Ruten Danmark rundt

Efter 6 måneder, 5133 kilometer, og 5 par sko nåede jeg hele vejen rundt langs Danmarks kyst og kant. En fantastisk tur som jeg nu har haft nogle dage til at reflektere over herhjemme. Når jeg tænker tilbage er tiden fløjet afsted, og jeg sidder nu tilbage med en masse gode oplevelser og erfaringer i bagagen. Da jeg kom hjem ventede der mig et større oprydningsarbejde, både i mine ting, men også på min krop. 6 måneder med rygsæk, og et knapt så naturligt bevægelses mønster har sat sine spor, og jeg har derfor døjet med min skulder på den sidste del af turen. Det skulle jeg gerne få rettet op på igen her den kommende tid.

En af de ting jeg vil tage med fra turen, var at jeg kun havde de få ting der var i min rygsæk. Det var en god reminder om at man i hverdagen er omgivet af utrolig mange ting som man egentlig ikke har brug for. Ting som nemt kan hobe sig op og gøre hverdagen mere besværlig, istedet for at gøre den mere simpel, hvilket jo tit er meningen med alle de ting vi køber. Derfor var noget af det første jeg gjorde efter at have fået pakket mit udstyr ud, at begynde og rydde op i mine ting, og jeg fandt en del ting jeg ikke havde brugt i meget lang tid.

Turen har tilmed lært mig en del om mig selv, og jeg har fundet ud af at jeg kan holde mit eget selskab ud i lang tid. Jeg har typisk kun set en dag frem og taget det en ting af gangen, hvilket har været en god måde at undgå fremtidige bekymringer, som man alligevel ikke kan gøre noget ved. Det har ydermere gjort mig mere bevidst om hvordan jeg motiverer mig selv. Delmål er en af de ting jeg har brugt meget. Især i starten prøvede jeg ikke at tænke på det store mål med at nå hele vejen rundt, men satte istedet mindre delmål. På trælse dage med dårligt vejr var målet typisk bare at nå frem til lejren og kravle ned i min sovepose.

Jeg har på turen set en masse flot natur spredt over hele landet, og jeg håber turen har været med til at åbne folks øjne for oplevelserne der ligger og venter derude. Typisk kan man altid finde flotte oplevelser ved de danske kyster, det er bare at komme ud af døren. På de fleste danske strande er det tilmed tilladt at tænde bål og overnatte under åben himmel eller i en primitiv bivuak.

Tiden herhjemme har også været brugt til at kigge alle mine kort igennem, og få tegnet et kort over den samlede rute, til at give mig selv og jer et overblik. Når jeg har kigget på kortene er der mange steder jeg tydeligt kan huske, så det har genopfrisket en masse gode minder. Der er tilmed en del billeder fra turen som jeg skal have kigget igennem, og hvem ved måske får jeg samlet det hele til et foredrag…

Som den kvikke læser kan se på kortet, mangler jeg en kort strækning på Djursland fra Grenaa til Gjerrild. Den løber jeg den 8. maj i forbindelse med Gjerrild Løbet. Familien og jeg deltog i løbet sidste år og det var et rigtig hyggeligt byløb, så jeg glæder mig til at afslutte den sidste strækning der, hvor alle skal være velkomne. Der er godt nok lang tid til, men nu kom jeg også hurtigere rundt end jeg lige havde regnet med.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle de gæstfrie mennesker rundt omkring i landet som jeg har overnattet hos. Det har været spændende og inspirerende at høre så mange forskellige livs historier. En del af turen som jeg ikke ville have været foruden. Og tak til alle der har fulgt turen, jeg håber i kan tage noget med herfra og måske er blevet inspireret til at komme lidt mere ud i den danske natur. Sidst men ikke mindst en tak til de sponsorer der har hjulpet projektet igang.

Slidte sko fra turen

Indlægget Opfølgning på Danmark rundt blev vist første gang den Foden på Kanten.

Kort efter var jeg fremme hos Martin i Aalborg, en gammel spejderven som gav aftensmad og et hyggeligt sted at ende turen.

En fantastisk tur er slut, og jeg vil helt sikkert tænke tilbage på den resten af mit liv. Da jeg startede turen var der virkelig langt rundt, og jeg forsøgte ikke at tænke for meget over det, for det ville simpelthen være for deprimerende. Deraf kom jeg også ret hurtigt ind i en god rytme med at tage tingene som de kom og tage det en dag af gangen. Efter et stykke tid begyndte det at blive hverdag, og jeg tænkte ikke længere så meget over længden af turen, for det at være på farten hver dag var blevet det jeg gjorde, og ikke noget der bare hurtigt skulle overståes.

Nu står jeg så på den anden side af “målstregen”. Det er helt mærkelig at tænke tilbage på turen, som jeg nu føler er gået så stærkt, trods jeg tydeligt husker hvor uoverskueligt langt rundt der var da jeg startede. Det er heller ikke fordi jeg fik en lettende følelsen da jeg nåede til Aalborg. Her tænker jeg på den følelsen man får når man passerer målstregen efter et hårdt løb og bare er glad for at have gennemført. Jeg tror det er fordi at turen som sagt var blevet min hverdag, så selvom det er dejligt at være i mål er det ikke som sådan en lettelse, for nu skal jeg først vende mig til en normal hverdag igen. Men når det så er sagt glæder jeg mig også til at skulle igang med noget nyt hvad det så end bliver, for selvom et eventyr er slut, så venter der nye oplevelser forude.

Jeg håber i har fået noget ud af at følge med, og det har også været rart for mig at dele mine oplevelser med andre, når jeg nu kun var mig selv. Så en stor tak til alle der har fuldt projektet og sendt opmuntrende kommentarer og beskeder i ny og næ. Jeg vil også gerne give en stor tak til de gæstfrie og venlige mennesker der rundt omkring har åbnet deres døre for mig. Det har været meget inspirerende for mig at møde og snakke med nye mennesker.

Nu skal jeg lige have nogle dage til at fordøje alle oplevelserne, men hæng på lidt endnu og følg med på hjemmesiden eller Facebook. Når jeg engang har fået samlet tankerne skriver jeg lige et indlæg hvor jeg samler op på turen.

De bedste hilsner fra Aske.

Dato: 26. Januar

Dag: 163

Kilometer (luftlinje): 47 km vandring – ialt 5133 km

Tid i bevægelse: 7:30-17:30 med pauser.

Vejr: 6 grader, overskyet, regn om aftenen, frisk vind 7 m/s.

Indlægget En fantastisk tur er slut blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg sagde tak for overfarten til Jacob og vandrede til Løgstør, hvor jeg gik langs Frederik Den Syvendes Kanal. En kanal man byggede fordi farvandet udfor Løgstør var så lavvandet at det gav problemer for de større fragtskibe. Det tog 400 mand, fem år at grave kanalen, og prisen svarede på daværende tidspunkt til hvad Storebæltsbroen kostede. Kanalen blev desuden kun brugt i cirka 50 år, hvorefter man gravede en sejlrende i fjorden ud for Løgstør.

Nu når det var sidste aften, gad jeg ikke at bruge tid på at lave det store aftensmåltid. Så om eftermiddagen spiste jeg på den lokale grill i Aggersund. De havde tilbud, to burgere for ens pris, så det passede lige med et tidligt aftensmåltid. Herefter vandrede jeg fem kilometer længere ned af fjorden til en shelterplads. Shelteren var lukket så jeg kunne sove godt i læ, selvom det nok ikke kom til at betyde så meget, temperaturen var nemlig steget så meget, at det jo næsten begyndte at minde om “sommer”.

Lige uden for shelteren var der en bålplads, hvor jeg hurtigt fik lavet et bål med noget brænde der var efterladt på pladsen. Jeg satte mig ved shelteren og nød varmen samt den karakteristiske lyd fra bålet, mens jeg på min brænder lavede mig en kop varm kakao på rigtig fløde. Fint skulle det være her den sidste aften. Det var faktisk første gang jeg havde tændt bål på turen, så det var skønt, og en god måde at fuldende og afslutte turen på. Der var godt nok nogle store vindmøller tæt på, der larmede noget så gevaldigt, men man kan jo ikke altid få det perfekt.

Normalt fryser jeg hænderne når jeg om aftenen skriver om dagens gang. Men idag var det så varmt at jeg selv om aftenen ikke behøvede handsker, den lave strålevarme fra bålet var nok til at holde mig varm. Jeg fik tilmed tørret mine sokker ved bålet, så i nat slipper jeg for at sove med våde sokker, og imorgen kan jeg stikke fødderne ned i tørre sokker.

Det er ikke til at forstå at jeg ikke skal sove i shelters mere, ihvertfald ikke for en stund. Det hele virker til at være gået så stærkt. Imorgen venter der et langt stræk til Aalborg, så der bliver god mulighed for at gå i mine egne tanker en sidste gang.

Dato: 25. Januar

Dag: 162

Kilometer (luftlinje): 24 km vandring – ialt 5086 km

Tid i bevægelse: 10:30-16:30 med pauser og indkøb.

Vejr: 7 grader, overskyet og tæt tåge, svag vind 5 m/s.

Indlægget Den sidste aften blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg overnattede i en shelter i en skov ved Hessel, som jeg kom frem til lige da det blev mørkt. Idag var jeg så tidligt oppe og vandrede mod Rønbjerg Huse. På vejen kom jeg forbi en meget lille bager hvor jeg købte mig et par smurte boller. Det var nok den bedste bager jeg havde været forbi på hele turen Danmark rundt. Det smagte rent faktisk af hjemmebag, og så var det virkelig billigt!

I Rønbjerg mødtes jeg med Jacob som var Skipper på færgen til Livø og han sejlede mig over til øen. Jeg havde været på øen en gang før med familien, men jeg glædede mig til at komme igen, for det er en lille hyggelig ø.

Før i tiden var der en åndsvage anstalt på øen  hvor man anbragte psykisk syge mænd. De gamle huse fra anstalten danner idag rammerne for en hyggelig mini by, hvor der om sommeren er købmand, kro og ferielejligheder. Der er kun få fastboende på øen, så på denne tid af året var der helt fredfyldt.

Jeg lagde min rygsæk og vandrede øen rundt. Jeg så en del rådyr på turen og den tilbageværende sne var fyldt med aftryk fra forskellige dyr. Der er meget varieret natur på Livø, både hede, overdrev, skov, bakker, samt skrænter langs stranden. På den ene side af øen var sneen næsten væk og havet fri for is, men på den anden side var der stadig sne og en stribe med isflager og grødis langs strandkanten. Det var lidt sjovt at se forskellen trods øen lille størrelse.

Troels der står for feriecentret gav mig lov til at overnatte i en af de mange små ferielejligheder. Så slap jeg for at slå min bivark op og kunne sove lidt varmere.

Dato: 23, 24. Januar

Dag: 160, 161

Kilometer (luftlinje): 31 km vandring, 39 km vandring – ialt 5062 km

Tid i bevægelse: 10-16:50 med pauser. 6-15:39 med pauser og færge.

Vejr: 2 grader, overskyet og tæt tåge, svag vind 2 m/s. 3 grader, overskyet og tæt tåge, svag vind 2-5 m/s.

Indlægget Livø blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg fik sagt farvel og vandrede så mod Skive. Marianne havde arrangeret at jeg kunne sove hos Rie, der var kendt i området for at have haft en pølsevogn i Skive by i 23 år. På vejen gik jeg forbi Thise Mejeri, og Skive Folkeblad kom forbi for at høre lidt om min tur. I Skive var fjorden helt frosset til og dækkede af sne. Det var et flot syn at kigge ud over fjorden og se is og sne helt til horisonten.

Ved Skive havn nåede jeg så hjem til Rie, som var en rigtig hyggelig og snaksalig dame. Jeg fik en god omgang aftensmad, og til aften fik jeg nok lidt mere is og slik end jeg havde godt af.

Imorges havde Rie lavet et helt brunch måltid med æg, pølser, og boller, samt frisk presset multijuice, for jeg skulle jo have nogle vitaminer som hun sagde. Og ja kaffen var frisk malet og brygget hvilket tydeligt kunne smages. Rie smurte også en stor madpakke til mig, så der også var til min aftensmad, og så fik jeg en stor godtepose med.

Jeg vandrede fra Skive i højt humør men med en propfyldt mave. Turen gik over en lang træbro som vidst skulle være Danmarks længste. Jeg var en tur ude forbi halvøen Lundø med Skive Fjord på den ene side og Lovns Bredning på den anden side.

Ved Ørslevkloster var der en skov med en shelter. Jeg har efterhånden set mange forskellige og sjove shelters, og det her var en af dem. Den var inspireret af vikingetiden og havde form som en omvendt båd, hvor under man både kunne sove eller side ved de opstillede borde og bænke, hvorfra man kunne kigge ud på den frosne sø og flotte skov der lå helt oppe ad.

Dato: 21, 22. Januar

Dag: 158, 159

Kilometer (luftlinje): 35 km vandring, 30 km vandring – ialt 4992 km

Tid i bevægelse: 9:50-16:50 med pause, 9-15:30 med indkøb og pauser.

Vejr: -9 til 0 grader, sol og få skyer, svag vind 4 m/s. -2 grader, sol og få skyer, svag vind 4 m/s.

Indlægget Brunch hos Rie blev vist første gang den Foden på Kanten.

Der var ikke så langt til Kjeldgård fra shelteren på Furs nordkyst. Jeg kunne derfor sove længe. På endnu en morgen med temperaturen en del under frysepunktet, var det rart ikke at skulle op ad soveposen med det samme.

Sneen var jo ikke forsvundet i løbet af natten, så da jeg fortsatte langs stranden tog det tid at få varme i tæerne igen. Havet var på grund af nattefrosten blevet dækket af et tyndt lag is, som mange steder var skyllet op på stranden som mindre knækkede isplader.

Efter en kort færgetur var jeg tilbage på fastlandet ved Branden, og gik østpå langs fjorden indtil jeg nåede en flagstang. Her havde Marianne skrevet at jeg skulle gå op, og jeg kom til en flot ældre gård omgivet af en mergelgrav. I døren stod manden Henry og bød mig velkommen. Han var flink og snaksalig og gav mig et par gode hjemmebagte boller til at stille sulten.

Jeg fik mig et bad og den sædvanlige rutine med tøjvask, luftning af soveposer, og så videre gik igang. Om aftenen kom Marianne hjem, så jeg kunne hilse på hende og sige mange tak for invitationen. Menuen stod på hjemmelavede burgere som smagte himmelsk, især forbi min kreativitet på madfronten den sidste uge ikke havde været stor. Der var skam også dessert bestående af hjemmelavet islagkage. Dagen sluttede af med en overnatning i deres skurvogn bygget af Henry. En super skurvogn som de om sommeren havde stående ved flagstangen med udsigt til fjorden.

En god dag, med hyggeligt selskab, og en overnatning betydeligt over frysepunktet…

Dato: 20. Januar

Dag: 157

Kilometer (luftlinje): 21 km vandring – ialt 4927 km

Tid i bevægelse: 9:30-15:15 med pauser, indkøb og færge.

Vejr: -6 til -1 grad, sol og skyfri himmel, svag vind 2 m/s.

Indlægget Overnatning på Kjeldgård blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg gik over til et nærtliggende hus for at hente vand. Det var en flink dame der åbnede døren, og så gav hun mig en kop kaffe med. I min begejstring for kaffen kom jeg til at drikke af den med det samme, og endte med at brænde mig i munden. Det var virkelig dumt.

Sidst på eftermiddagen kom der en mand forbi, som lige ville høre lidt nærmere om hvad jeg da lavede i en shelter på denne tid af året. Han tilbød også at jeg kunne sove hos ham hvis det nu blev for koldt om natten, men jeg havde lige pakket ud, så jeg blev i shelteren. Der kom også et ældre ægtepar forbi, der spurgte om jeg da havde tænkt mig at sove ude, og om der var noget jeg manglede. Jeg endte med at snakke med dem i noget tid og de havde blandt andet været på Caminoen i Spanien og vandre.

Imorges kom damen så forbi shelteren, da hun var ude at lufte hunden, og sagde at jeg bare kunne komme forbi inden jeg vandrede videre og få en kop kaffe med, så det gjorde jeg, og så fik jeg skam også en madpakke.

Turen gik mod Fur og på min vej derhen stod der pludselig en hund foran mig, som om den var kommet ud af ingenting. Jeg var forundret over hvor glad den var, for de fleste hunde jeg møder på min vej står bag et hegn (hvis jeg er heldig) og gør som om de ville æde mig. Sådan var den her hund ikke den strejfede bare efter mig. Desværre fortsatte den med det, og selvom jeg prøvede at råbe af den blev den ved med at følge efter mig.

Det var ikke så godt for den skulle jo hjem til dens ejer, og værst af alt så strejfede den rundt på kryds og tværs af vejen hvilket jo ikke var helt ufarligt. Jeg ændrede taktik og prøvede at kalde den til mig for at få fat i den halsbånd og læse navneskiltet, men det lykkedes ikke. Desværre endte det med at en råden bilist påkørte hunden, og til min forbavselse bare kørte videre! Hunden så heldigvis ikke ud til at have taget skadet, udover en stor forskrækkelse hvilket gjorde den så rolig at jeg kunne komme tæt på den og få fat i halsbåndet hvor ejerens nummer stod. Det var en bondemand og kone der ejede hunden, og de kom og hentede den med det samme og fortalte at den ellers aldrig løb væk. De var meget glade for at se den igen og takkede mig mange gange.

Med hunden i god behold og gode hænder nåede jeg færgen til Fur i sidste split sekund. Jeg vandrede langs kysten indtil jeg kom til en shelter halvvejs rundt på nordkysten. Det var en flot tur og på nordkysten var der klinter hvori man tydeligt kunne se fortidens aflejringer i jordlagene. Det var lidt ligesom naturens kunstværk. Shelteren havde jeg været ved før i forbindelse med en vandretur i mine unge spejderdage, så aftenen brugte jeg på at tænke på gode og gamle minder.

Dato: 18, 19. Januar

Dag: 155, 156

Kilometer (luftlinje): 22 km vandring, 35 km vandring – ialt 4906 km

Tid i bevægelse: 9:30-15:15 med pauser og indkøb. 7:30-16:10 med pauser, indkøb og færge.

Vejr: 2 grader, sol og delvis skyet, svag vind 3 m/s. 0 grader, sol og skyfri himmel, svag til frisk vind 6 m/s.

Indlægget Død sæl, løs hund og gamle minder blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg skulle dog lige igennem en kold morgen, før jeg kunne nyde godt af den solfyldte dag. Det var -8 grader imorges, hvilket også var den koldeste morgen på turen, selv min tandbørste var frossen, da jeg skulle til at børste mine tænder!

Men da jeg forlod shelteren imorges var frosten velkommen, for den sti jeg fulgte var ren is, så havde det ikke været for frosten havde jeg fået pænt våde fødder. I Sundby havde jeg satset på at kunne købe ind, men der var ingen købmand, så jeg måtte vandre videre og håbe på at finde en anden.

Langs stranden op langs vest Mors kom jeg forbi Hanklit som var en klint, så hvorfor det kaldes en klit ved jeg ikke. Det var et utrolig flot område omkring klinten der lå ud til Thisted Bredning, som i det vindstille og gode vejr var det klareste vand jeg havde set. De andre dage har jeg godt nok også oplevet spejlblankt vand, men idag var det virkelig spejlblankt! Selve klinten blev spejlet i vandet, da jeg vandrede hen mod den langs stranden. Når jeg nu var ved sådan en høj klint kunne jeg ikke lade være med at småløbe en tur til toppen for at nyde udsigten som var virkelig god!

Herefter fortsatte jeg til byen Flade, og heller ej der kunne jeg købe ind, men tredje gang blev lykkens gang og i Sejerslev på nord Mors var der en lille købmand, hvor jeg endelig kunne købe noget mad. Kort derfra i en lille flække Ejerslev Lyng, fandt jeg så en shelter ude ved vandet.

Dato: 17 Januar

Dag: 154

Kilometer (luftlinje): 32 km vandring – ialt 4849 km

Tid i bevægelse: 8:30-16:45 med pauser og indkøb.

Vejr: -8 til -4 grader, sol og skyfri himmel, ingen til svag vind.

Indlægget Solskinsdag og Hanklit blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det var et enormt flot sted, og så var der helt vindstille så solen oplyste den spejlblanke vig. Der var også sneklædte bakker ud til vigen, og tæt på stranden lå en lille tilfrosset sø. Mens jeg vandrede langs vigen skiftede vejret med et, og det blæste op og himlen blev dækket af en mørk sky. Heldigvis var der ikke langt igen og lidt længere henne af stranden fandt jeg en shelter der lå i ly af en lille skov.

Dato: 15, 16 Januar

Dag: 152, 153

Kilometer (luftlinje): 40 km vandring, 31 km vandring – ialt 4817 km

Tid i bevægelse: 8:35-17:40 med pauser og indkøb. 8:45-16:45

Vejr: -5 grad, overskyet, lidt sol, stille vind 3 m/s. 0 grader, delvis skyet, sol, frisk vind 7 m/s.

Indlægget Dragstrup Vig blev vist første gang den Foden på Kanten.

Ellers vandrede jeg fra Venø by og tilbage til færgen og fulgte så Venø bugt til Vinderup, hvor jeg overnattede i en shelter på en spejderplads i udkanten af byen. Her begyndte det at sne sidst på dagen, og da jeg vågnede i morges lå der et tyndt lag sne uden for shelteren.

Jeg vandrede ud mod Venø bugt igen og fulgte bugten nordpå langs med stranden. Det var dejligt med lidt sand under fødder, på trods af det lå under sneen. Selvom det går lidt langsommere er der altid flot langs stranden, og idag var der det meste af vejen vindstille, så den eneste lyd jeg hørte var havet der svagt slog ind mod strandkanten.

Jeg kom forbi Kås som vel var en slags halvø. Der var lidt bakket og så ellers overdrev med lyng og en skov. Et utrolig flot naturområde. Jeg vandrede op på en af bakkerne for se udsigten og gik så langs med stranden rundt. Jeg fortsatte op langs fjorden, hvor jeg kom igennem nogle sommerhusområder og til sidst søgte ud mod vejen for at få lidt fart på. Her var jeg glad for at jeg ikke skulle køre bil, for mange af vejene var glatte som en skøjtebane. Det gav mulighed for lidt afveksling ved at skøjte fremad istedet for at vandre.

Ved Nymølle kom jeg til dagens shelter lige som det blev mørkt. Den lå ud til fjorden men i læ af en lille skov. Et hyggeligt lille sted hvor træerne var hvide af sne.

Dato: 13, 14. Januar

Dag: 150, 151

Kilometer (luftlinje): 26 km vandring, 36 km vandring – ialt 4746 km

Tid i bevægelse: 8:40-15:15 med indkøb og pauser. 8:35-17 med pauser

Vejr: -1 grad, overskyet, sne om aftenen, stille vind 2 m/s. -2 grader, overskyet, lidt sne, stille vind 4 m/s.

Indlægget Kås Bredning blev vist første gang den Foden på Kanten.