Jostedalsbreen på langs

På vej til Fåbergsstølsbreen. Foto: Aske Christensen

Så blev det tid til semesterets sidste tur, der gik over Jostedalsbreen fra onsdag d. 23 til fredag d. 25 maj. Fra vejledernes side var der lagt op til flere rute alternativer på breen, men da vejrmeldingen så lovende ud og formen i klassen god, besluttede vejlederne til min store forhåbning at vi skulle gå på langs af Jostedalsbreen. Vi fik tre gode dage på breen med fuld sol og kun lidt vind om torsdagen, og endte med at gå 60 kilometer og 2500 højdemeter.

Første dag gik det op over! Vi startede med at gå ind til Fåbergstølsbreen med skiene på sækken. Ved foden af breen bandt vi os ind i torvlag, gik op på breen og tog skiene på, hvorefter vi gik op langs brearmen. Her havde vi fokus på at undgå konvekse partier hvor bresprækkerne åbner sig, og så vidt muligt lægge ruten gennem konkavt terræn hvor bresprækkerne lukker sig (Haslene, 2008).

Da vi var kommet mod enden af brearmen bandt vi os ud af torvlaget, men beholdte klatre og brystseler på med en slynge og karabin festet på. Dertil havde flere i gruppen et torv let tilgængeligt på toppen af sækken. Hvis en fra klassen skulle falde i en brespræk ville der enkelt kunne kastet et torv ned til personen, og vedkommende ville let kunne feste karabin og slynge i torvet og blive trykket op igen (Haslene, 2008).  

Vi slog lejr da vi nåede til breplateauet på Jostedalsbreen. På anden dagen gik vi uden seler og torv da hele etapen foregik på breplateauet uden konvekse partier. Etapen var relativ flad, men der var partier hvor det gik opover og nedover. Vi tilbagelagde en del kilometer denne dag og havde derfor fokus på effektiv forflytning af gruppen.

I mindre grupper havde vi skiftevis ansvaret for vejlederrollen og dermed for forflytning af den store gruppe. Dette indebar at alle i løbet af dagen blev involveret i afgørelser som sporvalg, veivalg, orientering og tempo. Ydermere var det aldrig de samme der gik bagerst, da dette kan virke demotiverende (Horgen, 2010).  

Udsigt over Jostedalsbreen. Hurrungane i baggrunden. Foto: Aske Christensen

Dertil forsøgte vi at have systematik i fremdrift og pauser. To kendte modeller vi brugte var 30 minutters gang og 5 minutter pause, eller 50 minutter gang og 10 minutters pause. Hvilken metode man vælger afhænger af vejret og præferencer i gruppen. Er det godt vejr, oversigtlig og mildt, kan det være mest effektivt at bevæge sig jævnt i 50 minutter og holde pause 10 minutter, hvor gruppen kan gøre reguleringer i forhold til tøj, mad og drikke, samt korrigeringer i forhold til orientering (Horgen, 2010). Denne metoden brugte vi mest på turen, da vi havde mildt vejr med sol og ingen eller let vind. Dertil gav 10 minutters pausen mulighed for at tjekke gnavsår og smøre sig i solcreme, hvilket var ekstra vigtigt grundet den kraftige sol.

Er det koldere, blåser en del og der er dårlig sigt, kan der være behov for kortere pauser, hvor man ikke står for længe af gangen og bliver kold, men alligevel har tid at gøre korrigeringer i forhold til navigering, tøj, mad og drikke (Horgen, 2010).

Nedkøring på Suppehellebreen i torvlag. Foto: Aske Christensen

Sidste dagen gik vi forbi Bingsgryte, rundt om Grensevarden og ned til toppen af Suppehellebreen hvor vi holdt en længere pauser for at tage bryst og klatreseler på. længerere nede af breen bandt vi os ind i torvlag. Vi kørte i grupper på cirka fire styk i siksak ned af breen og dette gik fint uden fald, da vi holdte en lav hastighed hele vejen (Haslene, 2008). På siden af Flatbreen tog vi udstyret af og havde bare en nedkøring igen til Flatbre hytten. Dette var en stejl og udfordrende nedkøring men nok en af de fedeste nedkøringer jeg har haft på fjellski denne vinter.

Ved Flatbre hytten holdte vi en lang pause, nød solen, udsigten og spiste, hvorefter vi monterede skiene på sækken og gik 1000 højdemeter ned af sommerstien mod Fjærland hvor bussen ventede på os. Her var jeg ekstra glad for at jeg havde pakkede en let sæk, da der var flere der fik godt ondt i knæene på denne strækning.   

Sommerstien ned fra Flatbre Hytten. Foto: Aske Christensen

Referencer:
Haslene, S. (2008). Breboka – Håndbok i brevandring. DNT Fjellsport.
Horgen, A. (2010). Friluftslivsveiledning Vintertid. Kristiansand: Høyskoleforlaget AS – Norwegian Academic Press.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *