Idyl over Stavns Fjord

posted in: Danmark Rundt | 0

image

Klokken var 5 da vækkeuret ringede imorges. Da jeg kiggede ud fra soveposen kunne jeg se en stjerneklar himmel. Det var mørkt og ikke mindst køligt da der ikke var nogle skyer, så jeg ordnede så meget som muligt fra soveposen, morgenmad, tøjskiftning, osv. Da jeg pakkede sammen ændrede himmelen så farve til en farverig orange kulør.

image

Jeg gik mod Stavns Fjord og så på vejen solopgangen, et smukt syn. Det var en lavvandet fjord hvori der lå mange små øer. Det var virkelig unik natur. Jeg fandt også ud af at fjorden i gamle dage har været brugt som flåde havn.

Ved den sydlige ende af øen fulgte jeg en sti langs havet hen til Vesborg Fyr. Solen skinnede kraftigt på den skyfri himmel, så modsat imorges var det nu godt varmt. Naturen skiftede mellem skov og græssletter, så det var en dejlig varieret tur.

image

Hefter gik turen langs landeveje til Sælvig, hvor jeg så havde nået hele øen rundt. Samsø var en god oplevelse, hvor især Nordby Bakker og Stevns Fjord gjorde indtryk på mig. Jeg tog så færgen til Hou. Her blev jeg samlet op af Rasmus og kørt til Odder, hvor jeg har været så heldig at få husly igen.

Dato: 9. september

Dag: 47

Kilometer (luftlinje): 39 km løb og vandring – ialt 1470 km

Tid i bevægelse: 5:50-15 med pauser og indkøb

Vejr: 17 grader, sol og skyfri himmel, let vind 3 m/s.

image