Læringsmålet for Tom og jeg på denne tur var at forbedre vores kompetencer som vejledere, og under turen havde vi fokus på situationsbestemt ledelse. Dette kan beskrives ud fra Conditional Outdoor Leadership Theory også kendt som COLT-modellen (Horgen, Fasting, Lundhaug, Magnussen, & Østrem, 2016).

Model af Priest & Chase (1989), samt Priest & Dixon (1991), oversat til norsk i (Horgen m.fl., 2016)

Modellen viser hvor styrende vejlederen skal være alt efter forholdende. Det er forklaret ud fra tre forskellige ledelsesstile:

• Abdikratisk: Vejlederen giver deltagerne selvstændig ansvar i situationen
• Demokratisk: Vejlederen inviterer til dialog
• Autokratisk: Vejlederen er autoritær og tager hovedansvar i beslutningsprocessen

Dertil er der fem faktorer som påvirker hvor gunstige forholdene er: farer i omgivelserne, individuelle færdigheder, gruppefærdigheder, lederens færdigheder, konsekvensafgørelse (Horgen m.fl., 2016).

Om onsdagen da vi var stået af bussen var der fint opholdsvejr og vi havde god tid. Her indtog Tom og jeg en Abdikratisk rolle og gav B2 studenterne ansvaret for at orienteres os frem til lejrpladsen. Da vi kom til lejrpladsen gik vi mere over til en demokratisk ledelsesstil, hvor vi snakkede med gruppen om hvor den bedste lejrplads var, og hvordan vi fik sat op gaupahuk og lavet bål på den bedste måde.

Om torsdagen var der faldet sne helt ned til 350 meters højder hvor vi havde lejer. Forholdene var ikke optimale i og med at det var koldt og vådt, og vi skulle gå et godt stykke den dag op over fjeldet og ned igen på den anden side. I tillæg skulle vi sidst på dagen have tid til at lave en syvstensovn for at tilberede middagen.

En kombination af dårlige vejrforhold og tidsnød gjorde at vi valgte at køre en autokratisk ledelsesstil. En af os gik i front og styrede tempo og orientering, mens den anden gik bagerst og tjekkede op på gruppen og orienteringen. Dette valg fik vi positiv tilbagemelding på under evalueringen, hvor gruppen tilkendegav at læringsudbyttet for orientering uanset ville have været minimalt under de forhold.

Forholdene krævede autokratisk ledelsesstil. Foto: Anne-Katrine

Vi indtog også den demokratisk rolle under pauserne i løbet af dagen, hvor vi i gruppen diskuterede orientering samt forskellige læringsmomenter. Da vi fandt en lejrplads på slutningen af dagen så vi hvordan nogle af studenterne var kolde og begyndte at blive passive. Her indtog Tom og jeg igen en autokratisk rolle for at få bygget gaupahuk, sanket ved og tændt bål hurtigst muligt, men med en demokratisk tilgang hvor gruppen blev involveret så meget som det lod sig gøre. Alt i alt en god tur med en motiveret gruppe, hvor vi fik prøvede os på de forskellige ledelsesstile.

Tilslut kan det nævnes at der udover COLT-modellen er en situationsbestemt ledelsesmodel af Nils Faarlund (1976), der i samme grad viser hvorvidt vejlederen skal være styrende eller vejlederende alt efter forholdene. Personligt synes jeg modellen af Faarlund er den grafisk letteste at forstå.

Model af Faarlund (1976)

Referencer:
Horgen, A., Fasting, M. L., Lundhaug, T., Magnussen, L. I., & Østrem, K. (2016). Ute! Friluftsliv – pedagogiske, historiske og sosiologiske perspektiver. Bergen: Fagbokforlaget.
Faarlund, N. (1976). Friluftsliv, hva –hvorfor –hvordan. Kompendium nr. 32. Oslo: Norges idrettshøgskole.

Indlægget Vejledertur på B3 blev vist første gang den Foden på Kanten.

Lejer første dagen

Den 4. til 6. oktober var vi på vejledertur. Gruppen bestod af to B3 studenter med det overordnede ansvar for turen, to B1 studenter, fem udvekslingsstudenter og undertegnede fra B2. En godt miksede gruppe med forskellige erfaringer og kompetencer. På turen var en af målene blandt andet god mad og velvære, og det er derfor oplagt at gennemgå mad over bål og opbygningen af bål i denne fagblog.

Eftersom vi var en stor gruppe og distancerne vi skulle vandre hver dag ikke var så lange, tog vi en stor gryde med. Den brugte vi til at koge varmt vand til alle over bålet og til at lave messiansk gryderet den sidste dag. Man kan lave en trefod med ophæng til gryden og plassere over bålet. Ved at justere højden på trefoden kan varmen på gryden styres, og ophænget sikre at gryden ikke vælter når bålet brænder ned (Mytting & Bischoff, 2015).

Den letteste metode er bare at sætte gryden ind i bålet eller i kanten. Denne metode fortrækker jeg selv og den var den vi brugte på vejlederturen. Her kan varmen justeres ved at skovle gløder under gryden eller væk fra gryden. Den er specielt egnet hvis der skal koges vand, hvor temperaturen skal være høj og der ikke er behov for regulering.

Eksempel på syvstensovn. Foto: Are Moníz Wergeland

Andre måder at tilberede maden på tur er ved at lave en syvstensovn eller en kogegruppe. En syvstens ovn laver man af syv sten, deraf navnet. Det skal plasseres så der er plads til et bål i bunden. Over bålet skal der ligges en flad sten som maden skal tilberedes på, og rundt om den skal de resterende sten ligges ofr at holde på varmen.

Der er lidt forskellige fremgangsmåder når det kommet til at lave en kogegruppe, alt efter præferencer og erfaringer. Princippet er dog det samme, maden tilberedes under jorden af varmen fra sten. På vejleder turen gravede vi et dybt hul hvori vi tændte et stor bål og ventede til vi havde massere af store gløder. Ved siden af i et andet bål varmede vi nogle sten. Da bålet i hullet havde nok gløder lagde vi sten ned i det og lod dem blive varmede op af bålet. Derefter lagde vi maden, som var en lammekølle ned på stenen og dækkede den med varme sten fra det andet bål, inden vi fyldte hullet med jord igen (Mytting & Bischoff, 2015). Lammekøllen lå i kogegruppen fra tidlig eftermiddag til aften og var utrolig mør og god da vi tog den op.

I forhold til bål er det forskellige metoder at lave dem på. På turen blev det lavet pagodebål. Det laves ved at lægge to stykker brænde parallelt i bunden, oven på dem lægges så to nye parallelle stykker brænde på tværs, og dette forsættes opover. I midten af bålet lægges letantændeligt materialer, for eksempel, spåner, små kviste og birkebark. Dette er en bål type der brænder hurtigt og effektivt og er egnet til for eksempel at lave mad i en stor bålgryde (Høgskulen i Bergen, u.d.).

Andre typer bål er pyramidebål hvor optændingen ligges i midten og udenom bygges der op med gradvist større og større kviste og stykker brænde. Dette er vel den mest brugte type bål. Hertil er der vinterbål hvor der laves en flade med større brændestykker, ovenpå den ligges så lidt mindre brændestykker, også sådan bygges bålet op, indtil man på toppen har kviste og optænding. Bålet vil brænde nedad og holder derfor længe, samtidig med at de nederste stykker brænder skærmer kulde og fugt fra sneen eller jorden under (Mytting & Bischoff, 2015; Høgskulen i Bergen, u.d.).

Indlægget Vejledertur 2. år blev vist første gang den Foden på Kanten.

Sommerferien er ovre og studiet er startet igen. Første året på bachelor i friluftsliv havde fokus på idræt, men her på andet år starter det egentlige friluftsstudie. Det udmærkede sig, da vi efter en halv uge med skole tog afsted på en fire dages kano og kajaktur. Her lærte vi blandt andet forskellige padleteknikker indenfor kano og kajak, samt risikovurdering I forbindelse med tur.

Vi startede turen med at padle tungtlastede kanoer til Holm, som blev vores lejer de næste fire dage. Under turen var fokus på padleteknik og orientering. Vi ankom midt på eftermiddagen god tid før kajakgruppen og gav os I kast med at etablere lejer, bestående af gapahuke af presenninger som blev vores ly for natten og en stor bålplads hvor der kunne tilberedes mad til hele klassen.

På anden dagen padlede vi et kort stykke, hvorefter vi trak kanoerne på land og begav os ud på en kort vandretur. Vi gik op ad en fjellside til et fint udsigtspunkt med udsigt ud over fjorden. Her slog vi os ned for at spise lunch og tiden blev også brugt til at lærer hinanden bedre at kende I gruppen. Efter lunch drog vi tilbage til kanoerne og øvede på kammeratredning, hvilket blev en kold fornøjelsen, da vandet I en norsk fjord ikke er specielt varmt. Efter kammeratredningerne padlede vi tilbage til lejren hvor aftenen gik med at lave en stor fællesmiddag med de resterende I klassen.

Tredje og fjerde dag var det vores tur til at padle I kajak. I løbet af de to dage skulle vi tage grundkurset I havkajak, hvor fokus var på sikker færdsel på vandet, padleteknik, risikovurdering og orientering. I den forbindelse tilbragte vi en del tid I vandet, da vi skulle øve en del på forskellige typer redninger. Det gjorde de to dage med kajak lange og kolde, da de tynde stilongs våddragter vi havde på ikke gav os meget varme. Trods kulden gav havde kajakdelen forsat et utrolig lærerigt udbytte og med baggrund I praktisk erfaring fra turen knyttet op mod teori, vil jeg her uddybe padleteknik for kano/ kajak.

Kanoen styres bedst bagfra, mens dem der eventuelt sider i midten eller foran primært bidrager med fremdrift når de padler. Hvis du padler i venstre side, holder du fast om padlens top med din højre hånd, imens din venstre hånd holder løst fast omkring padlens midte, hvor den kan glide lidt op eller ned alt efter hvilket tag du tager (Mytting & Bischoff, 2015, s. 175).

Det mest simple tag og det de fleste formodentligt lærer først er et drivtag, som driver kanoen fremad, deraf navnet. Det udføres ved placerer padlen i vandet vinkelret på kanoen lidt foran en også trække tilbage. Her vil man rotere i kropskernen, mens armen der har fat i padlens top strækkes og den anden bøjes hvilket mærkes ved belastning på overarmen.

Udover at kunne få kanoen fremad er det essentielt at kunne styre den. Det gøres med styretag som der findes flere variationer af. Det første er bremsetag hvor du sætter padlen i vandet vinkelret ud fra kanoen. For øget effekt kan der skubbes fremad. Sættes padlen i venstre side vil kanoen dreje til venstre.

Ydermere kan man lave et swipe-tag (C-tag/ styretag) hvor padlen sættes i vandet så langt væk fra kanoen som ens arme er lange, det kunne igen være i venstre side. Så trækkes åren bagud mod kanoens ende i en C-formede bue, hvilket for kanoen til at dreje mod højre. Dette tag er ikke ligeså manøvreeffektivt som bremsetaget men til gengæld giver det fremdrift. Hertil kan man udføre bakswipe som er et almindeligt swipetag udført baglæns, således for du kanoen til at dreje til modsat side. Dette tag vil dog presse kanoen bagud og dermed stoppe fremdriften. En kombination af swipe på den ene side og bakswipe på den anden side, vil gøre det muligt at rotere kano rundt om sin egen akse. Sidst inden for denne kategori er halvswipe hvor du starter taget halvvejs inde I buen, således rotere på kanoen uden den fremdrift førstedel af taget bidrager med.

Det sidste styretag kaldes et J-tag eller ror-tag og er en kombination af driv- og styretag. Det udføres ved at starte med at lave et drivtag. Når padlen er bag kropskernen sluttes der af med at bruge padlen som ror. Dette gøres ved at dreje padlen parallelt men kanonen, jo længere bagud og to tættere på kanoen padlen holdes jo større effekt. Herefter skubbes padlen væk fra kanoen for at dreje til den ene side, eller trækkes ind mod kanoen for at dreje til den anden side. Dette er et effektiv kanotag af flere grunde. Det giver bagerste mand mulighed for at styre kanoen fra en side, og han slipper derved for at skifte side hele tiden for at styre kanoen. Derved sparer bagerste mand tid og kræfter som så kan bruges på fremdrift. Ydermere gør J-taget det muligt at give fremdrift til kanoen samtidig med at der holdes en ret kurs, da kanoens retning kan korrigeres i slutningen af hvert tag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sejle baglæns. Her kan hamletaget bruges. Man laver et bremsetag og slutter så af med at bruges padlen som ror ligesom ved styretaget. Derved kan kanoen skubbes baglæns samt holde en ret kurs.

Sejler man på havet med bølger eller er kanoen på anden måde i fare for at kæntre til den ene side kan der bruges et støtte-tag. Her klappes padlen fladt og hårdt ned mod vandet, i den side kanoen er ved at vælte til. I det sekund padlen rammer vandet kan man støtte sig op ad padlen og forhåbentlig genoprette balancen i kanoen. Her er det dog vigtigt at taget udføres hurtigt og eksplosivt for at opnå mest mulig støtte fra padlen.

Det kan tilmed være brugbart at sejle kanoen sidelæns for eksempel hvis der skal lægges til en bred eller flere kanoer skal samles i en flåde på åbent vand. Sidelæns padling virker bedst hvis det udføres af midterste mand. Her kan bruges drag- eller bend-tag. Ved drag-tag sættes padlen i vandet parallelt med kanoen så langt væk som muligt også trækkes padlen ind mod kanoen. Ved bend-tag gøres dette modsat og padlen sættes I vandet inde ved kanoen, og skubber så vandet væk. Dette for kanoen til at drive sidelæns, man skal dog være opmærksom på balancen i kanoen når dette tag udføres (Christensen, 2016), (Mytting & Bischoff, 2015, s. 175-181).

For kajak er principperne det samme. Båden er dog smallere og stiller dermed større krav til balancen, tilmed er det mest normalt at padle I enkeltkajak, hvor man I kano oftest er to. Drivtaget udføres efter samme princip som for kano. Den ene arm skubber pagajen mens den anden trækker. Fokus er dog på at bruge kernemuskulaturen og aflaste armene. Ved drivtaget padler man derfor med semi-strakte arme og trækker padlen gennem vandet ved at rotere I overkroppen.

Swipe og bakswipe fungere også efter samme principper som ved kano. I kajakken kan man gøre brug af kanting for at mindske kajakkens overflade I vandet og få størst mulig effekt ud af padle taget. Man kanter til samme side som udføre padletaget I. Kantning kan ydermere bruges til at ændre kajakkens kurs uden brug af padletag. Hvis man kanter kajakken på venstre side I fart vil kajakken svinge mod højre.

For at sejle sidelæns med kajakken gøres der brug af drag-tag, eller skylling. Ved drag-tag læner man sig til den side man ønsker at føre kajakken til. Sætter padlen I vandet vinkelret med kajakken, så langt ude man rækker og trækker den mod sig selv. Når padleåren er trykket helt ind til kajakken roterer man den 90 grader, så den står vinkelret på kajakken. Herved kan man føre den væk fra kajakken igen uden modstand, rotere den parallelt med kajakken igen og starte et nyt drag-tag.

Ved skulling læner man sig igen til den ene side. Padlen trækkes skråt ind på kajakken I den ene retning, hvorefter man roterer den og trækker den skråt ind mod kajakken I den anden retning. Herefter roteres padlen vinkelret på kajakken og man føre den væk fra kajakken og starter igen. Denne cirkulerede bevægelse vil få kajakken til at flytte sig sidelæns (Kayak Paddling, u.d.).

Turens læringsmål var ikke kun at blive bedre teknisk I kano og kajak, men også at få større kendskab og erfaring indenfor risikovurdering I forbindelse med tur. Grundlæggende kan det siges at risiko er sandsynligheden x konsekvensen, lille sandsynlighed men stor konsekvens, eller stor sandsynlighed med lille konsekvens vil altså give samme risiko, og det er disse to parameter man skal vurdere når man tager på tur. Hvor stor konsekvens er man villig til at acceptere og hvad er sandsynligheden for at den indtræffer. For at få overblik over mulige konsekvenser og mindske sandsynligheden for at de sker, er det essentielt med god turplanlægning hvor man vurderer område, deltagere, tidsplan samt udstyr og mad (Mytting & Bischoff, 2015, s. 125-128).

Alt I alt var det en lærerig tur hvor jeg tilegnede mig ny praktisk erfaring. Jeg har tidligere padlet en del I kano, men det var godt at få genopfrisket padleteknikken og redninger kan man aldrig øve for meget på. For kajak delen har jeg også haft to introkurser for, men jeg lærte mange nye ting på grundkurset, tilmed stiftede jeg bekendtskab med orientering på søkort. Jo bedre man mestre de forskellige padle teknikker jo mere kontrol har man over sin båd, og jo mindre vil sandsynligheden for at man vælter I dårlig vejr blive, tilmed vil man med gode færdigheder have en bedre grundlag for at hjælpe andre I dårligt vejr. Så med god teknik og gennemført turplanlægning, vil man altså kunne mindske risikoen for ulykker på padleture markant.

Indlægget Kano og Kajaktur blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg sagde tak for overfarten til Jacob og vandrede til Løgstør, hvor jeg gik langs Frederik Den Syvendes Kanal. En kanal man byggede fordi farvandet udfor Løgstør var så lavvandet at det gav problemer for de større fragtskibe. Det tog 400 mand, fem år at grave kanalen, og prisen svarede på daværende tidspunkt til hvad Storebæltsbroen kostede. Kanalen blev desuden kun brugt i cirka 50 år, hvorefter man gravede en sejlrende i fjorden ud for Løgstør.

Nu når det var sidste aften, gad jeg ikke at bruge tid på at lave det store aftensmåltid. Så om eftermiddagen spiste jeg på den lokale grill i Aggersund. De havde tilbud, to burgere for ens pris, så det passede lige med et tidligt aftensmåltid. Herefter vandrede jeg fem kilometer længere ned af fjorden til en shelterplads. Shelteren var lukket så jeg kunne sove godt i læ, selvom det nok ikke kom til at betyde så meget, temperaturen var nemlig steget så meget, at det jo næsten begyndte at minde om “sommer”.

Lige uden for shelteren var der en bålplads, hvor jeg hurtigt fik lavet et bål med noget brænde der var efterladt på pladsen. Jeg satte mig ved shelteren og nød varmen samt den karakteristiske lyd fra bålet, mens jeg på min brænder lavede mig en kop varm kakao på rigtig fløde. Fint skulle det være her den sidste aften. Det var faktisk første gang jeg havde tændt bål på turen, så det var skønt, og en god måde at fuldende og afslutte turen på. Der var godt nok nogle store vindmøller tæt på, der larmede noget så gevaldigt, men man kan jo ikke altid få det perfekt.

Normalt fryser jeg hænderne når jeg om aftenen skriver om dagens gang. Men idag var det så varmt at jeg selv om aftenen ikke behøvede handsker, den lave strålevarme fra bålet var nok til at holde mig varm. Jeg fik tilmed tørret mine sokker ved bålet, så i nat slipper jeg for at sove med våde sokker, og imorgen kan jeg stikke fødderne ned i tørre sokker.

Det er ikke til at forstå at jeg ikke skal sove i shelters mere, ihvertfald ikke for en stund. Det hele virker til at være gået så stærkt. Imorgen venter der et langt stræk til Aalborg, så der bliver god mulighed for at gå i mine egne tanker en sidste gang.

Dato: 25. Januar

Dag: 162

Kilometer (luftlinje): 24 km vandring – ialt 5086 km

Tid i bevægelse: 10:30-16:30 med pauser og indkøb.

Vejr: 7 grader, overskyet og tæt tåge, svag vind 5 m/s.

Indlægget Den sidste aften blev vist første gang den Foden på Kanten.

Dagens shelter

Planen var egentligt at vi ville tage en lang dag for at nå til en shelter, men efter 10 km kom vi forbi en shelter der ikke var på kortet. Vi blev enige om at stoppe dagens tur, for vi havde ikke så travlt og hvad er bedre end en lang dag uden at skulle nå noget som helst?

Der var tre shelters som var ret specielle. De var ligesom et designerskur med dør så man var godt i lå. Skurene var sorte også var der små runde plexiglas vinduer i. Vi fik spist frokost, og så brugte Peter noget af tiden på at kaste med sten i den slunge han lige havde lavet. Derudover lavede vi et kæmpe bål hvor vi fik tørrede vores våde sko og ellers bare sad og snakkede samt slappede af.

Det store bål krævede en del brænde så det brugte vi også en del tid på at samle. Om aftenen fik vi så besøg af en ret sær kat. Den kom ud af ingen ting og var utrolig kælen. Den rente op og ned af os hele tiden. Nogle gange løb den væk for at komme tilbage og begynde at lege med en pæl der stod solidt i jorden. Men efter kort tid forsvandt den så ligeså hurtig som den kom.

Dato: 13. November

Dag: 109

Kilometer (luftlinje): 10 km vandring
– ialt 3474 km

Tid i bevægelse: 9:30-11:30

Vejr: 10 grader, småregn, overskyet, frisk til kraftig vind 5-10 m/s.

Indlægget Bål og afslapning blev vist første gang den Foden på Kanten.