Indlægget Høfde 42 blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>
Cheminova
Jeg fortsatte hvor jeg slap igår fra Harboøre og gik mod Thyborøn. Igen var jeg heldig at have vand på begge sidder, da jeg gik langs med Harboøre tange. Denne gang var det dog med Cheminova i horisonten, som er en virksomhed der producere kemikalier. Cheminova fylder ikke så lidt i landskabet samt på mit kort skal jeg hilse at sige. Landskabet var meget lavtliggende, og derfor var der også to store søer i forlængelse af hinanden langs med tangen. Nogle få steder gik der køer og græssede, men de fleste steder lå området bare urørt hen. I horisonten var der en lille plet næsten en ø, som lå lidt højere end resten af landskabet, og her lå Cheminova.
Henne af tangen stødte jeg på en grusvej der førte ud til den berygtede høfde 42. Det er en høfde der udover kystbeskyttelse førhen blev brugt til deponering af Cheminovas kemikalieaffald, med tilladelse fra den danske stat vel og mærke. Det førte til en forurening af det omkringliggende område, og da man fandt ud af at fisk og måger ikke har så godt af kemikalier, valgte man at indkapsle depotet indtil man fandt en løsning til at oprense området.
Grusvejen var fyldt med skilte der frarådede at gå ind i området da det var forurenet. Det var tilmed forbudt at fiske, bade og dykke i området på grund af forureningen. Nysgerrig som jeg var, valgte jeg dog at følge grusvejen, da jeg gerne lige ville se hvad høfde 42 var for noget. Det førte til dagens pudsige oplevelse. Ude forenden af høfden, stod der en mand og fiskede. Der holdt en bil med danske nummerplader, så han må da have kunne læse den “barrikade” af advarsels -og forbudsskilte langs med grusvejen, som iøvrigt også stod på engelsk og tysk. Til gengæld tror jeg ikke at der kom andre og fangede fiskene før ham, hvis der ellers var nogle fisk…
I Thyborøn tog jeg så færgen over til Agger tange, som jeg fulgte og endnu engang havde jeg vand på begge sidder. Det var en flot tur hvor naturen på mange måder var ligesom det jeg allerede havde set, men alligevel skilte den sig også ud. Ligesom ved Harboøre tange var der klitter efterfulgt af et lavtliggende græs område samt en stor sø. Denne gang var det bare uden Cheminova i baggrunden. Da jeg kom til Agger fulgte jeg hovedgaden hen til den campingplads min mormor og morfar lå på. Langs hele gaden var der placeret kunst og skulpturer, så der var noget at kigge på hele vejen, især hvis man er til den slags.
Imorgen vil jeg udnytte den sidste dag i campingvogn til en hviledag. Benene og især mine akillessener er stadig ikke helt kommet sig, så lidt hvile er tiltrængt. Ellers er jeg ved at være tæt på Thy Nationalpark, som jeg glæder mig til at skulle igennem på godt og ondt. Jeg har nogle gode minder derfra, både fra Thy turen på efterskolen og sidenhen Thy Trail Marathon, men det er et barskt område, som jeg altid husker som det sted hvor der regner konstant.
Dato: 1. august
Dag: 15
Kilometer (luftlinje): 20 km vandring
Tid i bevægelse: 10:15-15:15 med færge og pauser
Vejr: 17 grader, sol og frisk vind
Indlægget Høfde 42 blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Indlægget Blæst igennem blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>
Klinter ved Bovbjerg
Der var godt med vind på dagens tur, så jeg blev blæst godt igennem. Vinden kom fra nordvest, så det føg med sand på stranden, og bølgerne var store, en del større end igår. Nogle steder var stranden ligefrem forvandlet til en halv stenstrand, fordi alt sandet var blæst væk. En del af klitterne var også blevet lidt større idag, da der var blevet aflejret en del af det fygende sand i marehalmen. Godt nok var det ikke altid sjovt at gå med vinden lige i hovedet og skulle knibe øjnene sammen på grund af alt det fygende sand, men det var en fantastisk oplevelse sådan at opleve naturens kræfter.

Længere fremme ændrede klitterne sig til høje klinter, og der gik en sti langs toppen af klinterne. Jeg fulgte stien for at komme væk fra blæsten på stranden, og så var der godt udsyn ud over landskabet. Ved siden af stien var der en lille sø hvor jeg så et svanepar. Da jeg kom tættere på var der 5 store svaneunger der havde gemt sig i det høje græs. Fedt lige at få den oplevelse med.
Efter nogle kilometer ændrede landskabet sig endnu engang. Klinterne blev ligeså langsomt mindre og der begyndte at komme klitter igen. Jeg kom til Ferring Sø som var en stor sø lige bag ved klitterne. Der var lavet en fin sti der gik mellem søen og klitterne som jeg fulgte. Det var en smuk tur med godt udsyn ud over søen, og et enkelt sted kunne jeg se havet på den ene side og søen på den anden. Herefter fortsatte jeg til Harboøre som ikke er langt syd for Thyborøn.
Jeg så tilmed en del kystbeskyttelse idag på min tur op langs kysten, klitbeskyttelse, skrånings beskyttelse, bølgebrydere samt høfder. Man kan have mange meninger om kystbeskyttelse, men jeg læste på min tur at havet kan tage op til 8 meter af klitterne hvert år! Det er godt nok en del, og viser hvor store kræfter Vesterhavet har.
Dato: 31. juli
Dag: 14
Kilometer (luftlinje): 28 km vandring
Tid i bevægelse: 10-17
Vejr: Overskyet, 13 grader, kraftig vind og enkelte regnbyer.
Indlægget Blæst igennem blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>