Læringsmålet for Tom og jeg på denne tur var at forbedre vores kompetencer som vejledere, og under turen havde vi fokus på situationsbestemt ledelse. Dette kan beskrives ud fra Conditional Outdoor Leadership Theory også kendt som COLT-modellen (Horgen, Fasting, Lundhaug, Magnussen, & Østrem, 2016).

Model af Priest & Chase (1989), samt Priest & Dixon (1991), oversat til norsk i (Horgen m.fl., 2016)

Modellen viser hvor styrende vejlederen skal være alt efter forholdende. Det er forklaret ud fra tre forskellige ledelsesstile:

• Abdikratisk: Vejlederen giver deltagerne selvstændig ansvar i situationen
• Demokratisk: Vejlederen inviterer til dialog
• Autokratisk: Vejlederen er autoritær og tager hovedansvar i beslutningsprocessen

Dertil er der fem faktorer som påvirker hvor gunstige forholdene er: farer i omgivelserne, individuelle færdigheder, gruppefærdigheder, lederens færdigheder, konsekvensafgørelse (Horgen m.fl., 2016).

Om onsdagen da vi var stået af bussen var der fint opholdsvejr og vi havde god tid. Her indtog Tom og jeg en Abdikratisk rolle og gav B2 studenterne ansvaret for at orienteres os frem til lejrpladsen. Da vi kom til lejrpladsen gik vi mere over til en demokratisk ledelsesstil, hvor vi snakkede med gruppen om hvor den bedste lejrplads var, og hvordan vi fik sat op gaupahuk og lavet bål på den bedste måde.

Om torsdagen var der faldet sne helt ned til 350 meters højder hvor vi havde lejer. Forholdene var ikke optimale i og med at det var koldt og vådt, og vi skulle gå et godt stykke den dag op over fjeldet og ned igen på den anden side. I tillæg skulle vi sidst på dagen have tid til at lave en syvstensovn for at tilberede middagen.

En kombination af dårlige vejrforhold og tidsnød gjorde at vi valgte at køre en autokratisk ledelsesstil. En af os gik i front og styrede tempo og orientering, mens den anden gik bagerst og tjekkede op på gruppen og orienteringen. Dette valg fik vi positiv tilbagemelding på under evalueringen, hvor gruppen tilkendegav at læringsudbyttet for orientering uanset ville have været minimalt under de forhold.

Forholdene krævede autokratisk ledelsesstil. Foto: Anne-Katrine

Vi indtog også den demokratisk rolle under pauserne i løbet af dagen, hvor vi i gruppen diskuterede orientering samt forskellige læringsmomenter. Da vi fandt en lejrplads på slutningen af dagen så vi hvordan nogle af studenterne var kolde og begyndte at blive passive. Her indtog Tom og jeg igen en autokratisk rolle for at få bygget gaupahuk, sanket ved og tændt bål hurtigst muligt, men med en demokratisk tilgang hvor gruppen blev involveret så meget som det lod sig gøre. Alt i alt en god tur med en motiveret gruppe, hvor vi fik prøvede os på de forskellige ledelsesstile.

Tilslut kan det nævnes at der udover COLT-modellen er en situationsbestemt ledelsesmodel af Nils Faarlund (1976), der i samme grad viser hvorvidt vejlederen skal være styrende eller vejlederende alt efter forholdene. Personligt synes jeg modellen af Faarlund er den grafisk letteste at forstå.

Model af Faarlund (1976)

Referencer:
Horgen, A., Fasting, M. L., Lundhaug, T., Magnussen, L. I., & Østrem, K. (2016). Ute! Friluftsliv – pedagogiske, historiske og sosiologiske perspektiver. Bergen: Fagbokforlaget.
Faarlund, N. (1976). Friluftsliv, hva –hvorfor –hvordan. Kompendium nr. 32. Oslo: Norges idrettshøgskole.

Indlægget Vejledertur på B3 blev vist første gang den Foden på Kanten.

Lejer første dagen

Den 4. til 6. oktober var vi på vejledertur. Gruppen bestod af to B3 studenter med det overordnede ansvar for turen, to B1 studenter, fem udvekslingsstudenter og undertegnede fra B2. En godt miksede gruppe med forskellige erfaringer og kompetencer. På turen var en af målene blandt andet god mad og velvære, og det er derfor oplagt at gennemgå mad over bål og opbygningen af bål i denne fagblog.

Eftersom vi var en stor gruppe og distancerne vi skulle vandre hver dag ikke var så lange, tog vi en stor gryde med. Den brugte vi til at koge varmt vand til alle over bålet og til at lave messiansk gryderet den sidste dag. Man kan lave en trefod med ophæng til gryden og plassere over bålet. Ved at justere højden på trefoden kan varmen på gryden styres, og ophænget sikre at gryden ikke vælter når bålet brænder ned (Mytting & Bischoff, 2015).

Den letteste metode er bare at sætte gryden ind i bålet eller i kanten. Denne metode fortrækker jeg selv og den var den vi brugte på vejlederturen. Her kan varmen justeres ved at skovle gløder under gryden eller væk fra gryden. Den er specielt egnet hvis der skal koges vand, hvor temperaturen skal være høj og der ikke er behov for regulering.

Eksempel på syvstensovn. Foto: Are Moníz Wergeland

Andre måder at tilberede maden på tur er ved at lave en syvstensovn eller en kogegruppe. En syvstens ovn laver man af syv sten, deraf navnet. Det skal plasseres så der er plads til et bål i bunden. Over bålet skal der ligges en flad sten som maden skal tilberedes på, og rundt om den skal de resterende sten ligges ofr at holde på varmen.

Der er lidt forskellige fremgangsmåder når det kommet til at lave en kogegruppe, alt efter præferencer og erfaringer. Princippet er dog det samme, maden tilberedes under jorden af varmen fra sten. På vejleder turen gravede vi et dybt hul hvori vi tændte et stor bål og ventede til vi havde massere af store gløder. Ved siden af i et andet bål varmede vi nogle sten. Da bålet i hullet havde nok gløder lagde vi sten ned i det og lod dem blive varmede op af bålet. Derefter lagde vi maden, som var en lammekølle ned på stenen og dækkede den med varme sten fra det andet bål, inden vi fyldte hullet med jord igen (Mytting & Bischoff, 2015). Lammekøllen lå i kogegruppen fra tidlig eftermiddag til aften og var utrolig mør og god da vi tog den op.

I forhold til bål er det forskellige metoder at lave dem på. På turen blev det lavet pagodebål. Det laves ved at lægge to stykker brænde parallelt i bunden, oven på dem lægges så to nye parallelle stykker brænde på tværs, og dette forsættes opover. I midten af bålet lægges letantændeligt materialer, for eksempel, spåner, små kviste og birkebark. Dette er en bål type der brænder hurtigt og effektivt og er egnet til for eksempel at lave mad i en stor bålgryde (Høgskulen i Bergen, u.d.).

Andre typer bål er pyramidebål hvor optændingen ligges i midten og udenom bygges der op med gradvist større og større kviste og stykker brænde. Dette er vel den mest brugte type bål. Hertil er der vinterbål hvor der laves en flade med større brændestykker, ovenpå den ligges så lidt mindre brændestykker, også sådan bygges bålet op, indtil man på toppen har kviste og optænding. Bålet vil brænde nedad og holder derfor længe, samtidig med at de nederste stykker brænder skærmer kulde og fugt fra sneen eller jorden under (Mytting & Bischoff, 2015; Høgskulen i Bergen, u.d.).

Indlægget Vejledertur 2. år blev vist første gang den Foden på Kanten.