Regnen stoppede heldigvis og jeg fik pakket sammen, spiste noget müsli og tog så ellers afsted. Rygsækken var blevet en del lettere siden i går, da mine mad – og vand rationer var blevet en del mindre. Jeg søgte ned mod stranden og vandrede langs kanten af klitterne nordpå. Der var en smuk udsigt udover det helt flade strand – og græslandskab. Ude i horisonten var der klitter som på grund af det ellers flade landskab lignede bjerge.

Da jeg lige var kommet igang begyndte jeg at løbe det meste af tiden. Den “lettere” rygsæk gjorde det fedt at løbe. Længere nede af stranden var der et par kittesurfere der var stået tidligt op. Solen begyndte at komme frem og der blev en fin varme. Planen var egentligt bare at følge kysten rundt indtil jeg nåede dæmningen og vejen indtil fastlandet, men jeg blev stoppet af et skilt hvor der stod “skydebane adgang forbudt”. At vende om var ikke en mulighed, det ville simpelthen være for deprimerende. Så jeg fulgte kanten af skydeområde ind i landet, for så ville jeg vel nå over på den anden side af Rømø på et tidspunkt. Der var et fint spor at følge der var lavet af de mange frie får der gik rundt her. De forstod åbenbart ikke skiltene for der gik får på begge sider.

Sporet blev mindre og skiltene forsvandt. Nu stod jeg i ingenmandsland med græshede i alle retninger, unden at vide hvad der var skydeområde og hvad der ikke var.  Men det var egentlig en ret fed oplevelse at stå der alene med fårene, og kigge ud over det totalt flade hedelandskab. Længere fremme kom der så en bred å, heldigvis blev den smallere et stykke henne, og der lå en jernbjælke på tværs som jeg kunne balancere over på. Efter noget tid nåede jeg så til vejen på østsiden af øen og fulgte den ned til dæmningen, hvor jeg fik frokost inden jeg gik over. Der var heldigvis medvind idag mod fastlandet, men det var stadig en virkelig lang vej.

Jeg fortsatte mod Brøns hvor jeg satsede på at handle ind, men der blev jeg skuffet, ingen købmand i Brøns. Der var ikke andet at gøre end at forsætte 10 km til Hviding hvor der både var købmand og lejerplads. Regnede med at sove i shelter, men der kom en flink familie fra Sjælland som gerne ville sove der, så de ikke skulle slå deres store telt op. Så jeg forbarmede mig og slog min tarp op. Fik desuden en hyggelig snak med dem, og fik at vide at jeg godt kunne glæde mig til at komme til Mandø imorgen. Det var tilmed en luksus lejrplads med køkken og bad, så jeg selv, noget af mit tøj samt gryde grej blev vasket. 

Dato: 21. juli

Dag: 5

Kilometer (luftlinje): 43 km løb og vandring

Tid i bevægelse: 7:30-17:30 med pauser og indkøb.

Vejr: Meget sol, 19 grader og let vind.

Indlægget På afveje blev vist første gang den Foden på Kanten.

Else var så venlig at smørre en god madpakke til mig, og jeg fik fyldt mine vanddunke op. Jeg tog afsked med Else og Erhardt og vandrede derudaf. Rygsækken var blevet godt tung af alt det mad og vand, så det var godt jeg ikke skulle løbe.

Dødt får

Jeg fulgte kysten indtil der kom et stort dige, som jeg så gik op på. Der var god udsigt ud over vadehavet og til en masse får der gik og græssede på markerne. Faktisk var der rigtig mange får, flere end jeg sammenlagt har set i hele mit liv. Længere nede af diget mødte jeg manden der ejede nogle af fårene. Vi fik os en kort snak, og jeg fik at vide at der var rigtig mange turister på Rømø. Efter noget tid mødte jeg så en anden mand der også ejede nogle af fårene. Han var knap så glad og imødekommende for nogle af hans får var løbet ud.

“Ebbe” ved vadehavet

Jeg krydsede over en af græsmarkerne med får hen mod vejen til Rømø. Her havde jeg godt udsyn over vadehavet og  udover de levende får, men også døde får! Vejen til Rømø er 9 km så jeg vidste godt at den var lang. Der var tilmed meget trafik og turen derover føltes lang. Jeg kunne godt nok se Rømø i baggrunden, men vejen forsatte bare i uendeligheden. Heldigvis kunne jeg da kigge på vadehavet. Det var middagstid så tidevandet havde trukket sig helt tilbage. Man kunne se havbunden ligeså langt øjet rækkede. Nogle steder var der lerbund som var sprækket overalt, lidt ligesom man ser i ørkenfilm. Lidt længere fremme var der store mudder pukler. Fed oplevelse at se naturen variere så meget.

“Ebbe” ved vadehavet

Da jeg kom til Rømø kom jeg desværre til at gå meget på vej. Til gengæld vandrede jeg forbi en købmand så jeg kunne proviantere lidt. Herefter gik det ned mod stranden. Trods de mange turister var der rigeligt med strand til alle. Enden af stranden og starten af havet kunne kun lige skimtes i horisonten.

Rømø Sønderstrand

Jeg fandt et sted på stranden og gav mig til at lave mad. Her kunne jeg konstatere at den hjemmelavede trægasbrænder jeg havde ikke var så effektiv, så jeg endte med at lave et lille bål i stedet. Da maden var spist havde jeg fået sand i alle mine ting, så jeg pakkede sammen og fandt et godt sted oppe i klitterne. Her sidder jeg nu og nyder udsigten ud over den enorme strand og venter på solnedgangen. 

Dato: 20. juli

Dag: 4

Kilometer (luftlinje): 28 km vandring

Tid i bevægelse: 9:20-17:20 med pauser og indkøb.

Vejr: Overskyet, 15 grader og let vind, sol sidst på dagen.

Indlægget Rømø blev vist første gang den Foden på Kanten.