Sneprofil og typer på Hemsedalsturen

Fra mandag d. 5. til fredag d. 9. februar var vi på vintertur. Turen gik fra Breistølen over hemsedalsfjeldet til Hemsedal centrum på fjeldski og med rygsæk eller pulk. De tre første nætter blev tilbragt i telt og den sidste nat i snehule. Ydermere gik vi på fjerde dagen over sne som kollapsede og gav fra sig en høj lyd der kan beskrives som et drøn. Senere på dagen gravede vi en sneprofil for at finde årsagen til dette. Sneprofil og snetyper vil derfor være temaer i nedenstående fagblog.

Sneen indeholder forskellige lag, og disse har forskellig tykkelse og hårdhed. Sammensætningen af disse lag afgøre stabiliteten af snedækket og derved risikoen for skred i brat terræn (Brattlien, 2012). På turen gravede vi forskellige sneprofiler hvor vi kunne se disse lag og mærke forskellen på deres hårdhed ved at trykke på lagene med en knytnæve, fingrene, en finger og en kniv alt efter deres hårdhed. Vi fandt løse lag, såkaldte vedvarende svage lag i snedækkede, og kunne konkludere at dette var grunden til at snedækkede kollapsede tidligere på dagen.

Vegaard illustrerer størrelsen på kantkornede snekrystaller. Foto: Marius KongBøe
Vegaard illustrerer størrelsen på kantkornede snekrystaller. Foto: Marius KongBøe

Vedvarende svage lag

Vedvarende svage lag er lag af svag eller ustabilt sne nede i snedækkede, der udgøre farer på grund af sin evne til at kollapse under snedækkede og danne flakskred. Det har fået navnet fordi denne type af sne og eller is lag tager land tid om at blive brudt ned og uskadeliggjort (Brattlien, 2012). Det kan tage alt fra dage til i værste fald en hel vintersæson (Varsom, u.d.). Der findes primært to typer vedvarende svage lag: kantkornede og nedsneede/begravede overfladerim (Brattlien, 2012).

Kantkornede sne

Kantkornede sne går under flere navne herunder: sukkersne, bægersne og bægerkrystaller. Denne type sne opstår inde i snedækket, ofte i perioder med kolde temperaturer og minimal sne. Her er temperaturforskellene store mellem den kolde sneoverflade og jordoverfladen som oftest er omkring 0 grader på grund af jordvarmen (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

De kantkornede snekrystaller opstår ved transporten af vanddamp. Den varme luft ved jordoverfladen indeholder mere vanddamp end den kolde luft ved sneoverfladen. Den varme luft vil bevæge sig opad gennem snedækkede. På vejen vil vanddampen træffe snekrystaller hvor lidt af vandet vil fastfryses, hvilket resultere i at krystallerne vokser og for kantede former. Deraf kommer navnet (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Når denne proces har været igangværende over en periode, begynder krystallerne at blive bægerformede med et hulrum indeni (Varsom, u.d.). De kan minde lidt om et kantede glas. Jo længere tid processen foregår jo større vokser krystallerne sig, specielt omkring jordoverfladen hvor der er mest vanddamp. Dette resultere i at stabilitet i snedækkede bliver dårligere. Er der et skarelag i sneen kan vanddampen hoppe sig op og accelerer dannelse af kantkornede snekrystaller. Et sådant lag af kantkornede sne kan let kollapse og give fra sig en drøn lyd, når det luftige snelag for pressede luften ud. Dette kan danne store skred da forplantningsevnen til et sådan brud er store (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

nedsnødd-rim_svakt-lag_markus-_landro
Svage lag af nedsnedede overfladerim. Foto: Markus Landrø, (Varsom, u.d.).
Overfladerim

Overfladerim dannes også når vejret er koldt og klart og sneoverfladen derved har meget lav temperatur. Dette medfører at luftens vanddamp fryser fast på sneoverfladens krystaller og danner fjerlignende krystaller. Omkring elve og sumpede områder (myrer) vil man ofte kunne se rim i sneoverfladen, da luften i disse områder er fugtig (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Når rimoverfladen dækkes af nyt sne skaber det et svagt lag, da rimsneen indeholder meget luft som kan kollapse og lave drønlyde ligesom et lag af kantkornede sne. Rimkrystaller er ydermere meget glatte hvilket danner en glideflade for et potentielt skred (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Referencer:
Varsom. (u.d.). Vedvarende svake lag. Hentet 23. 02. 2018 fra http://www.varsom.no/snoskredskolen/skredfarevurdering-og-faretegn/vedvarende-svake-lag/

Brattlien, K. (2012). Den lille snøskredboka. Oslo: Fri Flyt AS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *