Vejen til Mandø

Der er kun en “hovedvej” på Mandø, så jeg gik samme vej tilbage som da jeg kom. Men det gjorde ikke så meget for landskabet var flot. Idag tog jeg “dæmningevejen” tilbage istedet for den gamle Ebbevej. Jeg ville gerne holde fødderne tørre idag. Der var ikke så meget dæmning over den. Det var en grusvej der nogle steder kun lige præcis var over vandoverfladen. Men en fed oplevelse med udsigt over græs arealer og vadehavet.

Diget og vejen jeg fulgte det meste af dagen

Da jeg nåde fastlandet gik jeg langs med diget op af kysten. Det blæste friskt, men jeg kunne heldigvis gå i læ af diget. Det var et virkelig langt stykke på samme vej, men det gjorde egentlig ikke så meget. Jeg kiggede ud over markerne og de små huse i baggrunden, og så fik jeg tilmed løbet to gange 25 minutter. Rygsækken føltes for tung til at løbe med i starten, men når jeg først kom igang gik det fint. Synes altid det er fedt når jeg for løbet lidt. Det hele går så meget hurtigere, modsat vandring som jeg synes godt kan gå lige lovlig langsomt en gang imellem.

Fanø og Esbjerg i baggrunden

Et stykke henne af diget nærmede jeg mig en å. Der var nogle skilte hvor der stod at broen var lukket på grund af renovering. Jeg kiggede på kortet, den næste bro var 5 km inde i landet! Heldigvis var der stadig en lille gangbro over åen, hvilket virkelig reddede min dag. Langs med diget mødte jeg en bedstefar der var ude at spadsere en lille tur med hans barnebarn, og nu skulle de have frokost. Den bestod af pølser varmede over det lille gasblus bedstefaren havde taget med. Hyggeligt lige at hilse på sådan to friske mennesker.

Ved frokosttid stødte jeg på en helt ny shelterplads, som ikke var på mit kort. Jeg satte mig i en af shelteren og holdte en lille times frokostpause. Jeg overvejede kraftigt om jeg skulle sove her, nu havde jeg trodsalt tilbagelagt 18 km. Jeg endte med at følge den oprindelige plan og som var at fortsætte mod Tjæreborg. Her var der en lejrplads i baghaven hos et ægtepar. Jeg hilste på konen som var meget flink, og jeg kunne bare slå biuark op i haven hvor jeg havde lyst. Jeg lagde mine ting og gik i brugsen, der var cirka 1 km væk. Jeg skulle lige have lidt grønsager og fløde til aftensmaden når nu muligheden var der. Ægteparret havde en stor køkkenhaven, og da jeg lavede mad fik jeg lidt friske grønsager og krydderurter af konen, så min aftensmad endte med at blive ren gourmet.

Alt i gryden ret

Der er 10 km til Esbjerg her fra lejrpladsen, som jeg med jævne mellemrum bliver bekræftede i. Der er nemlig grøn koncert i Esbjerg og der spiller de ikke lav musik. Imorgen satser jeg på at nå til Esbjerg også tage færgen til Fanø, hvis ellers kroppen er frisk på at gå igen imorgen. 

Dato: 23. juli

Dag: 7

Kilometer (luftlinje): 29 km løb og vandring + til og fra købmand

Tid i bevægelse: 8:30-15:30 med pauser og indkøb.

Vejr: Sol, 18 grader og frisk vind.

Indlægget Solopgang blev vist første gang den Foden på Kanten.

Ebbevejen

Der var to veje til øen. En gammel vej (Ebbevejen) der stort set altid ligger under vand, men som kan benyttes ved lavvande, og en nyere dæmning med vej der kun bliver oversvømmet ved højvande. Efter Rømø var jeg blevet godt træt af at skulle over sådan en lang og kedelig dæmning, så jeg valgte Ebbevejen.

Klokken 10:50 nåede jeg vejen men vandstanden var stadig ret høj, så jeg holdt mig en lang pause og ventede på lavvande. Klokken 12 begyndte jeg at gå over. Vejen var stadig under vand, så det blev 5 km med fødderne under vand. Aldrig har jeg vadet så langt i vand. Det var en fed oplevelse bare at gå over vadehavet og være omringet af vand. Imens jeg vadede derover tænkte jeg en del på at det her var den eneste vej til Mandø i gamle dage. Alt blev fragtet frem og tilbage med traktor på den her vej. Så selvom øen ligger ret tæt på fastlandet er den alligevel ret afskåret.

Da jeg kom til Mandø var det første jeg så fugtige -og helt flade græsmarker i lange baner. I horisonten var der dog et højt dige der skilte sig ud fra det flade landskab. På den anden side af diget var der en del marker med hø og få gårde. Her kom familien fra imorges kørende mod mig. De havde lige været rundt på øen og fortalte at de havde set en shelter som jeg kunne sove i. De rakte noget chokolade ud til mig og fortalte hvor shelteren lå. Jeg takkede og sagde farvel og var i godt humør over at jeg nok skulle sove i shelter i nat.

I den anden ende af øen var der så et dige mere. Efter det kunne jeg se øens eneste by som lå i læ af klitterne. Virkelig hyggelig by med kro, lille købmand og en gammel mølle. Modsat Rømø var der her slet ikke så mange turister og sommerhuse. Jeg fik købt ind og gik ned mod stranden.

Der var lavvande så stranden fortsatte langt ud. I baggrunden kunne jeg skimte Esbjerg. Jeg fulgte stranden og fandt så shelteren. Den lå mega godt med udsigt ud over havet. Solen skinnede så jeg benyttede mig af lejligheden til at tørre mine sko og sokker som var blevet ret våde efter Ebbevejen, samt lufte min sovepose. Herefter lavede jeg en god potion mad som jeg spiste mens jeg kiggede til Esbjerg, som jeg forhåbentlig når til inden for nogle dage.

Der er 30 km til den nærmeste lejrplads og købmamd over på fastlandet imorgen. Hvis jeg ikke når den ender jeg nok med at sove ved diget sammen med fårene. Forhåbentlig bliver benene friske igen efter en god nats søvn, så jeg kan nå lejrpladsen, men min krop trænger nok også snart til en hviledag.

Dato: 22. juli

Dag: 6

Kilometer (luftlinje): 15 km vandring

Tid i bevægelse: 9:25-10:50 og 12-15 med pauser
og indkøb.

Vejr: Overskyet formiddag, 19 grader og frisk vind. Sol sidst på dagen.

Indlægget Mandø blev vist første gang den Foden på Kanten.