Indlægget Tysker shelter blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Ved Agri Bavnehøj, Mols Bjerges højeste bakke, mødtes jeg med min gamle efterskoleven Thomas. Han ville holde mig ved selskab, og lave lidt film om min tur. Selvom jeg lige er draget hjemmefra igen, er det altid fedt med noget selskab. Thomas var i bil og kørte rundt hele dagen, så jeg kunne ligge min rygsæk i bilen.
Vi begav os op på toppen af bjerget. Der var en fantastisk udsigt da sigtbarheden var helt i top. God udsigt var generelt nøgleordet for dagen, for bagefter løb jeg mod Trehøje. Thomas mødtes så med mig ved parkeringspladsen. Oppe fra Trehøje var der nærmest ikke det man ikke kunne se. Vi kunne se Helgenæs, Knebel, Århus og mere til samt hele Ebeltoft vig.
Så løb jeg til Helgenæs med noget ømme ben, for der var en del flere højdemeter omkring Mols end jeg havde været vant til på resten af turen. Ludshage i den sydlige del af Helgenæs var næste stop hvor Thomas og jeg fik glæden af en imponerende udsigt. Vi kunne se helt til Samsø og Tunø med. Udover det var naturen ved Helgenæs virkelig fed med virkelig store klitter samt åbne og bakkede græsarealer med køer.
Kort derfra kom jeg forbi Tysker Tårnet og lige efter Slettehage lå der et stort betønrør eller nok nærmere en beton hangar. Hvad det præcist var vidste vi ikke, men det bedste bud ville være at det engang har været en skibshangar måske fra krigen for den var virkelig gammel. Inde i røret var der stillet en lille brændeovn og lavet så man kunne sove der. En meget anderledes shelter men virkelig fed også lå vi kun 10 meter fra havet.
Dato: 2. september
Dag: 40
Kilometer (luftlinje): 34 km vandring og løb – ialt 1280 km
Tid i bevægelse: 7:30-16:15 med pauser og indkøb
Vejr: 17 grader, skiftevis overskyet og sol, kraftig vind 10 m/s, få små regnbyer.
Indlægget Tysker shelter blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Indlægget På farten igen blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Jeg lukkede døren til mit værelse i Glesborg velvidende om at der ville gå lang tid, inden jeg skulle åbne den igen. Min far kørte mig så til Grenaa, hvor jeg igen kunne begynde min færd langs kysten.
Det første stykke gik mod Havknuden syd for Grenaa. En tur hvor den sti jeg havde håbet at kunne følge viste sig at være meget tilgroet, så jeg måtte en tur ned på stranden og gå et par gange. Ude ved Havknuden var der stejle skrænter, samt Grenaa havn i horisonten da jeg vendte mig om, et flot syn og en god start på dagen.
Efter Havknuden var der stenstrand et langt stykke. Ved næsten hvert skridt skred mine fødder når jeg trådte på det stenfyldte underlag. Det var belastende og gik enormt langsomt, men stranden var flot og jeg kom da fremad. Længere nede kom der igen skrænter samt en skov der lå helt ned til havet.
Vandstanden var høj, og træerne samt jorden under dem gled med tiden langsomt ned mod havet. Det var et flot syn af træerne i havet, samt de skæve træer der var på vej ned af de skrå skrænter. Her måtte jeg desuden begive mig op ad skrænterne for at finde en alternativ vej, da havet havde slugt stranden.
Jeg kom også forbi Jernhatten som var et fantastisk udsigtspunkt. Selvom det var overskyet kunne jeg se ret langt ned af kysten. Det var et mega fedt sted. Jeg gik ned og rundede “spidsen”, hvorefter turen gik opad igen mod Ebeltoft. Her kom jeg forbi øerne, hvor jeg blandt andet så en ferieby ligge ude midt i vandet. Noget anderledes sted at bygge en ferieby men det så fedt ud.
Herefter gik jeg videre til Ahl Plantage, hvor jeg hele vejen havde udsigt til Mols og mere til, et virkelig flot stykke. I Plantagen fandt jeg en shelterplads helt nede ved havet, som lå godt i læ af buske og træer. Her slog jeg lejr efter en rimelig lang dag.
Dato: 1. september
Dag: 39
Kilometer (luftlinje): 40 km vandring og løb – ialt 1246 km
Tid i bevægelse: 6:50-16 med pauser
Vejr: 18 grader, overskyet, ingen vind det meste af dagen 2-6 m/s, lidt regn ved aftenstid.
Indlægget På farten igen blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>