Det blev tid til at sige farvel til min mormor og morfar og hermed også et godt selvskab, en varm og tør campingvogn, samt en masse mad. Jeg skulle afsted på egen hånd igen på godt og ondt. På den ene side var det et drastisk dyk i komforten på turen, men samtidig ventede der mange nye oplevelser derude.
Benene var friske imorges efter gårsdagens hvile, så jeg startede kort med at løbe den første kilometer og acchilessenen havde det fint. Herefter vandrede jeg resten af dagen, for det er jo med at stoppe mens legen er god.
Der gik ikke lang tid inden jeg nåede Lodbjerg fyr inde i Thy Nationalpark. Det var et gensyn der bragte mange minder frem. Det var her Thy turen startede på efterskolen, jeg sov her engang på en haik med spejderne, og det var her starten gik da jeg i sin tid løb mit første marathon.
Jeg gik en tur op i fyret, hvor der var god udsigt over nationalparken, som jeg skulle til at igennem. Herefter begav jeg mig ud på den gamle redningsvej igennem nationalparken. Jeg startede med at være ret lettet. For en gang skyld var jeg i Thy om sommeren. Solen skinnede og alting var generelt tørt.
Det ændrede sig dog hurtig. Jeg havde ikke gået meget mere end 5 minutter før stien blev til en å. Jeg prøvede at finde en anden sti, men den blev også til en å, så der var ingen vej udenom, skoene skulle blive våde idag.
Ellers var jeg helt oppe at køre over at være i Thy. Det første stykke jeg gik var jeg omringet af klitter, og nogle af dem var ret store. Tror faktisk det er Danmarks største klit landskab. Det var en virkelig flot oplevelse, som ikke kan beskrives med ord, men som skal opleves med egne øjne.
Senere langs redningsvejen gik jeg forbi et ægtepar der var ude at vandre. Her blev jeg mindet om at jeg ikke skal klage over vægten af min rygsæk. Deres rygsække var cirka dobbelt så store som min, de vejede nok også det dobbelte, og deres tempo var også derefter. Jeg hilste pænt og gik så ellers forbi dem, en del gladere for min egen rygsæk og dens minimale indhold.
Imens jeg fortsatte min gang gennem Thy, kom der flere og flere minder frem, i takt med at jeg kom til steder jeg havde været før. En af de meget tydelige minder var da redningsvejen gik over et lavtliggende vådområde. Det lykkedes mig lige akkurat at komme nogenlunde tørskoet over det. Men da jeg løb Thy Trailmarathon en vinter heroppe, skulle vi over samme sted. Her var der bare ikke nogen vej, ej heller et vådområde, der var der en stor sø! Så vej forholdene må siges at være stærkt forbedret her om sommeren.
Jeg passerede Stenbjerg og kort efter kom jeg til Nørre Vorupør. Jeg havde aftalt med en journalist at jeg lige skulle medvirke i P4 midt -og vestjylland. Så da telefonforbindelsen var god, valgte jeg at blive der indtil det var overstået. Der var en masse fiskebutikker, så mens jeg ventede købte jeg to fiskefrikadeller.
Da telefonsamtalen med radioen var færdig, gik jeg lidt længere hvorefter jeg fandt en fin shelterplads med brænde. Min mormor havde imorges givet mig en pose frossen aftensmad. Så jeg startede et bål og fik en stor og velsmagende portion aftensmad. På pladsen kom der også to unge mennesker, Andreas og Katrine som også skulle sove her, dog i telt. Flinke mennesker som jeg fik en god snak med om aftenen.
Dato: 3. august
Dag: 16
Kilometer (luftlinje): 28 km vandring
Tid i bevægelse: 9:30-17:30 med pauser og snak med radio
Vejr: 20 grader, sol og næsten ingen vind.
