Sporløs færdsel er vigtigt når vi er ude i naturen, for at vi kan forsætte med at tage på tur i smukke omgivelser, men også af respekt for eventuelle grundejere, hvis grund vi passere eller overnatter på. I friluftsloven står der følgende:

“Enhver som ferdes eller oppholder seg på annen manns grunn eller på sjøen utenfor, skal opptre hensynsfullt og varsomt for ikke å volde skade eller ulempe for eier, bruker eller andre, eller påføre miljøskade. Han plikter å se etter at han ikke etterlater seg stedet i en tilstand som kan virke sjemmende eller føre til skade eller ulempe for noen” (Lovdata, 2015).

Sporløs færdsel betyder ikke at efterlade sig spor når man er i naturen af hensyn til andre turgående og os selv, samt vise respekt for grundejere og privatpersoner som ejer den natur i færdes i (Mytting & Bischoff, 2015). Dette var specielt vigtigt da Bjørkestolen var et flittigt brugt turområde.

Før vi lavede bål brugte vi derfor spaden til at fjerne torv stykker med det øverste lag græs. Dem lagde vi ud til siden. Ydermere lagde vi sten rundt om bålpladsen for at undgå at bålet skulle sprede sig, og afbrænde eventuelt græs rundt om bålpladsen. Inden vi forlod bålpladsen kastede vi stene ud i skoven igen og lagde torv stykkerne ovenpå bålpladsen således at man ikke kunne se at der havde været en bålplads der (Mytting & Bischoff, 2015).

Vi lavede også en latrine så alle kunne gå på toilet samme sted i stedet for mange forskellige steder ude i skoven. Her gravede også først nogle stykker torv op som vi lagde ved siden af latrinen, derefter gravede vi et dybt hul. Toiletpapiret brændte vi i latrinen efter toiletbesøg. Da vi forlod lejren lykkede vi lathrinen ligesom med bålpladsen. Vi skovlede jorden ned i hullet igen og anbragte torv stykkerne på toppen (Mytting & Bischoff, 2015).

Vi lagde tilmed lejrpladsen et sted hvor vi ikke kom til at skade ungtræer eller buske, og tog vare på alt vores affald. Det er vigtigt at tage mest muligt affald med hjem af det man tog med ud og kun brænde det affald som man er sikker på laver en ren og fuldstændig forbrænding (Mytting & Bischoff, 2015). Til sidst er det vigtigt ikke at træde nye stier der hvor der allerede insisterer stier, da dette også går under sporløs færdsel (Norsk Friluftsliv, 2016).

Tarp opsætning under solodøgn, poncho er brugt i tillæg for ekstra ly – Foto: Aske Christensen

I forhold til overnatning uden telt er der mange muligheder. Man sove under tarp, lave en gapahuk af presenning, eller af grene, kviste, blade og torv, ydermere kan man sove under åben himmel enten i en bivibag, eller bare i sin sovepose hvis vejrudsigten ikke lover regn eller masse fugt i løbet af natten (Mytting & Bischoff, 2015).

Alle eksempler har sine fordele og ulemper og medføre forskellige typer af oplevelser til friluftslivet. En tarp er lettere end et telt og er lavet til at tåle et stort spænd når du sætter den op samt vind. Med den rette kundskab om opsætning af tarp, kan man sove tør og godt under den på foråret, sommeren og efteråret.

En gapahuk af grene, kviste, blade og torv tager lang tid at bygge, specielt hvis den skal laves forholdsvis vandtæt. Den er vanskelige at få til at blive helt vandtæt og der vil let opstå fugt og kondens under den. Denne type gapahuk kan bruges i en nødsituation hvor man ikke har medbragt eller finder andet ly for vejr og vind. Ellers kan det at bygge sin egen gapahuk bruges som tema for en tur, og være en oplevelse i sig selv at bygge sin egen bolig og sove i den.

På skovturen brugte vi gapahuk af presenning. En effektiv og billige måde at lave et tørt sted at sove, som jeg selv har brugt en del som barn, da vi ikke havde telt. En god opsætning af presenningen kræver dog lidt erfaring. Den må side fast og stramt således at den ikke blæser væk, samtidig den vende rigtigt således at den skærmer for regn og vind. En presenning er ikke lavet til at tåle samme spænd som en tarp, så man kan opleve at festepunkterne i kanten af presenningen går i stykker hvis man spænder den for stramt op. Hvis det sker kan man lave kogletricket. Fold presenningen rundt om koglen og bind så torvet rundt om for at holde den på plads, på den måde kan man lave nye festepunkter i presenningen (Mytting & Bischoff, 2015).

Referencer:
Lovdata. (01. 10 2015). Lovdata. Hentet 10. 11 2017 fra Lov om friluftslivet (friluftsloven): https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1957-06-28-16#KAPITTEL_2
Mytting, I., & Bischoff, A. (2015). Friluftsliv (2 udg.). Gyldendal Undervisning.
Norsk Friluftsliv. (10. 10 2016). Norsk Friluftsliv. Hentet fra Hva er sporløs ferdsel?: http://www.norskfriluftsliv.no/hva-er-sporlos-ferdsel/

Indlægget Friluftsliv i Skoven blev vist første gang den Foden på Kanten.

Imorges pakkede jeg sammen til en smuk solopgang over øen Kegnæs, og vandrede så videre af Gendarmstien der førte mig igennem en smuk skov til Sønderborg. Solen begyndte desuden at komme frem, og der var ingen skyer på himmelen, så bedre vejr kunne jeg ikke ønske mig.

Efter Sønderborg gik Gendarmstien forbi Dybbøl Mølle, hvor jeg vandrede en tur op for at kigge på de gamle skanser fra 1864. Jeg fulgte så stien videre som for der meste gik langs kysten, indtil jeg kom til Kobbelskov hvor der lå en af naturstyrelsens primitive lejrpladser.

Pladsen var virkelig fugtig, så jeg søgte lidt ind i skoven hvor jeg slog min tarp op. Her hyggede jeg mig med at få lavet lidt mad, og så lavede jeg et lille bål foran tarpen for at få lidt varme. Da mørket faldt på hvilket det gjorde utrolig hurtigt, var himlen helt stjerneklar.

Imorgen går turen af resten af Gendarmstien ned til den dansk-tyske grænse, hvor det bliver tid til at tage hjem på juleferie. Derfor har jeg idag virkelig forsøgt at nyde turen, og om aftenen sad jeg i bålets skær og skovens stilhed og så på stjernehimlen, mens jeg tænkte tilbage på alle de fantastiske ting jeg har oplevet på turen.

Dato: 13. December

Dag: 138

Kilometer (luftlinje): 26 km vandring – ialt 4365 km

Tid i bevægelse: 8:20-14:30 med indkøb og pauser.

Vejr: 7 grader, sol og ingen skyer, frisk vind 5 m/s.

Indlægget Kurs mod grænsen blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det begyndte at regne, men det var der ikke så meget at gøre ved. Til gengæld var det tydeligt på stien, at det var den våde årstid vi var i. Det hele var sjask mudret, og nogle steder var det som om jeg gik to skridt frem og gled et tilbage.

Als stien fulgte hele østkysten og blev heldigvis noget mindre mudret. Det var en super flot tur med havudsigt igennem nogle smukke skove. Som jeg vandrede faldt mørket på, og det blev noget sværre at orientere i pandelampens skær. Jeg havde allerede gået længere end forventet da Alsstien snoede sig en del, og i mørket var den af og til svær at finde. Så jeg søgte ud på landevejene og gik så godt til.

Klokken 19 var jeg endelig fremme ved en primitiv lejrplads, og det var en hyggelig familie der havde den. Jeg fik en god snak med manden der var kommet ud for at hilse på, mens jeg slog min tarp op. Han var selv ivrig friluftsmenneske der tilmed havde arbejdet med det i nogle år, blandt andet som guide i Norge.

Imorges var jeg tidligt på farten og kom igen ud på Alsstien. Den førte mig ud i et meget vådt engområde, hvor jeg så kunne starte dagen med våde fødder. Sjovt nok hed området ‘uføret’ på mit kort!

Jeg kom hurtigt til Sydals kyst, hvor jeg fulgte en dæmning indtil jeg kom til en vej over til øen Kegnæs. Jeg vandrede over på øen og rundt om den af endnu en vandresti. Da jeg var tilbage på Als vandrede jeg mod Høruphav, hvor jeg kom forbi Vibæk vandmølle som var en gammel hyggelig møllegård.

I Høruphav kom jeg ind på Gendarmstien og nåede så efter et kort stykke til en shelterplads. Der var bål da jeg kom, så for et kort øjeblik var jeg nervøs for om pladsen var optaget. Men der var ingen i shelterne og heller ingen i området. Så der måtte have været nogle lige før jeg kom, men det var alligevel mærkeligt at de bare havde efterladt bålet, men så kunne jeg da nyde godt af bålets skær for en stund.

Dato: 11, 12. December

Dag: 136, 137

Kilometer (luftlinje):
45 km vandring
39 km vandring
– ialt 4339 km

Tid i bevægelse:
8:10-19 med indkøb og pauser
7:30-16:15 med indkøb og pauser

Vejr:
7 grader, regnbyer, delvis overskyet, lidt sol, frisk vind 7 m/s.
7 grader, overskyet, regn morgen og aften, frisk vind 6 m/s.

Indlægget Alsstien og Gendarmstien blev vist første gang den Foden på Kanten.

Lige inden Sønderborg stødte jeg på et komisk skilt hvor der stod “Løb ikke, aggressiv Musvåge”. Så det var da godt at jeg havde godt læs på rygsækken og bare vandrede. Jeg kom uskadt til Sønderborg hvorfra jeg fortsatte til Augustenborg, og jeg så desuden ikke noget til Musvågen.

Jeg kom forbi Augustenborg Slot som var et stort et af slagsen, og jeg vandrede gennem slotsparken ud til en primitiv lejrplads der lå ud til vandet i en lille skov. Jeg var allerede fremme lidt over frokost, så jeg havde massere af tid. Jeg satte min tarp op og lavede mig en god kop kaffe til min frokost. Tiden inden aftensmaden gik så med at få lavet et lille bål til at varme mig ved hvor jeg sad og tænkte lidt over turen ind til videre og hvor vildt det er at det snart er jul.

Dato: 9. December

Dag: 134

Kilometer (luftlinje): 20 km vandring – ialt 4231km

Tid i bevægelse: 8-13 med indkøb

Vejr: 9 grader, sol og delvis skyet, frisk vind 6 m/s.

Indlægget Agressiv Musvåge blev vist første gang den Foden på Kanten.

Imorges var jeg tidligt oppe og på farten, for jeg havde en færge jeg skulle nå i Faaborg. Det var mørkt men der var fuldmåne, så jeg gik i lyset fra den og langsomt kunne jeg ane solens lys komme frem i horisonten. Jeg havde ikke gået længe før den asfalt vej jeg fulgte endte i en sø! Vejen var fuldstændig oversvømmet. Jeg kiggede mig lidt omkring men der var ingen vej udenom, og hvis jeg skulle tilbage og finde en anden rute ville jeg ikke nå færgen. Så jeg vadede igennem vandet. Det var iskoldt og da jeg var kommet igennem var mine fødder to følelsesløse klodser, men jeg fik heldigvis hurtigt varmen igen.

I Faaborg nåede jeg Færgen til Bjørnø. Det var en lille hyggelig færge og skipperen bød mig på en kop kaffe. Øen var heller ikke særlig stor, så den fik jeg hurtigt løbet rundt. Det var en lille flot ø med bakker og store græsarealer. Jeg var blandt andet oppe på øens højeste bakke hvor der var en smuk udsigt udover hele øen. Derfra kunne jeg også se til Lyø og Avernakø, da solen skinnede på fuldt blus og vejret var klart.

Da jeg var kommet med færgen tilbage til Faaborg tog jeg en ny færge til Lyø, som jeg lige nåede at løbe rundt inden jeg igen skulle nå en færge til Avernakø. Lyø var også en flot ø. Der var blandt andet et stort engområde hvor der holdt en masse gæs til. Der var også et flot stykke stenstrand med klinter.

Avernakø var en ø der egentlig bestod af to øer, Korshavn og selve Avernakø forbundet med en dæmningevej. Da jeg kom ind med færgen vandrede jeg øen på langs til Korshavn. Jeg havde lidt travlt for solen var ved at gå ned, men det nåede heldigvis kun lige at blive mørkt til sidst. Især Korshavn var flot med store græsarealer hvor der gik får. Derfra så jeg også solnedgangen som oplyste himmelen med røde farven. Tæt ved den østlige kyst kom jeg så frem til en primitiv lejrplads, hvor jeg fik slået min bivark op og kravlede i soveposen efter noget af en dag med færger og øer.

Dato: 25, 26. November

Dag: 121, 122

Kilometer (luftlinje):
20 km vandring
21 km vandring og 18 km løb
– ialt 3839 km

Tid i bevægelse:
7:20-12
6:30-17 med færger, pauser og indkøb

Vejr:
7 grader, overskyet, lidt støvregn, frisk vind 5 m/s.
5 grader, sol, frisk vind 5 m/s.

Indlægget Ø safari blev vist første gang den Foden på Kanten.

I Karrebæksminde fik jeg lov til at ligge min rygsæk hos den lokale købmand. Herefter løb jeg over broen til Enø og øen rundt. Havneområdet mellem Karresminde og Enø var et hyggeligt sted, og på sådan en solskinsfyldt søndag var der mange mennesker.

Enø var dog et lidt mærkeligt sted. Der var en by på øen, Enø by og den fyldte hele øen, andet var der ikke på øen. I den sydlige del af øen var der dog en tange med et fredet overdrev. Det var et flot naturområde især i formiddagssolen. Derfra var der desuden udsigt til Gavnø, Sydsjælland og Dybsø Fjord.

Efter Karrebæksminde vandrede jeg mod Bisserup, hvor der lige inden byen lå en plantage med en primitiv lejerplads. Stranden i området var ret flot, og der var også en del mennesker ude at nyde naturen i den dejlige sol. På lejrpladsen var der tilmed et to kvadratmeter brændehalvtag. Der var dog ikke noget brænde i, tilgengæld passede det lige med at jeg kunne ligge lidt i læ derinde istedet for at ligge under min tarp.

Dato: 8. November

Dag: 104

Kilometer (luftlinje): 18 km vandring og 13 km løb – ialt 3359 km

Tid i bevægelse: 8-14:30 med pauser og indkøb

Vejr: 12 grader, SOL, skyer sidst på dagen, frisk til kraftig vind 4-9 m/s.

Indlægget Enø og Karrebæksminde blev vist første gang den Foden på Kanten.

Da jeg vandrede mod Vordingborg begyndte det at gøre rimelig ondt under mit venstre skulderblad. Jeg prøvede at spænde hoftebæltet ekstra meget og justere på skulderstropperne, men det hjalp ikke særlig meget. Der var ikke meget at gøre ved det andet end at fortsætte, men det gik mig meget på at jeg også før havde oplevet at have ondt i venstre skulder men aldrig i højre. Det kunne jo betyde at jeg var blevet skæv i skuldrene.

Inden Vordingborg efter at have indstillet rygsækken på alverdens måder lykkedes det mig at få aflastet min venstre skulder og den føltes god igen. Ved Ore strand mødtes jeg med en journalist fra Sydsjællandske Tidende og snakkede med ham i en halv time, hvorefter jeg fortsatte mod Knudshoved som er en lang tange.

På vej derud fulgte jeg stranden et stykke. Træerne stod helt ud til stranden der bestod af en blanding af sten, sand og tang. Da jeg endelig nåede Knudshoved var mørket desværre ved at falde på, men det var et fantastisk flot sted.

Det var lidt bakket og med små skove rundt omkring og så ellers store græssletter som blev afgræssede af en masse køer. Jeg fandt mig et sted ned til vandet, hvor jeg slog mig tarp op. Her lå jeg så i tørvejr til lyden af lidt småregn der var begyndt, og håbede så ellers på en god nats søvn uden selskab fra køerne. Forhåbentlig er det lyst når jeg drager videre imorgen, så jeg bedre kan se Knudshoved og få taget nogle gode billeder.

Dato: 5. November

Dag: 101

Kilometer (luftlinje): 41 km vandring – ialt 3270 km

Tid i bevægelse: 7:30-17:30 med pauser og indkøb.

Vejr: 10 grader, overskyet, dissede, stille vind 2 m/s.

Indlægget Knudshoved blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg havde ikke gået i mere end et minut imorges, før jeg mødte en frisk vinterbader på vej hjem fra en dukkert i havnen. Vi faldt i snak og da vi efter et kort stykke passerede hans hus, bød han mig på en bid mad. Jeg havde lige spist morgenmad, men lidt ekstra mad kan man altid klemme ned.

Der var godt med varme i huset, hvilket var noget af en kontrast til vejret udenfor. Jeg fik en god kop kaffe og lidt at spise, og så fik jeg tilmed smurt en madpakke. Efter en time indendøre var det tid til at komme videre, og jeg vandrede til Kragenæs hvorfra jeg tog færgen til Fejø.

Det var en ø fyldt med frugtplantager, de var simpelthen alle vegne. Der var desuden rigtig mange små boder ud til vejen der solgte æbler. Det virkede dog for mig mærkeligt at man prøvede at sælge æbler på en ø hvor samtlige beboer havde deres egen frugtplantage eller deres egne æbletræer i haven.

Det havde hele dagen været diset, men sidst på dagen blev sigtbarheden virkelig dårlig. Der var ikke nogen shelter på øen så jeg fandt en græsplæne helt ned til havet ved siden af en kirkes parkeringsplads, hvor jeg slog min tarp op. Det var lige i tide for da jeg kravlede i soveposen begyndte det at støvregne lidt. Det viste sig ikke at være den bedste placering jeg havde valgt, for i ny og næ fik jeg besøg af en tangloppe og der lå nogle gæs ude på havet der syntes de skulle larme.

Dato: 2. November

Dag: 98

Kilometer (luftlinje): 33 km vandring – ialt 3161km

Tid i bevægelse: 9-17 med pauser, indkøb og færge

Vejr: 11 grader, overskyet, dissede, stille vind 1-3 m/s.

Indlægget Fejø og frugtplantager blev vist første gang den Foden på Kanten.

Ikke langt fra Stubbekøbing kom jeg ud til stranden som jeg fulgte indtil jeg nåede en skov. Der var skov det meste af dagens etape langs østfalsters kyst. Det meste var bøgeskov i flotte efterårsfarver hvor skovbunden var dækket af de brune affaldne blade.

Flere steder gik der et fedt spor i skovens yderkant helt ud til kysten. Det var et fedt stykke især i det gode vejr og kyststrækningen var meget varieret. Nogle steder var der stenstrand, andre steder var der sandstrand. Der var også steder med skrænter og væltede træer, mens skoven andre steder lå i niveau med stranden.

Stråtæktshus på Falster

Udover at komme forbi strand og skov, så jeg nogle meget specielle huse jeg ikke havde set andre steder i Danmark. Mange af husene var “fuldblods” stråtæktshuse hvor selv væggene var med stråtækt.

Sidst på dagen fandt jeg en primitiv teltplads helt ud til havet. Til min store overraskelse var der faktisk et telt på pladsen. Det var en mand der var ude på en motorcykel tur. Han fortalte mig at han havde været flere steder i verden, men at den danske natur var skøn, og det kunne jeg jo kun give ham ret i.

Måneskin

Jeg fik slået min tarp op med udsigt til havet og på grund af det nye vintertid blev der hurtigt mørkt. Fra min tarp kunne jeg ligge og kigge på fuldmånen og dens skær i havet. Et skønt syn men fuldmånen og de få skyer var også en kold cocktail. Det var en kølig aften og duggen faldt tungt.

Dato: 25. Oktober

Dag: 90

Kilometer (luftlinje): 39 km vandring og lidt løb – ialt 2914 km

Tid i bevægelse: 9:10-16:45 med indkøb og pauser

Vejr: 13 grader, sol, få skyer, frisk vind 7 m/s.
8

Indlægget Falsters østkyst blev vist første gang den Foden på Kanten.

Mine sko var efterhånden ved at være godt slidte, så jeg startede med at gå ned i byen for at se om jeg kunne finde nogle nye sko. Jeg tænkte at den bedste chance for at finde et par gode sko nok ville være i løbebutikken ‘Løberen’. Desværre forhandlede de kun sko, som jeg ikke ville være bekendt at putte mine fødder i, så jeg må krydse fingre for at mine nuværende sko holder lidt endnu.

Da jeg fulgte Roskilde Fjord nordpå så jeg igen en masse flotte svaner. Dem var der åbenbart rigtig mange af i området, for jeg havde også set en del ned langs den modsatte side af fjorden. Et par gange søgte jeg væk fra landevejen og gik helt nede ved vandkanten. Der var en del sten, så det gik ikke så hurtigt men der var flot og jeg kunne se Eskilsø ude i fjorden.

Inden Frederikssund mødte jeg en frisk ældre dame der var ude at gå stavgang, og hun tippede mig om en god sti der gik langs fjorden mod Frederikssund. Hun sagde det var hendes yndlings tur, og hvis hun ikke havde gået den i nogle dage fik hun abstinenser. Så jeg fandt derefter stien og fulgte den ind til byen, og ganske rigtigt var det en god tur. Lige uden for byen fandt jeg så en lejrplads i en nyplantede bøgeskov hvor jeg satte min tarp op.

Dato: 7. Oktober

Dag: 72

Kilometer (luftlinje): 35 km løb og vandring – ialt 2306 km

Tid i bevægelse: 10:10-17 med pauser og indkøb

Vejr: 11 grader, overskyet, meget vind 10 m/s.

Indlægget Yndlings stien blev vist første gang den Foden på Kanten.