Efter en gang morgenløb nåede jeg inden middag til Fyns nordligste punkt, Fyns Hovede. Jeg havde stadig et godt stykke endnu, da jeg gerne ville nå sydpå igen til Kerteminde, men jeg tog mig alligevel tid til at løbe en tur rundt om Fyns Hovede. Det var en halv ø, med flot natur og der gik nogle får og græssede. En helt unik natur oplevelser der er svær at beskrive med ord.
Jeg havde egentlig lyst til at bruge endnu mere tid der. Hvis jeg ikke skulle videre, kunne jeg nok have fået hele dagen til at gå med at slappe af til det flotte syn. Men det kunne ikke hjælpe noget, så jeg vandrede mod syd igen til Kerteminde. På Fyns Hovede kunne jeg desuden se Jylland i horisonten. Det var nok det sidste jeg får set til Jylland i det næste stykke tid.
Inden Kerteminde kom jeg i snak med et ægtepar der var kørt til stranden for at drikke kaffe. Det var nogle utrolig flinke folk der tilmed tilbød mig et lift til Kerteminde. Det kom dog ikke på tale selvom jeg var ved at være træt. I Kerteminde fandt jeg godt træt og med lidt ømme ben en shelter. Her hørte jeg om aftenen noget der puslede. Jeg tændte min pandelampe og kun to meter fra shelteren var der et pindsvin.
Dato: 23. september
Dag: 60
Kilometer (luftlinje): 53 km løb og vandring – ialt 1894 km
Tid i bevægelse: 8-17:40 med pauser og indkøb
Vejr: 16 grader, sol men skyer på himmelen, stille vind 3 m/s.









