab og erfaring indenfor risikovurdering I forbindelse med tur. Grundlæggende kan det siges at risiko er sandsynligheden x konsekvensen, lille sandsynlighed men stor konsekvens, eller stor sandsynlighed med lille konsekvens vil altså give samme risiko, og det er disse to parameter man skal vurdere når man tager på tur. Hvor stor konsekvens er man villig til at acceptere og hvad er sandsynligheden for at den indtræffer. For at få overblik over mulige konsekvenser og mindske sandsynligheden for at de sker, er det essentielt med god turplanlægning hvor man vurderer område, deltagere, tidsplan samt udstyr og mad (Mytting & Bischoff, 2015, s. 125-128).

Alt I alt var det en lærerig tur hvor jeg tilegnede mig ny praktisk erfaring. Jeg har tidligere padlet en del I kano, men det var godt at få genopfrisket padleteknikken og redninger kan man aldrig øve for meget på. For kajak delen har jeg også haft to introkurser for, men jeg lærte mange nye ting på grundkurset, tilmed stiftede jeg bekendtskab med orientering på søkort. Jo bedre man mestre de forskellige padle teknikker jo mere kontrol har man over sin båd, og jo mindre vil sandsynligheden for at man vælter I dårlig vejr blive, tilmed vil man med gode færdigheder have en bedre grundlag for at hjælpe andre I dårligt vejr. Så med god teknik og gennemført turplanlægning, vil man altså kunne mindske risikoen for ulykker på padleture markant.

Referencer
Christensen, A. A. (02. September 2016). Indlevering B1 Kano introtur. Sogndal.
Kayak Paddling. (u.d.). Kayak Paddling .Net. Hentet 29. August 2017 fra Tutorials: http://www.kayakpaddling.net/
Mytting, I., & Bischoff, A. (2015). Friluftsliv (2. udg.). Gyldendal. Hentet 29. August 2017

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *