Benene var friske så jeg startede ud med at løbe, dog med en masse stop undervejs, da jeg skulle tage billeder af den flotte klint. Den lignede nærmest en klippe og havde det ikke været for bølgerne var havet helt klart grundet den kalkholdige havbund. Der var også en del “seværdigheder” på turen som jeg tog mig tid til at se og læse lidt om. Første stop var Stevns Fyr som lå på Stevns Klints højeste punkt. Her var der også en gammel observations post fra Den Kolde Krig.

Efter fyret kom jeg forbi Højerup Gammel Kirke, som er en kirke der ligger helt ude på kanten af klinten, og i dag er mindre end den var engang da noget af den er faldet i havet. Her var desuden en trappe så jeg kunne se klinten fra stranden.

Længere nede langs klinten lå Koldkrigsmuseum Stevnsfort der havde 1,7 km underjordiske gange. Jeg overvejede at tage derind, da jeg godt kunne tænke mig at se de gange. Der var dog kun adgang med guide og sådan en tur tog næsten 2 timer. Jeg besluttede derfor at tage videre fordi jeg ville gerne tidligt frem til dages shelter og slappe af.

Inden Rødvig kom jeg forbi et nedlagt kalkbrud som ligesom kridtbrudet igår nu var henlagt som naturområde og iøvrigt skulle huse Danmarks største firben, men det så jeg desværre ikke.

5 km fra Rødvig kom jeg til en shelter der lå kun 10 meter fra havet som modsat ved Stevns Klint var helt stille. Shelteren var en træbåd der var vendt på hovedet og så var der anlagt gulv. En rigtig hyggelig shelter, men jeg skulle være lidt strategisk da jeg anlagde mit liggeunderlag og sovepose, for båden var ikke helt tæt. Sidst på eftermiddagen fik jeg desuden selvskab af to herre Thomas og Jesper der var afsted på en endagstur med massere af øl! Den ene var skam også kok og de havde massere af mad, så jeg fik mig et solidt måltid aftensmad.

Dato: 17. Oktober

Dag: 82

Kilometer (luftlinje): 24 km løb og vandring – ialt 2612 km

Tid i bevægelse: 9:15-14:30 med pauser og indkøb

Vejr: 11 grader, overskyet, periodevis småregn, frisk vind 6 m/s.

Indlægget Stevns Klint og kokkemad blev vist første gang den Foden på Kanten.

Jeg fulgte stranden nogle kortere stykker, og efter Strøby kom jeg ind i en skov. Der var dejlig vindstille og jeg kom forbi en stor flot mose. I skoven fandt jeg også et fedt spor der fulgte ryggen af skrænterne. Her var god udsigt til havet og de træerne der var skredet fra skrænten og ned i havet.

Ved Bøgeskov Havn læste jeg på en stander at der skulle gå en vandresti langs Stevns Klint de næste 20 km, så det var gode nyheder. Der stod dog at den første del var svært fremkommelig især i vinterhalvåret. Da jeg fulgte sporet i skoven havde jeg desuden set at det meste af stranden var stenstrand. Men af en eller anden grund valgte jeg at følge den svært fremkommelige sti, selvom jeg jo godt vidste at det ville blive svært fremkommeligt!

Stien gik langs stranden og det var som jeg havde forudset en stenstrand, så det var hårdt at komme fremad og det gik langsomt. Efter cirka 3 km stenstrand skete så det der ikke måtte ske. Havet gik helt ind til de lodrette skrænter. Svært fremkommeligt var altså seriøst ment, her skulle jeg jo bruge en båd for at komme forbi!

Tanken om 3 km tilbage igen var mildest talt ikke opmuntrende. Heldigvis var der en trappe/stie ikke langt tilbage. Den var i træ og meget gammel og så tilmed ud til at være privat. Jeg tog dog chancen og kravlede op ad skrænterne, det var trodsalt bedre end alternativet. Herfra blev jeg nød til at følge kanten af nogle marker, inden jeg kunne komme ud på en vej. Skæbnen ville at som jeg gik der kom landmandskonen kørende forbi og stoppedde op for at spørge hvad jeg havde gang i. Jeg undskyldte at jeg havde gået langs deres marker og heldigvis var hun nu venlig nok, så større påstyr kom der ikke ud af det.

Jeg fandt vandrestien igen og kom forbi Holtug kridtbrud der idag er lavede om til et naturområde. Længere fremme kom jeg til et udsigtspunkt, hvor jeg kunne kigge hen langs stranden på de stejle kridt og kalkholdige skrænter. Jeg stod der et øjeblik og nød det flotte syn til lyden af bølgernes brusen, inden jeg forsatte det sidste stykke til dagens shelter ved Mandehovede.

Området havde under Den Kolde Krig været en del af Københavns luftforsvar. De gamle bygninger blev nu brugt til udstilling, hvor jeg kunne læse en masse historie om området. Vandrefalken skulle desuden holde til her da skrænterne danner perfekte forhold for den til at bygge rede.

Dato: 16. Oktober

Dag: 81

Kilometer (luftlinje): 27 km vandring – ialt 2588 km

Tid i bevægelse: 8:30-15:50 med pauser og indkøb

Vejr: 9 grader, overskyet, periodevis regn, frisk vind 6 m/s.

Indlægget Mandehovede – Stevns blev vist første gang den Foden på Kanten.