Afgang fra Ry

En måned efter og med store abstinenser efter at komme på tur igen, satte vi så kanoen i vandet fredag eftermiddag ved Ry. Jeg startede med at ro og kursen blev sat mod Silkeborg der var første delmål. Det meste af turen dertil gik gennem søer, og der var derfor ingen strøm i vandet til at hjælpe os fremad.

Efter Peter havde lavet mad på trangia i bunden af kanoen byttede vi plads, så jeg kunne få hvilet mig lidt. I den ene ende af kanoen havde vi lagt et stort tykt liggeunderlag, så man kunne ligge og slappe af når man ikke roede. Jeg lagde mig, trak en sovepose over mig, og forsøgte så ellers at få en lille time på øjet. Pludselig blev jeg vækket af Peter der var kommet lidt i vandskeligheder på Julsø, hvor det var blæst op. Bølgerne var store og den lave kano var meget tæt på at tage vand ind. Vi lagde begge alle kræfter i for at komme hurtigst muligt igennem Julsø, mens vi begge sad med et lille smil på læben over det eventyr vi havde begivet os ud i.

Vi kom igennem Julsø uden at tage alt for meget vand ind, og efter et par skift sejlede jeg kanoen igennem Silkeborg. Jeg vækkede Peter da det var tid til en overbæring ved strømfaldet midt i Silkeborg. Overbæringen var cirka halvtreds meter og kanoen utrolig tung. Efter en del pauser var kanoen i vandet igen og vi havde fået varmen tilbage i kroppen!

Det første stykke efter Silkeborg var tilmed et hårdt stræk gennem søer. Heldigvis var det min tur til at sove. Efter et par timer vækkede Peter mig. Han var efterhånden godt træt og det var tid til at skifte. Han fortalte at på dele af søen skulle han ro til bare for at vi ikke sejlede baglæns.

Frisk efter en lille lur lagde jeg kræfterne i, og kort tid efter var vi endelig ude på selve Gudenåen hvor strømmen hjalp os fremad. Det var en helt speciel følelse at sejle om natten, fordi fantasien kørte af sted med at forstille sig hvordan der mon så ud der hvor vi var. På grund af højvande så åen også utrolig bred ud i nattens mørke og som trætheden meldte sig forstillede jeg mig lidt at vi roede på en flod i Alaska.

Lørdag morgen kom der regn samt slud, og den stoppede ikke igen før vi var i mål. Vi var forberedt med massere af regntøj, og vi fik overdækket kanoens sovedel med en presenning, så man imellem vagterne havde muligheden for at blive tør og varm igen. Det blev dog hurtigt mest populært at sejle, fordi så kunne man trods regnen holde sig varm. Det blev hurtigt koldt at ligge stille med sit fugtige tøj, samt en sovepose der med tiden blev mere og mere våd.

Lørdag eftermiddag passerede vi Tange Sø, et stræk der igen krævede mange kræfter. For enden af søen var der så endnu en overbæring ved Tange Elværk. Her var vi heldige at der stod en vogn vi kunne fragte vores kano på, hvilket gjorde processen noget nemmere. Vi glædede os over at vi lige havde passeret turens sidst sø samt overbæring.

Det efterfølgende stykke var der perioder med stærk strøm og kanoen strøg gennem vandet. Vi kunne efterhånden også se at vi ville nå turens endestation Randers tidligere end de 48 timer. Jo længere tid vi sejlede, jo større fart nærmerede Randers sig med.

Klokken 3 om morgen, cirka 95 kilometers roning fra Ry nåede vi så et kanooptræk i Randers. Her fik vi kanoen op og slæbt den hen til en parkeringsplads, hvor min far kunne hente os og kanoen søndag morgen. Efter næsten to døgn kun med korte perioder søvn, var vi begge enige om at det skulle blive godt med lidt sammenhængende søvn. Peter lagde sig til at sove i kanoen, og jeg lagde mig i min bivarkpose ved siden af kanoen.

Søndag morgen lavede vi æg og bacon inden min far kom med traileren. Det havde været en super tur, men ingen af os var særlig meget værd resten af søndagen, hvor trætheden og ømheden i kroppen meldte sig. 

Dato og tid: 4. marts kl. 17:30 til 6. marts kl. 03:00

Kilometer roet: ca. 95 km

Vejr: 0 grader, overskyet, regn og slud lørdag til søndag, vind ca. 5 m/s.

Indlægget 48 timer i en kano blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det begyndte at sne og snevejret kom og gik det meste af dagen. Himlen var virkelig grå, og i horisonten kunne jeg se Mors hvor de mørkegrå skyer næsten rørte landskabet. Efter Thisted var det slut med at gå vestpå, og jeg begyndte at vandre mod syd ned langs Thisted Bredning. Ved middagstid tog snevejret til, og jeg gik ind på en tankstation for at spise frokost i læ for vejret.

Efter mit frokostmåltid var snevejret væk, men tilgengæld var der kommet slud som fortsatte resten af dagen. Det var noget rigtig vådt vejr at gå i, men sådan var det jo. Sidst på dagen var jeg ved at være godt træt af at gå. Jeg fik på mærkværdigvis indstillet rygsækken godt, så den hverken gjorde ondt på min skulder eller irriterede mine hofter, og så satte jeg ellers tempoet ivejret og vandrede med fuld fart til Visby kirke, hvor jeg var heldig at kunne tanke vand, og fortsatte så til en shelterplads der lå ved en friskole kort derfra.

Dato: 9. Januar

Dag: 146

Kilometer (luftlinje): 33 km vandring – ialt 4598 km

Tid i bevægelse: 8:30-16:45 med pauser og indkøb

Vejr: 0 grader, snevejr, slud fra middag, overskyet, stille vind 4 m/s.

Indlægget Til Visby i sne og slud blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg havde hverken handsker eller regnbukser til det vejr og det kneb også med nok tøj. Men det kunne jeg ikke lave om på, så istedet måtte jeg bruge det jeg havde. Jeg tog alt mit tøj på, normalt plejer jeg ellers at gemme et par lange underbukser og en trøje, så jeg har noget tørt og varmt når jeg kommer frem. Over benene trak jeg en sort affaldssæk som et regnskørt. Hænderne var nok det værste, men på dem tog jeg mine tykke uldsokker som jeg ellers plejer at sove med og ud over dem en plastik pose, og så havde jeg mig et par varme og vandtætte luffer.

Jeg startede dagen med at følge nogle markveje som endte med at blive en tur på skøjtebane. Den megen regn de sidste par dage og nu slud havde forvandlet den til noget af en muddervej og generelt var alting bare vådt. I Søby fik jeg handlede og det brugte jeg rigtig lang tid på for der var dejlig varmt!

Herefter vandrede jeg langs den sydlige del af Ærø med retning mod Marstal. Jeg fulgte vejene istedet for kysten for jeg ville gerne hurtigst muligt frem. De Improviserede luffer var begyndt at blive våde inden i. Tilmed dækkede regnskørtet ikke det nederste af benene så mine lægge og især fødder var ret kolde.

Det fortsatte heldigvis ikke lang tid for da jeg nåede Bregninge søgte jeg læ ved en kirke hvor jeg mødte en graver. Han gav mig lov til sidde i hans pauserum med god varme, hvor jeg fik en kop kaffe og spiste lidt hurtig frokost. Imens jeg sad i varmen fik jeg en sms fra Emma som jeg kendte lidt fra et løb i Mols Bjerge vi begge havde været hjælpere til. Hun boede i Marstal og jeg var velkommen til at komme forbi. Det passede perfekt især i det dårlige vejr, og så var der ikke meget længere end til den shelter jeg havde tænkt mig at overnatte i.

Hidtil havde jeg vandret og frosset selvom jeg havde alt mit tøj på. Så da jeg forlod det varme rum ved kirken, tog jeg lidt af mit tøj af og begyndte at løbe. Der gik noget tid inden jeg fik varmen men så blev den der til gengæld. Jeg løb hele vejen til Marstal uden de store problemer, jeg fik godt nok lidt ondt i det ene knæ men det gik heldigvis hurtigt væk. I Marstal kom jeg ind i varmen i Emmas lejlighed og fik mig så et varmt bad. Resten af dagen og aftenen kunne jeg så slappe af indendøre.

Dato: 22 November

Dag: 118

Kilometer (luftlinje): 14 km vandring og 17 km løb – ialt 3734 km

Tid i bevægelse: 8:30-15:10 med indkøb og pauser

Vejr: 2 grader, slud mest om formiddagen, kraftig vind 13 m/s.

Indlægget I sne og slud skal Aske ud blev vist første gang den Foden på Kanten.