En god start på dagen

posted in: Danmark Rundt | 6

Claus fra Odder Kommune hentede mig imorges i Odder hvor jeg havde overnattet og kørte mig tilbage til Hov. Her tog han lige nogle billeder til Kommunens facebookside, hvorefter vi sagde farvel og jeg gik i brugsen for at købe proviant til dagen. Her kom Claus så til min store overraskelse igen, for han ville egentlig gerne give dagens mad, hvilket jeg var meget taknemmelig for. Da jeg så skulle til at forlade brugsen, kom brugsdamen og spurgte om jeg ikke ville have en kop kaffe med på vejen, og det ville jeg skam gerne. Det var en rigtig god start på dagen, at møde så venlige mennesker.

Efter jeg havde drukket kaffen startede jeg så dagen ud med at løbe. Dagens plan var og at få testet hvor langt jeg kunne løbe uden at spise noget, og når jeg så blev træt ville jeg gå resten af dagen. Nogen vil nok tænke at det lyder som en utrolig dårlig ide, men det var for at få en ide om hvor meget energi jeg normalt har i kroppen, også synes jeg til tider at det bliver ret svært at løbe, hvis jeg får spist for meget.

image

Efter en times tid kom der en passage hvor jeg måtte gå lidt, da jeg igen måtte erkende at jeg var kommet lidt på afveje. Jeg troede jeg havde fulgt stranden, men det viste sig at være en udløber, så da jeg nåede enden af den kunne jeg ikke rigtig komme videre og jeg kunne se breden en tak længere inde som jeg skulle have fulgt. Så jeg måtte tilbage og følge den inderste bred, som så viste sig også at være besværlig at komme igennem.

image

Det første stykke var en græsmark, hvor de græssende køer havde lavet nogle store mudderhuller. Herefter gik jeg langs kanten af en mark, hvilket heller ikke var så nemt, da bevoksningen var høj, også endte jeg minsandten ved en grøft der var to meter dyp. Efter en lille tænke pause lykkedes det mig så at hoppe over, og jeg kom endelig ud på en grusvej igen, som jeg kunne følge langs Gylling Næs.

Ved et vejkryds lidt fra Gylling Næs måtte jeg holde en lille tænkepause. På skiltet stod der at der var 6 km til Alrø. Hvis jeg skulle til Alrø ville det altså komme til at tage lang tid, da der også var et godt stykke øen rundt, også skulle jeg de 6 km tilbage igen. Tid jeg ikke havde hvis shelterpladsen skulle nåes i nogenlunde tid. Der kom en dame forbi i bil og spurgte om jeg var tvivl om noget, og jeg fortalte hende om mit dilemma. Hun boede selv på øen og sagde at det var et dejligt sted, det gjorde ikke ligefrem beslutningen nemmere!

Men med lidt ærgelse besluttede jeg at droppe Alrø af flere grunde. Claus havde fortalt at der var steder rundt om øen der var svære at passere, tilmed så det på mit kort ud som om at øen mest bestod af marker. Til sidst kunne jeg desværre ikke trylle mere energi i mine ben og løbe det dobbelte på den halve tid.

Der var gået 3,5 time i løb og det gik stadig nogenlunde ud over trætte ben. Jeg besluttede at løbe resten af dagen, for nu var jeg lige så godt igang. Her spiste jeg dog lidt müslibare da det trodsalt var lang tid siden jeg havde spist. Jeg kom ned og løbe langs Horsens Fjord, hvor jeg kunne se til Alrø og ganske rigtig var det en flad ø med mange marker, men om det er en flot ø som damen sagde må jeg finde ud af en anden gang.

Lidt længere fremme nåede jeg endelig dagens shelterplads, med noget trætte ben vel og mærke, og så stod den ellers på mad i lange baner, så jeg forhåbentlig kunne blive hurtigt frisk igen.

image

Pladsen lå med udsigt til Vorsø. En ø hvor mange Skarv yngler og hvor Claus imorges fortalte mig at 2 havørne og deres 2 unger holder til. Dem har jeg desværre ikke set endnu. Øen er fredet i et forsøg på at se hvad der sker med ikke menneskerørt natur. Øen ser virkelig smuk ud herfra med en stor og tæt skov, men grundet fredningen må man desværre ikke gå derover. På den anden side er det også en lettelse da den eneste vej derover er en Ebbevej, så jeg slipper for våde sko.

Dato: 10. september

Dag: 48

Kilometer (luftlinje): 32 km løb – ialt 1503 km

Tid i bevægelse: 9-13:50

Vejr: 16 grader, sol og delvis overskyet, frisk vind 6 m/s.

image

6 Responses

  1. Margit P.

    259 likes pt på kommunens hjemmeside på den lille artikel om dig. Vi skulle vist have haft din autograf, da du var her 🙂

  2. Claus Buur

    Super hyggeligt at møde dig Aske 😀 Gid jeg havde haft tid til at løbe dagens etape med dig, i stedet for at skulle på arbejde. Super fint sted at overnatte med udsigt til Vorsø. Håber du er heldig at se mindst en af havørnene imorgen.
    Rigtig god tur videre langs Danmarks kyst.
    Bedste hilsner
    Claus

    PS nu har du rundet 270 likes på Odder Kommunes Facebook-side 😀 facebook.com/odderkommune/posts/884943104932544:0

  3. Stine Lundborg

    Hej Aske
    Hvor er du sej 😊 dejlig og spændende tur du er igang med, jeg glæder mig til fortsat at følge dig. 😜

    • Aske Christensen

      Mange tak altid fedt med venlige hilsner. Det glæder mig at du kan lide at følge med 🙂

  4. Else Busk

    Hej Aske
    Jeg er “damen fra Alrø” som du mødte d. 10 sep. Dengang vidste jeg ikke hvad du havde gang i! Jeg er imponeret over det du gør ! God idè !!! Skønt ,når unge sætter pris på vores dejlige og afvekslende land! Nu følger jeg dig dagligt, spændende ,at se hvor langt du er nået . Du må prøve at gå/løbe Alrø rundt engang—jeg giver gerne “en bid brød”— Venlig hilsen Else

    • Aske Christensen

      Hej Else dejligt at høre fra dig og mange tak. Ja det blev desværre ikke til Alrø den her gang, men det må blive en anden gang, så kan det være vi ses igen. Mvh Aske