Mallingskløft

posted in: Danmark Rundt | 1

Klokken var 4:45 da vækkeuret ringede og en lang dag ventede forude. Modsat så mange andre dage i soveposen, var det imorges ikke så galt at komme op, for der var stadig lidt varme i fyret fra brændeovnen der havde brændt lidt af natten.

Klokken 6 forlod jeg fyret, og som jeg åbnede døren ud til mørket og kulden forsvandt min træthed på et spildtsekund da vinden tog hårdt fat i døren. Det blæste kraftig og der var ingen læ!

image

På vej væk fra Bogø kom jeg igennem en fantastisk by, eller navnet var ihvertfald fedt, den hed Askeby. Jeg gik desuden mod øst hele morgenen over til Møn, så jeg kunne gå og iagttage solopgangen.

image

Inden middag var jeg ovre på sydsjælland igen og nåede dæmningen til Langø. Solen var kommet godt frem og der var kun få skyer, så bedre vejr kunne jeg ikke ønske mig. Jeg lagde min rygsæk og småløb over til øen. Turen derover var flot men der var mest marker på øen, så jeg vendte hurtigt tilbage til min rygsæk og fortsatte mod Vordingborg.

På min vej mødte jeg to damer og to herre der var ude at nyde skoven i det gode vejr. De havde lige været ved Mallingskløft og fortalte at der var rigtig flot. Det var nogle flinke folk, og inden jeg gik videre gav de mig en halv pakke kiks med. Herefter gik jeg selvfølgelig til Mallingskløft for det måtte jeg se.

image
Mallingskløft

Mallingskløft var virkelig flot. Nede i kløften løb der en snoede å og langs med den gik en sti. Jeg fulgte stien og kunne så gå til den afslappende lyd af det rindende vand, mens jeg så på åen og skoven. De små træer i skovbunden var endnu ikke begyndt at tabe deres blade som faktisk var helt lysegrønne, så i et kort øjeblik blev jeg mindet om foråret.

Til aften fik jeg besøg af min far, eller supportteam Henrik Christensen kan man vel også kalde det, for han kom med nyt grej nemlig en ny rygsæk jeg havde set frem til, den gamle var nemlig ved at være lidt lille i det.

Dato: 23. Oktober

Dag: 88

Kilometer (luftlinje): 50 km vandring – ialt 2847 km

Tid i bevægelse: 6-17 med indkøb og pauser

Vejr: 14 grader, sol, støvregn, kraftig vind 12 m/s.

image

  1. Kurt Frederiksen

    Hej Aske

    Det var interessant at høre om dit projekt da vi i går mødtes i Stensbyskoven. Det glæder mig at du gik gennem Mallings Kløft, for det er virkelig et dejligt stykke natur.
    Hvis du på din videre tur kommer forbi Nysted på Lolland er du meget velkommen til at besøge os. Vi byder gerne på mad og husly.
    Jeg sender dig en sms med mit telefonnummer, så kan du bare ringe og få vores adresse.
    Det er en flot hjemmeside du har lavet. Interessant at føle din tur via bloggen.

    Mange hilsner
    Kurt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *