Indlægget Tysker shelter blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Ved Agri Bavnehøj, Mols Bjerges højeste bakke, mødtes jeg med min gamle efterskoleven Thomas. Han ville holde mig ved selskab, og lave lidt film om min tur. Selvom jeg lige er draget hjemmefra igen, er det altid fedt med noget selskab. Thomas var i bil og kørte rundt hele dagen, så jeg kunne ligge min rygsæk i bilen.
Vi begav os op på toppen af bjerget. Der var en fantastisk udsigt da sigtbarheden var helt i top. God udsigt var generelt nøgleordet for dagen, for bagefter løb jeg mod Trehøje. Thomas mødtes så med mig ved parkeringspladsen. Oppe fra Trehøje var der nærmest ikke det man ikke kunne se. Vi kunne se Helgenæs, Knebel, Århus og mere til samt hele Ebeltoft vig.
Så løb jeg til Helgenæs med noget ømme ben, for der var en del flere højdemeter omkring Mols end jeg havde været vant til på resten af turen. Ludshage i den sydlige del af Helgenæs var næste stop hvor Thomas og jeg fik glæden af en imponerende udsigt. Vi kunne se helt til Samsø og Tunø med. Udover det var naturen ved Helgenæs virkelig fed med virkelig store klitter samt åbne og bakkede græsarealer med køer.
Kort derfra kom jeg forbi Tysker Tårnet og lige efter Slettehage lå der et stort betønrør eller nok nærmere en beton hangar. Hvad det præcist var vidste vi ikke, men det bedste bud ville være at det engang har været en skibshangar måske fra krigen for den var virkelig gammel. Inde i røret var der stillet en lille brændeovn og lavet så man kunne sove der. En meget anderledes shelter men virkelig fed også lå vi kun 10 meter fra havet.
Dato: 2. september
Dag: 40
Kilometer (luftlinje): 34 km vandring og løb – ialt 1280 km
Tid i bevægelse: 7:30-16:15 med pauser og indkøb
Vejr: 17 grader, skiftevis overskyet og sol, kraftig vind 10 m/s, få små regnbyer.
Indlægget Tysker shelter blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>