Afgang fra Ry

En måned efter og med store abstinenser efter at komme på tur igen, satte vi så kanoen i vandet fredag eftermiddag ved Ry. Jeg startede med at ro og kursen blev sat mod Silkeborg der var første delmål. Det meste af turen dertil gik gennem søer, og der var derfor ingen strøm i vandet til at hjælpe os fremad.

Efter Peter havde lavet mad på trangia i bunden af kanoen byttede vi plads, så jeg kunne få hvilet mig lidt. I den ene ende af kanoen havde vi lagt et stort tykt liggeunderlag, så man kunne ligge og slappe af når man ikke roede. Jeg lagde mig, trak en sovepose over mig, og forsøgte så ellers at få en lille time på øjet. Pludselig blev jeg vækket af Peter der var kommet lidt i vandskeligheder på Julsø, hvor det var blæst op. Bølgerne var store og den lave kano var meget tæt på at tage vand ind. Vi lagde begge alle kræfter i for at komme hurtigst muligt igennem Julsø, mens vi begge sad med et lille smil på læben over det eventyr vi havde begivet os ud i.

Vi kom igennem Julsø uden at tage alt for meget vand ind, og efter et par skift sejlede jeg kanoen igennem Silkeborg. Jeg vækkede Peter da det var tid til en overbæring ved strømfaldet midt i Silkeborg. Overbæringen var cirka halvtreds meter og kanoen utrolig tung. Efter en del pauser var kanoen i vandet igen og vi havde fået varmen tilbage i kroppen!

Det første stykke efter Silkeborg var tilmed et hårdt stræk gennem søer. Heldigvis var det min tur til at sove. Efter et par timer vækkede Peter mig. Han var efterhånden godt træt og det var tid til at skifte. Han fortalte at på dele af søen skulle han ro til bare for at vi ikke sejlede baglæns.

Frisk efter en lille lur lagde jeg kræfterne i, og kort tid efter var vi endelig ude på selve Gudenåen hvor strømmen hjalp os fremad. Det var en helt speciel følelse at sejle om natten, fordi fantasien kørte af sted med at forstille sig hvordan der mon så ud der hvor vi var. På grund af højvande så åen også utrolig bred ud i nattens mørke og som trætheden meldte sig forstillede jeg mig lidt at vi roede på en flod i Alaska.

Lørdag morgen kom der regn samt slud, og den stoppede ikke igen før vi var i mål. Vi var forberedt med massere af regntøj, og vi fik overdækket kanoens sovedel med en presenning, så man imellem vagterne havde muligheden for at blive tør og varm igen. Det blev dog hurtigt mest populært at sejle, fordi så kunne man trods regnen holde sig varm. Det blev hurtigt koldt at ligge stille med sit fugtige tøj, samt en sovepose der med tiden blev mere og mere våd.

Lørdag eftermiddag passerede vi Tange Sø, et stræk der igen krævede mange kræfter. For enden af søen var der så endnu en overbæring ved Tange Elværk. Her var vi heldige at der stod en vogn vi kunne fragte vores kano på, hvilket gjorde processen noget nemmere. Vi glædede os over at vi lige havde passeret turens sidst sø samt overbæring.

Det efterfølgende stykke var der perioder med stærk strøm og kanoen strøg gennem vandet. Vi kunne efterhånden også se at vi ville nå turens endestation Randers tidligere end de 48 timer. Jo længere tid vi sejlede, jo større fart nærmerede Randers sig med.

Klokken 3 om morgen, cirka 95 kilometers roning fra Ry nåede vi så et kanooptræk i Randers. Her fik vi kanoen op og slæbt den hen til en parkeringsplads, hvor min far kunne hente os og kanoen søndag morgen. Efter næsten to døgn kun med korte perioder søvn, var vi begge enige om at det skulle blive godt med lidt sammenhængende søvn. Peter lagde sig til at sove i kanoen, og jeg lagde mig i min bivarkpose ved siden af kanoen.

Søndag morgen lavede vi æg og bacon inden min far kom med traileren. Det havde været en super tur, men ingen af os var særlig meget værd resten af søndagen, hvor trætheden og ømheden i kroppen meldte sig. 

Dato og tid: 4. marts kl. 17:30 til 6. marts kl. 03:00

Kilometer roet: ca. 95 km

Vejr: 0 grader, overskyet, regn og slud lørdag til søndag, vind ca. 5 m/s.

Indlægget 48 timer i en kano blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg kom forbi forskellige områder med strandeng, og på den vestlige del af øen var der en klint. Jeg kom af vejen og ud til toppen af klinten, hvor jeg et kort øjeblik nød udsigten ud over havet. På turen så jeg tilmed en stor kronhjort der stod midt på vejen og kiggede på mig. Efter halvanden time var jeg tilbage på havnen, hvor jeg i et lille hus gav mig til at vente på færgen. Der var lang tid til den kom, så med jævne mellemrum rejste jeg mig op og hoppede lidt rundt for at holde varme i kroppen.

Efter frokost kom færgen endelig. Der var mange bølger så det blev noget af en vippetur inden jeg kom til Skarø. Jeg løb også denne ø rundt. Her var der blandt andet Skarø Odde som var et flot sted. Det var en sandtange der gik langt ud i havet og som om sommeren skulle være et tilholdssted for mange fugle.

Skarø var ikke så stor så efter en lille time var jeg øen rundt og tilbage på havnen, hvor der endnu engang var en del ventetid på færgen. Der var heldigvis et lille opvarmet venterum hvor jeg kunne sidde og få tiden til at gå, inden jeg tog færgen tilbage til Svendborg og løb op til Emil.

Dato: 24. November

Dag: 120

Kilometer (luftlinje): 25 km løb – ialt 3780 km

Tid i bevægelse: 8:40-10:10, 13:55-14:45

Vejr: 5 grader, overskyet, regn, kraftig vind 15 m/s.

Indlægget Drejø og Skarø blev vist første gang den Foden på Kanten.

Igår morges fik jeg en god portion morgenmad hos Søren og Hanne, inden jeg vandrede en lille rundtur på Strynø og tog færgen tilbage til Rudkøbing. Derfra fortsatte jeg til Tåsinge, hvor jeg kom forbi Monnet som var et strandeng område hvor der gik nogle køer og græssede. Jeg fortsatte til Svendborg som jeg nåede sidst på eftermiddagen.

Da jeg for en lille ugen siden forlod Svendborg og gik mod Langeland, havde jeg skiftet mine gamle slidte sko ud med nogle nye. Desværre viste det sig ret hurtigt at de var godt stive i det og nok et halvt nummer for lille. Men det var der ikke så meget at gøre ved jeg havde jo ikke andre sko med.

Det havde været nogle hårde dage for mine fødder, så det første jeg gjorde da jeg kom tilbage til Svendborg var at tage over til Katjas lejlighed og hente mine gamle slidte sko. De var trods alt bedre for mine fødder. Med nye gamle sko tog jeg over til min gamle klassekammerat Emil som jeg overnattede hos, og vi fik lavet os en god omgang aftensmad.

I formiddags tog jeg færgen til Ærø. Temperaturen var faldet drastisk og vinden var iskold, desuden regnede det også lidt. Det var ikke specielt varmt og jeg frøs især mine fingre da mine handsker ikke var så varme mere. Heldigvis skulle jeg ikke så langt inden jeg nåede en lukket shelter hvor jeg kravlede i soveposen og fik lavet mig en kop varm te.

Dato: 20, 21. November
Dag: 116, 117

Kilometer (luftlinje):
27 km vandring
12 km vandring
– ialt 3703 km

Tid i bevægelse:
7:30-8:45, 9:30-17
11:15-14

Vejr:
10 grader, overskyet, regn om morgenen, frisk vind 6 m/s.
3 grader, overskyet, periodevis regn, meget vind 10 m/s.

Indlægget Ærø og vintervejr blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det småregnede da jeg imorges kom ud af soveposen, så der var udsigt til en våd dag. Heldigvis gjorde det mig egentlig ikke så meget, for jeg var tæt på min hjemegn, og satsede på at nå hjem sidst på dagen, hvilket betød udsigt til et varmt bad og tørt tøj.

Efter to minutters gang nåede jeg ned til stranden inden Hevring. Selvom det var regnvejr så der smukt ud. Trods gråvejr var der klart og havet var fuldstændig stille. Det var helt idyllisk og på en måde afslappende, så jeg glemte helt at det regnede. Jeg var tilmed så heldig at der var en god sti der fortsatte et stykke hen af stranden, så der var tid til at nyde øjeblikket, inden jeg søgte ind mod land for at komme uden om Hevring skydeterræn.

Dagens tur havde jeg vandret og løbet et par gange før. Det gjorde mig dog ikke noget, for det var en flot tur som jeg bare glædede mig til at kunne løbe og vandre igen. Fra Fjellerup, igennem Bønnerrup og til Gjerrild Nordstrand var der en fin sti langs havet. En rute jeg virkelig holder af. Her fik jeg løbet en del da ruten gav mig godt med motivation.

Ved Gjerrild Nordstrand mødtes jeg med min far som kørte mig ind i landet hjem til Glesbrog. Det var fedt endelig at være hjemme efter lidt over en måned og en hel del kilometer. Her bliver jeg de næste dage, så jeg får god tid til at restituere, hvilket min krop nok også har brug for efter de sidste tre dage med en del løb (selvom benene faktisk har det okay). Tiden hjemme skal derudover bruges på at få ordnet udstyr, slappe af, også tror jeg minsandten jeg kan nå en familie fødselsdag, inden jeg igen drager videre ud i det danske land.

Dato: 27. august

Dag: 38

Kilometer (luftlinje): 36 km vandring og løb – ialt 1206 km

Tid i bevægelse: 6:30-13 med pauser

Vejr: 18 grader, overskyet, periodevis regn, korte perioder med sol gennem skyerne.

Indlægget Ude godt hjemme bedst blev vist første gang den Foden på Kanten.

Der gik lang tid inden jeg tog mig sammen til at komme ud af soveposen imorges. Det var ikke optimalt for der ventede en lang dag forude, inden jeg ville nå dagens shelterplads. Jeg vågnede faktisk allerede lidt i seks, men lå så og småsov indtil jeg lidt i ni endelig fik taget mig sammen til at stå op. Men det var heller ikke så indbydende at stå op, da det regnede udenfor.

Det første stykke gik langs med en sti helt ned til fjorden. Så nåede jeg til Randers hvor jeg kunne handle lidt, og herefter fortsatte turen til Assentoft. Byen lå oppe på en forhøjning, så på min tur gennem byen var der godt udsyn udover de mange marker.

Ved frokosttid stoppede regnen og jeg kunne vandre og løbe resten af dagen i tørvejr. Selvom jeg sidst på dagen var godt træt, lykkedes det mig at løbe nogle gode stræk. Det krævede at jeg tog mig godt sammen, især fordi benene var noget trætte efter løbeturen igår, men det lykkedes da.

Ved aftensmadstid fandt jeg så shelterpladsen der lå ved Estruplund. Den lå kun 500 meter fra stranden, men jeg var godt træt så gensynet med stranden måtte vente til imorgen. Der var også to damer på pladsen, som sagde de egentlig bare var kommet for at drikke rødvin, og det lyder skam også hyggeligt.

Det er efterhånden noget tid siden jeg har gået langs en rigtig strand, så det bliver godt at komme ned på stranden imorgen, selvom det nu også har været rart med nogle dage uden sand i skoene!

Dato: 26. august

Dag: 37

Kilometer (luftlinje): 39 km vandring og løb

Tid i bevægelse: 9-17:45 med pauser og indkøb

Vejr: 19 grader, overskyet, små regn først på dagen, tørvejr og lidt sol efter frokost.

Indlægget Mod kysten blev vist første gang den Foden på Kanten.

Benene havde det nogenlunde efter de afslappende dage i campingvognen. Men som altid skulle de gode ben løbes væk! Efter de første par kilometers løb var de varmede god op og fungerede som de skulle. Det første stykke fulgte jeg en sti langs Randers Fjord, der gik langs “ryggen” af et dige. Stien stoppede dog hurtigt, og jeg kom ind og løbe på nogle landeveje.

Det blev jeg hurtigt træt af og søgte ud mod diget igen, hvor jeg synes jeg kunne se en vej gå langs med diget. Ganske rigtigt var der en vej, og det var fedt igen at kunne løbe med udsyn ud over fjorden. Efter et par hundrede meter stoppede vejen dog, og foran mig var der et dige tilgroet i græs! Som altid var det ikke en mulighed at vende om, så jeg fortsatte gennem græsset. Det var meget højt og umuligt at løbe i, så jeg kom ned at gå. Græsset var tilmed meget vådt efter regnbyen i morges, så mine fødder blev godt våde, men i det mindste var udsigten god.

Efter hvad der føles som et langt stykke gennem det høje græs, kom jeg til en grusvej hvor jeg igen kunne løbe, og her søgte jeg lidt ind i landet, for jeg havde vidst været nok på afveje for idag.

Først på eftermiddagen nåede jeg så til dagens shelterplads lige uden for Randers. Den lå ned til fjorden, dog var der en lille skov der skyggede for udsigten. Tilgengæld lå den inde i en får indhegning, så jeg havde hyggeligt selskab. Det var dejligt at være nået tidligt frem, så der var god tid til at ligge i shelteren og få slappet af, mens jeg tilmed kiggede ud på regnen der var begyndt igen.

Dato: 25. august

Dag: 36

Kilometer (luftlinje): 28 km løb

Tid i bevægelse: 9:40-14:10 med pauser

Vejr: 18 grader, overskyet, periodevis regn, en lidt vind, samt lidt sol omkring frokost.

Indlægget Overnatning med fårene blev vist første gang den Foden på Kanten.

Ægteparret jeg slog lejr ved i forgårs, havde fortalt mig om en shelter cirka 13 km fra Esbjerg. Vejrudsigten lovede fortsat dårligt vejr, så målet var at nå den shelter, så jeg kunne sove tørt i nat.

Jeg havde kun gået 2 km, da jeg nåede til Sønderborg gammel fuglekøje. Jeg havde aldrig hørt om en fuglekøje før, så gik ind og læste lidt om hvad det var.

En fuglekøje er en kunstig anlagt dam med “fangarme” som man benyttede til at fange vildænder i gamle dage. Fuglekøjen havde nogle tamænder som ved lavvande fløj ud til havet for at finde føde. Ved højvande fløj tamænderne så hjem igen og tog typisk en flok vildænder med. Køjemesteren (ham der passede fuglekøjen) lokkede så vildænderne ind i fangearmene med lidt fodder. Så var vildænderne fanget og der stod and på aftensmenuen. Ret genial metode til at fange ænder på hvis jeg selv skal sige det.

Fanø vestkyst

Efter fuglekøjen fortsatte jeg øen rundt langs kysten det meste af vejen. Regnen gjorde at jeg bare gerne ville have Fanø overstået og tilbage til fastlandet for at finde shelteren, så jeg holdte et raskt tempo. Det var tilmed lettere at holde varmen når jeg gik godt til, derfor blev det også kun til en kort frokostpause. På færgen kom jeg ind i tørvejr og fik mig en tiltrængt pause, desværre varede den ikke så lang tid.

Langli i horisonten

Da jeg ankom til Esbjerg fik jeg købt ind og fortsatte nordpå af kysten. Regnen stoppede og det meste af vejen var der en sti. Dejligt ikke længere at skulle vade i sand. Landskabet ændrede sig drastisk i forhold til hvad jeg har set den sidste uge. Modsat flade græsmarker og sandstrande begyndte det nu at blive mere bakkede og vegetationen mere varieret. Der var også nogle klinter af og til som stien gik over. På toppen af klinterne kunne jeg se over til øen Langli, som jeg har planer om at vade over til her inden for det næste stykke tid. Resten af bugten kunne tilmed ses, så jeg vidste ligesom hvad der ventede mig de næste par dage.

Efter en lang dag fandt jeg endelig shelteren, og det var i rette tid for så begyndte regnen igen. Mine fødderne var blevet godt rynkede efter en dag i våde sko, og det var rart endelig at kunne få de våde sko og strømper af. Mærkeligt nok har jeg ikke fået en eneste vabel endnu, trods meget sand og våde sko hele dagen.

Jeg var virkelig glad for min regnjakke idag, og hvis vejret fortsætter kunne det godt være at jeg skulle indfinde mig med at slæbe rundt på et par regnbukser også. Det er ikke blevet til meget løb de sidste par dage, men rygsækken er simpelthen for tung og benene for trætte til at jeg føler at jeg kan løbe uden at få skavanker, så det må vente på sig til efter en hviledag.

Dato: 25. juli

Dag: 9

Kilometer (luftlinje): 36 km vandring

Tid i bevægelse: 8:30-18:45 med indkøb, færge og pauser.

Vejr: Overskyet, 14 grader og periodevis regn.

Indlægget Gråvejrsdag blev vist første gang den Foden på Kanten.