Jeg gik over til et nærtliggende hus for at hente vand. Det var en flink dame der åbnede døren, og så gav hun mig en kop kaffe med. I min begejstring for kaffen kom jeg til at drikke af den med det samme, og endte med at brænde mig i munden. Det var virkelig dumt.

Sidst på eftermiddagen kom der en mand forbi, som lige ville høre lidt nærmere om hvad jeg da lavede i en shelter på denne tid af året. Han tilbød også at jeg kunne sove hos ham hvis det nu blev for koldt om natten, men jeg havde lige pakket ud, så jeg blev i shelteren. Der kom også et ældre ægtepar forbi, der spurgte om jeg da havde tænkt mig at sove ude, og om der var noget jeg manglede. Jeg endte med at snakke med dem i noget tid og de havde blandt andet været på Caminoen i Spanien og vandre.

Imorges kom damen så forbi shelteren, da hun var ude at lufte hunden, og sagde at jeg bare kunne komme forbi inden jeg vandrede videre og få en kop kaffe med, så det gjorde jeg, og så fik jeg skam også en madpakke.

Turen gik mod Fur og på min vej derhen stod der pludselig en hund foran mig, som om den var kommet ud af ingenting. Jeg var forundret over hvor glad den var, for de fleste hunde jeg møder på min vej står bag et hegn (hvis jeg er heldig) og gør som om de ville æde mig. Sådan var den her hund ikke den strejfede bare efter mig. Desværre fortsatte den med det, og selvom jeg prøvede at råbe af den blev den ved med at følge efter mig.

Det var ikke så godt for den skulle jo hjem til dens ejer, og værst af alt så strejfede den rundt på kryds og tværs af vejen hvilket jo ikke var helt ufarligt. Jeg ændrede taktik og prøvede at kalde den til mig for at få fat i den halsbånd og læse navneskiltet, men det lykkedes ikke. Desværre endte det med at en råden bilist påkørte hunden, og til min forbavselse bare kørte videre! Hunden så heldigvis ikke ud til at have taget skadet, udover en stor forskrækkelse hvilket gjorde den så rolig at jeg kunne komme tæt på den og få fat i halsbåndet hvor ejerens nummer stod. Det var en bondemand og kone der ejede hunden, og de kom og hentede den med det samme og fortalte at den ellers aldrig løb væk. De var meget glade for at se den igen og takkede mig mange gange.

Med hunden i god behold og gode hænder nåede jeg færgen til Fur i sidste split sekund. Jeg vandrede langs kysten indtil jeg kom til en shelter halvvejs rundt på nordkysten. Det var en flot tur og på nordkysten var der klinter hvori man tydeligt kunne se fortidens aflejringer i jordlagene. Det var lidt ligesom naturens kunstværk. Shelteren havde jeg været ved før i forbindelse med en vandretur i mine unge spejderdage, så aftenen brugte jeg på at tænke på gode og gamle minder.

Dato: 18, 19. Januar

Dag: 155, 156

Kilometer (luftlinje): 22 km vandring, 35 km vandring – ialt 4906 km

Tid i bevægelse: 9:30-15:15 med pauser og indkøb. 7:30-16:10 med pauser, indkøb og færge.

Vejr: 2 grader, sol og delvis skyet, svag vind 3 m/s. 0 grader, sol og skyfri himmel, svag til frisk vind 6 m/s.

Indlægget Død sæl, løs hund og gamle minder blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg skulle dog lige igennem en kold morgen, før jeg kunne nyde godt af den solfyldte dag. Det var -8 grader imorges, hvilket også var den koldeste morgen på turen, selv min tandbørste var frossen, da jeg skulle til at børste mine tænder!

Men da jeg forlod shelteren imorges var frosten velkommen, for den sti jeg fulgte var ren is, så havde det ikke været for frosten havde jeg fået pænt våde fødder. I Sundby havde jeg satset på at kunne købe ind, men der var ingen købmand, så jeg måtte vandre videre og håbe på at finde en anden.

Langs stranden op langs vest Mors kom jeg forbi Hanklit som var en klint, så hvorfor det kaldes en klit ved jeg ikke. Det var et utrolig flot område omkring klinten der lå ud til Thisted Bredning, som i det vindstille og gode vejr var det klareste vand jeg havde set. De andre dage har jeg godt nok også oplevet spejlblankt vand, men idag var det virkelig spejlblankt! Selve klinten blev spejlet i vandet, da jeg vandrede hen mod den langs stranden. Når jeg nu var ved sådan en høj klint kunne jeg ikke lade være med at småløbe en tur til toppen for at nyde udsigten som var virkelig god!

Herefter fortsatte jeg til byen Flade, og heller ej der kunne jeg købe ind, men tredje gang blev lykkens gang og i Sejerslev på nord Mors var der en lille købmand, hvor jeg endelig kunne købe noget mad. Kort derfra i en lille flække Ejerslev Lyng, fandt jeg så en shelter ude ved vandet.

Dato: 17 Januar

Dag: 154

Kilometer (luftlinje): 32 km vandring – ialt 4849 km

Tid i bevægelse: 8:30-16:45 med pauser og indkøb.

Vejr: -8 til -4 grader, sol og skyfri himmel, ingen til svag vind.

Indlægget Solskinsdag og Hanklit blev vist første gang den Foden på Kanten.

Det var et enormt flot sted, og så var der helt vindstille så solen oplyste den spejlblanke vig. Der var også sneklædte bakker ud til vigen, og tæt på stranden lå en lille tilfrosset sø. Mens jeg vandrede langs vigen skiftede vejret med et, og det blæste op og himlen blev dækket af en mørk sky. Heldigvis var der ikke langt igen og lidt længere henne af stranden fandt jeg en shelter der lå i ly af en lille skov.

Dato: 15, 16 Januar

Dag: 152, 153

Kilometer (luftlinje): 40 km vandring, 31 km vandring – ialt 4817 km

Tid i bevægelse: 8:35-17:40 med pauser og indkøb. 8:45-16:45

Vejr: -5 grad, overskyet, lidt sol, stille vind 3 m/s. 0 grader, delvis skyet, sol, frisk vind 7 m/s.

Indlægget Dragstrup Vig blev vist første gang den Foden på Kanten.