Skredkursus i Vigdalen

Onsdag d. 28/02 til Torsdag d. 01/03 var vi på skitur til Vigdalen, med en overnatning i telt og to hele dages undervisning i nærområdet. Første dag havde vi praktisk undervisning i kammeratredning ved skred både med og uden sender/modtager også kaldet skredsøger. Dertil havde vi nogle cases hvor vi i grupper skulle gå ind i et simuleret skredterræng og finde nedgravede rygsækkede, og i to cases var der nedgravede medstudenter. I nogle af casene var der nedgravede S/M, i andre måtte vi lave et fin søg af terrænet med søgestang for at finde frem til de nedgravede rygsække. På anden dagen var vi på en top tur til en nærtliggende top hvor vi snakkede om rutevalg for at undgå skredterræn på vejen op. I denne fagblog vil jeg beskrive brugen af S/M på tur, og under kammeratredning hvis uheldet sker og der går skred.

Brynjar overlevede den kolde nat. Foto: Aske

Før tur tjekker alle at de har med sig S/M og at den har mindst 60-70% strøm. Dette skyldes at hvis der går skred og du for behov for at bruge søgefunktionen over længere tid, bruger denne betydelig mere strøm end send funktionen. På længere turer bør man have med sig ekstra batteri (Horgen, 2010). Dertil er det vigtigt at S/M placeres tæt ind til kroppen, enten brug den medfølgende holder og anbring den indenfor dine isolerende lag. Ellers kan den anbringes i en indvendig bukselomme, men denne skal være solid og ikke kunne rives af i et eventuelt skred. Den må ikke placeres i skaljakken da denne nogle gange tages af og ligges i rygsækken, eller ved enkelte tilfælde kan den rives af i et skred (Varsom, u.d.).

Når turen starter gennemføres et kammerattjek. Den som leder kamerattjekket sætter skredsøgeren på “send”, den resterende grupper sætter den på søg. Herefter passere resten af gruppen lederen med jævn afstand og tjekket at de opfanger signal. Derefter danner de en linje efter lederen med jævn af afstand og sætter S/M på send. Lederen sætter så sin modtager på søg og passere linjen, imens han tjekker op at han modtager signal fra alle. Når han har tjekket op sidstemand, viser han til sidstemand at han sætter S/M på send. Således har alle S/M på send og har tjekket at den fungere. Nogle S/M har Group Check funktion og kan bruge den i stedet for søg funktionen. Denne har kortere rækkevidde og vil minimere støj (Horgen, 2010).

Hvis der går skred er det vigtigste at en hurtigt tager ledelsen og styre processen således at der ikke bare søges i et kaotisk system. Dertil er det vigtigt at alle sætter deres S/M på da man ellers begynde at søge efter hinanden. Dette skete for den ene gruppe under en case i Vigdalen. Dertil skal man være opmærksom på at enkelte modtagere automatisk slår sig tilbage på send efter en given tidsperiode.

Når dette er gjort starter man på signalsøg, hvor man går gennem skredterrænget for at opfange signal fra den skredtaget. Er man en gruppe går man på linje op gennem skredterrænget med en afstand på maksimum 40 meter. Dette skyldes at S/M har en rækkevidde på 20 meter og efter. Dette gøres en eller flere gange til hele skredområdet er dækket. Er man bare en person siksakker man gennem skredterrænget, på samme måde som når man bauter. Her skal man også være opmærksom på at afstanden mellem sporene højst er 40 meter.

Senderposisionen fra søgeren i forhold til modtageren Har betydning for rækkevidden. Derfor roteres S/M i alle tre planer under signalsøget, hvor den holdes i et sekund i hvert plan. Dette medvirker at man vil modtage signal fra den skredtaget tidligst muligt. Ydermere holdes og roteres S/M under denne processes oppe ved øret. Således høre du let når det første signal opfanges og du er frit udsyn foran dig til at kigge efter menneskelige tegn, eksempelvis en skistav.

Når du modtager signal tager du S/M ned foran kroppen og begynder på indflyvning/induktionsmetoden. Her følger du pilens instrukstion fra S/M som vil føre dig i en bue frem til skredofret. Dette skyldes at skredsøgere udsender signal i induktionsbuer.

Når skredsøgeren viser at du er få meter fra skredofret begynder du på finsøg. Her går man på knæ og føre skredsøgeren helt ned til bakken, således at den kommer tættest mulig på skredofret. Her føres den frem og tilbage i en ret vandret linje langs bakken indtil man finder den mindste talværdi. Ved den mindste talværdi gør man det igen vinkelret på den første linje. Således finder man det punkt der er tættest muligt på skredofret og talværdien på skredsøgen vil her cirka visse hvor mange meter under sneen personen er begravet. Dette punkt skal markeres, enten i sneen eller ved at holde en fod på punktet.

Sidste step er at tage frem søgestangen og begynde på et spiralsøg indtil man rammer skredofret. Når det sker lader man søgestangen så man ved hvor personen er begravet. Efterfølgende begynde man at grave sig ind til skredofret i en V formet position fra siden. Dette gør processen hurtigere og lettere da man på den måde kan skubbe sneen væk i stedet for at grave. Specielt hvis man er flere personer der står i V formationen og alle sammen skubber sne væk. Dertil kan du pressen sneen sammen rundt om skredofret hvis du begynder at grave personen fri fra toppen, hvilket kan fjerne luften i sneen og accelerer kvælningsprocessen.

Referencer:
Brattlien, K. (2012). Den Lille Snøskred Boka. Oslo: Fri Flyt AS.
Horgen, A. (2010). Friluftslivsveiledning Vintertid. Kristiansand: Høyskoleforlaget AS – Norwegian Academic Press.
Varsom. (u.d.). Snøskredskolen. Hentet 22. 03 2018 fra Søk med sender og mottaker og søkestang: http://www.varsom.no/snoskredskolen/kameratredning/sok-med-sender-mottaker-og-sokestang/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *