Warning: Creating default object from empty value in /var/www/fodenpaakanten.dk/public_html/wp-content/themes/virtue/themeoptions/inc/class.redux_filesystem.php on line 29

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/fodenpaakanten.dk/public_html/wp-content/themes/virtue/themeoptions/inc/class.redux_filesystem.php:29) in /var/www/fodenpaakanten.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Knudshoved – Foden på Kanten http://www.fodenpaakanten.dk Danmark rundt langs kanten Fri, 06 Nov 2015 19:16:36 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.3.23 95530061 Avnø og regn http://www.fodenpaakanten.dk/avnoe-og-reng/ Fri, 06 Nov 2015 18:51:39 +0000 http://www.fodenpaakanten.dk/?p=1679 Det regnede imorges da jeg vågnede, og det var rigtig gråvejr. Jeg lå dejligt varmt og tørt i min sovepose og havde mest lyst til bare at blive liggende. Men jeg skulle jo videre, så der var ikke andet for … Continued

Indlægget Avnø og regn blev vist første gang den Foden på Kanten.

]]>
Det regnede imorges da jeg vågnede, og det var rigtig gråvejr. Jeg lå dejligt varmt og tørt i min sovepose og havde mest lyst til bare at blive liggende. Men jeg skulle jo videre, så der var ikke andet for end komme ud i regnvejret.

image

Jeg gik det sidste stykke ud til spidsen af Knudshoved, som sjovt nok også kaldes spidsen. Det var ikke blevet helt lyst endnu men der var flot derude. Spidsen var en forhøjning ude midt i havet som kun hang sammen med resten af Knudshoved med en lille sandbanke. Der oppefra kunne jeg se tilbage til Knudshoved. Trods regnvejr, skyer og dis var det et flot syn, men udsigten derfra må være fantastisk en klar sommerdag.

image

Fra spidsen var der kun en vej, og det var tilbage til Knudshoved Odde. Der skulle jeg over endnu en sandbanke. Her var vandstanden på min højrehånd høj og med bølger, og på min venstrehånd var vandstanden lav og vandet var blikstille.

image

Ellers gik turen tilbage langs Odden. Her var jeg efterhånden ved at være ret kold. Da jeg ikke havde regnbukser med, var mine ben helt våde og kolde og regnen gjorde at jeg åndede meget dårligt gennem min våde skaljakke, så overkroppen var ved at blive våd indefra. Det værste var dog mine hænder som konstant var våde, og da jeg på et tidspunkt skulle have min rygsæk af og ville klikke et spænde op skete der ikke noget. Mine fingre var rundt om spænden, men der var ingen kræfter i dem fordi de var blevet så kolde af alt det vand! Det var ret frustrerende men ved at bruge hele hånden fik jeg da spændet op.

image

Efter Odden gik jeg langs med Avnø Fjord endnu et flot sted dog stadig med dårlig sigtbarheden. Her kom jeg forbi Avnø Naturcenter der lå i nogle gamle flyvestations bygninger. Jeg kom ind i tørvejr og der var et toilet med varmt vand, så jeg stoppede hænderne ind under vandhanen og fik dem varmede godt op, en dejlig følelse.

image

Kort derfra lå der en shelterplads, og her lå der en overraskelse bestående af lidt tørt brænde og nogle tændbriketter, så jeg fik hurtigt startet et bål. Regnen var desuden holdt op og det små dryppede kun en gang imellem. Jeg brugte eftermiddagen på at samle brænde til et stort bål og så ellers bare side og få varmen igen. Der er altid noget helt specielt ved at sidde og kigge på et varmt bål.

Dato: 6. November

Dag: 102

Kilometer (luftlinje): 27 km vandring – ialt 3297 km

Tid i bevægelse: 7:15-14 med pauser

Vejr: 10 grader, heldagsregn dog småregn fra frokost, overskyet, dissede, stille vind 3 m/s.

image

Indlægget Avnø og regn blev vist første gang den Foden på Kanten.

]]>
1679
Knudshoved http://www.fodenpaakanten.dk/knudshoved/ Thu, 05 Nov 2015 19:30:58 +0000 http://www.fodenpaakanten.dk/?p=1663 Jeg kunne høre småregn på skurets tag da jeg vågnede imorges. Heldigvis stoppede det, da jeg havde pakket sammen og så vandrede jeg videre. Vejret var stadig overskyet og diset, men det var varmere end de forrige dage. Det var … Continued

Indlægget Knudshoved blev vist første gang den Foden på Kanten.

]]>
Jeg kunne høre småregn på skurets tag da jeg vågnede imorges. Heldigvis stoppede det, da jeg havde pakket sammen og så vandrede jeg videre. Vejret var stadig overskyet og diset, men det var varmere end de forrige dage. Det var skønt, og jeg havde for en gang skyld nemt ved at holde varmen i mine fingre.

Da jeg vandrede mod Vordingborg begyndte det at gøre rimelig ondt under mit venstre skulderblad. Jeg prøvede at spænde hoftebæltet ekstra meget og justere på skulderstropperne, men det hjalp ikke særlig meget. Der var ikke meget at gøre ved det andet end at fortsætte, men det gik mig meget på at jeg også før havde oplevet at have ondt i venstre skulder men aldrig i højre. Det kunne jo betyde at jeg var blevet skæv i skuldrene.

image

Inden Vordingborg efter at have indstillet rygsækken på alverdens måder lykkedes det mig at få aflastet min venstre skulder og den føltes god igen. Ved Ore strand mødtes jeg med en journalist fra Sydsjællandske Tidende og snakkede med ham i en halv time, hvorefter jeg fortsatte mod Knudshoved som er en lang tange.

image

På vej derud fulgte jeg stranden et stykke. Træerne stod helt ud til stranden der bestod af en blanding af sten, sand og tang. Da jeg endelig nåede Knudshoved var mørket desværre ved at falde på, men det var et fantastisk flot sted.

image

Det var lidt bakket og med små skove rundt omkring og så ellers store græssletter som blev afgræssede af en masse køer. Jeg fandt mig et sted ned til vandet, hvor jeg slog mig tarp op. Her lå jeg så i tørvejr til lyden af lidt småregn der var begyndt, og håbede så ellers på en god nats søvn uden selskab fra køerne. Forhåbentlig er det lyst når jeg drager videre imorgen, så jeg bedre kan se Knudshoved og få taget nogle gode billeder.

Dato: 5. November

Dag: 101

Kilometer (luftlinje): 41 km vandring – ialt 3270 km

Tid i bevægelse: 7:30-17:30 med pauser og indkøb.

Vejr: 10 grader, overskyet, dissede, stille vind 2 m/s.

image

Indlægget Knudshoved blev vist første gang den Foden på Kanten.

]]>
1663