Læringsmålet for Tom og jeg på denne tur var at forbedre vores kompetencer som vejledere, og under turen havde vi fokus på situationsbestemt ledelse. Dette kan beskrives ud fra Conditional Outdoor Leadership Theory også kendt som COLT-modellen (Horgen, Fasting, Lundhaug, Magnussen, & Østrem, 2016).

Model af Priest & Chase (1989), samt Priest & Dixon (1991), oversat til norsk i (Horgen m.fl., 2016)

Modellen viser hvor styrende vejlederen skal være alt efter forholdende. Det er forklaret ud fra tre forskellige ledelsesstile:

• Abdikratisk: Vejlederen giver deltagerne selvstændig ansvar i situationen
• Demokratisk: Vejlederen inviterer til dialog
• Autokratisk: Vejlederen er autoritær og tager hovedansvar i beslutningsprocessen

Dertil er der fem faktorer som påvirker hvor gunstige forholdene er: farer i omgivelserne, individuelle færdigheder, gruppefærdigheder, lederens færdigheder, konsekvensafgørelse (Horgen m.fl., 2016).

Om onsdagen da vi var stået af bussen var der fint opholdsvejr og vi havde god tid. Her indtog Tom og jeg en Abdikratisk rolle og gav B2 studenterne ansvaret for at orienteres os frem til lejrpladsen. Da vi kom til lejrpladsen gik vi mere over til en demokratisk ledelsesstil, hvor vi snakkede med gruppen om hvor den bedste lejrplads var, og hvordan vi fik sat op gaupahuk og lavet bål på den bedste måde.

Om torsdagen var der faldet sne helt ned til 350 meters højder hvor vi havde lejer. Forholdene var ikke optimale i og med at det var koldt og vådt, og vi skulle gå et godt stykke den dag op over fjeldet og ned igen på den anden side. I tillæg skulle vi sidst på dagen have tid til at lave en syvstensovn for at tilberede middagen.

En kombination af dårlige vejrforhold og tidsnød gjorde at vi valgte at køre en autokratisk ledelsesstil. En af os gik i front og styrede tempo og orientering, mens den anden gik bagerst og tjekkede op på gruppen og orienteringen. Dette valg fik vi positiv tilbagemelding på under evalueringen, hvor gruppen tilkendegav at læringsudbyttet for orientering uanset ville have været minimalt under de forhold.

Forholdene krævede autokratisk ledelsesstil. Foto: Anne-Katrine

Vi indtog også den demokratisk rolle under pauserne i løbet af dagen, hvor vi i gruppen diskuterede orientering samt forskellige læringsmomenter. Da vi fandt en lejrplads på slutningen af dagen så vi hvordan nogle af studenterne var kolde og begyndte at blive passive. Her indtog Tom og jeg igen en autokratisk rolle for at få bygget gaupahuk, sanket ved og tændt bål hurtigst muligt, men med en demokratisk tilgang hvor gruppen blev involveret så meget som det lod sig gøre. Alt i alt en god tur med en motiveret gruppe, hvor vi fik prøvede os på de forskellige ledelsesstile.

Tilslut kan det nævnes at der udover COLT-modellen er en situationsbestemt ledelsesmodel af Nils Faarlund (1976), der i samme grad viser hvorvidt vejlederen skal være styrende eller vejlederende alt efter forholdene. Personligt synes jeg modellen af Faarlund er den grafisk letteste at forstå.

Model af Faarlund (1976)

Referencer:
Horgen, A., Fasting, M. L., Lundhaug, T., Magnussen, L. I., & Østrem, K. (2016). Ute! Friluftsliv – pedagogiske, historiske og sosiologiske perspektiver. Bergen: Fagbokforlaget.
Faarlund, N. (1976). Friluftsliv, hva –hvorfor –hvordan. Kompendium nr. 32. Oslo: Norges idrettshøgskole.

Indlægget Vejledertur på B3 blev vist første gang den Foden på Kanten.

Sneen indeholder forskellige lag, og disse har forskellig tykkelse og hårdhed. Sammensætningen af disse lag afgøre stabiliteten af snedækket og derved risikoen for skred i brat terræn (Brattlien, 2012). På turen gravede vi forskellige sneprofiler hvor vi kunne se disse lag og mærke forskellen på deres hårdhed ved at trykke på lagene med en knytnæve, fingrene, en finger og en kniv alt efter deres hårdhed. Vi fandt løse lag, såkaldte vedvarende svage lag i snedækkede, og kunne konkludere at dette var grunden til at snedækkede kollapsede tidligere på dagen.

Vegaard illustrerer størrelsen på kantkornede snekrystaller. Foto: Marius KongBøe

Vedvarende svage lag

Vedvarende svage lag er lag af svag eller ustabilt sne nede i snedækkede, der udgøre farer på grund af sin evne til at kollapse under snedækkede og danne flakskred. Det har fået navnet fordi denne type af sne og eller is lag tager land tid om at blive brudt ned og uskadeliggjort (Brattlien, 2012). Det kan tage alt fra dage til i værste fald en hel vintersæson (Varsom, u.d.). Der findes primært to typer vedvarende svage lag: kantkornede og nedsneede/begravede overfladerim (Brattlien, 2012).

Kantkornede sne

Kantkornede sne går under flere navne herunder: sukkersne, bægersne og bægerkrystaller. Denne type sne opstår inde i snedækket, ofte i perioder med kolde temperaturer og minimal sne. Her er temperaturforskellene store mellem den kolde sneoverflade og jordoverfladen som oftest er omkring 0 grader på grund af jordvarmen (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

De kantkornede snekrystaller opstår ved transporten af vanddamp. Den varme luft ved jordoverfladen indeholder mere vanddamp end den kolde luft ved sneoverfladen. Den varme luft vil bevæge sig opad gennem snedækkede. På vejen vil vanddampen træffe snekrystaller hvor lidt af vandet vil fastfryses, hvilket resultere i at krystallerne vokser og for kantede former. Deraf kommer navnet (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Når denne proces har været igangværende over en periode, begynder krystallerne at blive bægerformede med et hulrum indeni (Varsom, u.d.). De kan minde lidt om et kantede glas. Jo længere tid processen foregår jo større vokser krystallerne sig, specielt omkring jordoverfladen hvor der er mest vanddamp. Dette resultere i at stabilitet i snedækkede bliver dårligere. Er der et skarelag i sneen kan vanddampen hoppe sig op og accelerer dannelse af kantkornede snekrystaller. Et sådant lag af kantkornede sne kan let kollapse og give fra sig en drøn lyd, når det luftige snelag for pressede luften ud. Dette kan danne store skred da forplantningsevnen til et sådan brud er store (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Svage lag af nedsnedede overfladerim. Foto: Markus Landrø, (Varsom, u.d.).

Overfladerim

Overfladerim dannes også når vejret er koldt og klart og sneoverfladen derved har meget lav temperatur. Dette medfører at luftens vanddamp fryser fast på sneoverfladens krystaller og danner fjerlignende krystaller. Omkring elve og sumpede områder (myrer) vil man ofte kunne se rim i sneoverfladen, da luften i disse områder er fugtig (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Når rimoverfladen dækkes af nyt sne skaber det et svagt lag, da rimsneen indeholder meget luft som kan kollapse og lave drønlyde ligesom et lag af kantkornede sne. Rimkrystaller er ydermere meget glatte hvilket danner en glideflade for et potentielt skred (Varsom, u.d; Brattlien, 2012).

Referencer:
Varsom. (u.d.). Vedvarende svake lag. Hentet 23. 02. 2018 fra http://www.varsom.no/snoskredskolen/skredfarevurdering-og-faretegn/vedvarende-svake-lag/

Brattlien, K. (2012). Den lille snøskredboka. Oslo: Fri Flyt AS.

Indlægget Sneprofil og typer på Hemsedalsturen blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det begyndte at sne og snevejret kom og gik det meste af dagen. Himlen var virkelig grå, og i horisonten kunne jeg se Mors hvor de mørkegrå skyer næsten rørte landskabet. Efter Thisted var det slut med at gå vestpå, og jeg begyndte at vandre mod syd ned langs Thisted Bredning. Ved middagstid tog snevejret til, og jeg gik ind på en tankstation for at spise frokost i læ for vejret.

Efter mit frokostmåltid var snevejret væk, men tilgengæld var der kommet slud som fortsatte resten af dagen. Det var noget rigtig vådt vejr at gå i, men sådan var det jo. Sidst på dagen var jeg ved at være godt træt af at gå. Jeg fik på mærkværdigvis indstillet rygsækken godt, så den hverken gjorde ondt på min skulder eller irriterede mine hofter, og så satte jeg ellers tempoet ivejret og vandrede med fuld fart til Visby kirke, hvor jeg var heldig at kunne tanke vand, og fortsatte så til en shelterplads der lå ved en friskole kort derfra.

Dato: 9. Januar

Dag: 146

Kilometer (luftlinje): 33 km vandring – ialt 4598 km

Tid i bevægelse: 8:30-16:45 med pauser og indkøb

Vejr: 0 grader, snevejr, slud fra middag, overskyet, stille vind 4 m/s.

Indlægget Til Visby i sne og slud blev vist første gang den Foden på Kanten.

Om formiddagen tog jeg så de første skridt Limfjorden rundt, og så sneede det ovenikøbet. Det var det første snevejr jeg havde set i år. Sidst der var sne var jeg på Ærø, og det blev kun til vådt slud i den del af landet.

Det første lange stykke vandrede jeg udenom lufthavnen, og her stoppede snevejret og solen begyndte at skinne. Bedre vejr kunne man vidst heller ikke bede om. Jeg kom igennem Gjøl og vandrede så ud til en shelter der lå ved vigen Ulvedybet ud til Limfjorden.

Shelteren lå halvvejs oppe ad en bakke med volde udenom til at give læ for vinden. Det var en lukket shelter med skydedør, så det var jo perfekt i det her vejr. Der var tilmed udsigt udover Limfjorden, hvor fjordens sider var frosset til og dækket med sne. Jeg lagde mine ting og gik så op på bakkens top hvorfra udsynet var endnu bedre. Vigen Ulvedybet var helt hvid af sne. Sidst på eftermiddagen sad jeg ved shelteren og så på solnedgangen. Jeg kunne ikke se solen for skyer, men de blev oplyst med et flot rødt lys. Da solen var gået ned kunne byernes lys ses rundt omkring fjorden.

Dato: 6. Januar

Dag: 143

Kilometer (luftlinje): 26 km vandring – ialt 4478 km

Tid i bevægelse: 10:20-15:30 med pause

Vejr: -3 grader, snevejr inden frokost, skiftevis sol og overskyet, frisk vind 7 m/s.

Indlægget Limfjorden rundt blev vist første gang den Foden på Kanten.