En gæstfri sjæl

posted in: Danmark Rundt | 0

For noget tid siden fik jeg en mail fra en mand ved navn Mads. Han havde hørt om min tur og tilbød mig husly når jeg kom til Løgten. Det var dejligt med sådan et tilbud og idag passede det med at jeg kunne nå til Løgten.

image

Imorges havde jeg ikke gået lang tid inden jeg så en stor flok fugle komme flyvende på række, det var vidst ænder. Et smukt syn i morgensolen. Jeg kom til Skødshoved hvor jeg kom ned og gå langs stranden et lille stykke. Det blev det eneste stykke langs stranden idag, men det var også flot.

Jeg fulgte Knebel Vig rundt og gik mod Kalø. På vejen derhen havde jeg udsigt til Kalø Slotsruin. Solens stråler skinnede gennem skyerne og oplyste ruinen meget mere end alt andet. Det så flot ud derfra hvor jeg gik, så der måtte jeg bare ud.

image

Så ved Kalø lagde jeg min rygsæk og løb ud mod slotsruinen. Jeg havde været der som lille men det var en oplevelse værd. Udover ruinen var den lille ø også smuk med køer der gik og græssede.

image

Herefter satte jeg så kursen mod Løgten. Udsigten var igen flot og det havde den generelt været hele dagen. Kalø Vig lignede en stor sø, da der var land i horisonten så langt øjet rakte. Jeg kunne igen se til Aarhus samt Knebel hvor jeg kom fra.

Jeg havde haft ondt i min hæl hele dagen hvilket var godt træls, og jeg var egentligt også ved at være sulten. Men det sidste stykke mod Løgten kom jeg ind i et godt “mode”, hvor jeg bare vandrede og løb derudad uden rigtig at mærke noget til sulten eller hælen. Ved Løgten kom jeg så indenfor hos Mads og hans familie ligesom regnen begyndte, så det var godt timet. Her fik jeg mig et bad, noget mad samt vaskede noget tøj.

De er nogle utrolig gæstfrie mennesker som jeg nu skal tilbringe resten af aftenen med. Så jeg er meget glad for at jeg modtog den mail. Det er sådan noget der bidrager med en god oplevelse til min tur.

Dato: 4. september

Dag: 42

Kilometer (luftlinje): 40 km vandring og løb – ialt 1341 km

Tid i bevægelse: 8:30-16:10 med pauser og indkøb

Vejr: 16 grader, sol først på dagen, overskyet efter middag, regn sidst på dagen, frisk vind 4 m/s.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *