Jeg kom forbi Gyldennæs strand som til ind for nylig har været inddæmmet. Men nu har man lavet noget natur genopretning som igen har oversvømmet området, og skabt en masse sandbanker hvorpå der var rigt fugleliv.

Lige inden Ebbevejen til Æbleø lå der en gård hvor der var en lejrplads med shelter. Her indlogerede jeg mig og tømte rygsækken for det meste udstyr. Så gik turen ellers ned til Ebbevejen og mod Æbelø Holm som er en lille flad ø inden selve Æbelø. Jeg havde ikke vadet mange skridt inden vandstanden var en del højere end forventet. Vandet gik mig til et lille stykke under knæene, og så var det tilmed ikke varmt her i september måned!

Jeg overvejede om jeg skulle droppe turen for det var alligevel et langt stykke i det kolde vand og så skulle der være lavvande nu. Men jeg ville gerne se Æbelø og dagen skulle jo bruges på et eller andet. Så jeg vadede videre og krydsede fingre for at det kolde vand ikke ville give mig kramper.

Da jeg nåede Æbelø Holm var det med at få løbet sig til varmen igen. Det væste var mine fødder, de var helt stive. Efter Æbelø Holm kom Brådet som er en aflang sandbanke der går hele vejen til Æbelø. Det var et fedt stykke at gå på. Forude kunne jeg se Æbelø som i sig selv var et virkeligt flot syn. Herudover var der på venstre hånd mod vest en del bølger, hvorimod der på højre hånd mod øst var helt stille vand. Det var lidt som at gå mellem Vesterhavet og Kattegat.

Der var lige et kort stykke hvor Brådet var blevet oversvømmet. Her var der en del strøm og glatte sten på havbunden, men før jeg vidste af det var jeg over.

Æbelø var en fantastisk ø. Jeg så ikke så mange dyr udover to hjorte og nogle fugle, men utallige fodspor og ekskrementer fra hjorte, vidnede om et rigt dyreliv. Øen skulle desuden være bosted for et havørne par. Der var tilmed store uberørte skovarealer, hvor jeg nogle steder fik følelsen af at jeg gik i en urskov. Jeg så også nogle meget gamle bøge -og egetræer samt åbne græssletter.

På vejen tilbage skete det jeg egentlig godt vidste… Vandstanden var blevet højere! Allerede ved Brådet viste det sig, hvor jeg her skulle vade et længere stykke end før for at nå Æbelø Holm. Værst var det dog da turen gik tilbage mod fastlandet. Vandet gik mig nu til over knæene og var tilsidst i lårhøjde. Det var udover at være koldt pænt hårdt at vade frem i, men jeg kom fremad og benene fortsatte med at virke. Det var dog ikke værre end at jeg tog mig tid til lige at stoppe op, og nyde det specielle øjeblik med udsigt til Æbelø og småøerne midt ude i havet.

Tilbage ved shelteren ventede der en træls overraskelse. Der havde været nogle dyr og spise noget af mit mad. Det var pænt ærgerligt især fordi jeg ude i vandet havde set frem til en spegepølsemad, men spegepølsen var væk. Når men det var der ikke noget at gøre ved og resten af dagen brugte jeg i den varme sovepose hvilket var virkelig lækkert oven på den vade tur.

Dato: 18. september

Dag: 55

Kilometer (luftlinje): 26 km vandring og lidt småløb – ialt 1756 km

Tid i bevægelse: 7:35-9:20 og 9:30-13

Vejr: 16 grader, sol men med periodevis overskyet, lille regnbye ved frokost og kraftig vind 10 m/s.

Indlægget Æbelø blev vist første gang den Foden på Kanten.

Ebbevejen

Der var to veje til øen. En gammel vej (Ebbevejen) der stort set altid ligger under vand, men som kan benyttes ved lavvande, og en nyere dæmning med vej der kun bliver oversvømmet ved højvande. Efter Rømø var jeg blevet godt træt af at skulle over sådan en lang og kedelig dæmning, så jeg valgte Ebbevejen.

Klokken 10:50 nåede jeg vejen men vandstanden var stadig ret høj, så jeg holdt mig en lang pause og ventede på lavvande. Klokken 12 begyndte jeg at gå over. Vejen var stadig under vand, så det blev 5 km med fødderne under vand. Aldrig har jeg vadet så langt i vand. Det var en fed oplevelse bare at gå over vadehavet og være omringet af vand. Imens jeg vadede derover tænkte jeg en del på at det her var den eneste vej til Mandø i gamle dage. Alt blev fragtet frem og tilbage med traktor på den her vej. Så selvom øen ligger ret tæt på fastlandet er den alligevel ret afskåret.

Da jeg kom til Mandø var det første jeg så fugtige -og helt flade græsmarker i lange baner. I horisonten var der dog et højt dige der skilte sig ud fra det flade landskab. På den anden side af diget var der en del marker med hø og få gårde. Her kom familien fra imorges kørende mod mig. De havde lige været rundt på øen og fortalte at de havde set en shelter som jeg kunne sove i. De rakte noget chokolade ud til mig og fortalte hvor shelteren lå. Jeg takkede og sagde farvel og var i godt humør over at jeg nok skulle sove i shelter i nat.

I den anden ende af øen var der så et dige mere. Efter det kunne jeg se øens eneste by som lå i læ af klitterne. Virkelig hyggelig by med kro, lille købmand og en gammel mølle. Modsat Rømø var der her slet ikke så mange turister og sommerhuse. Jeg fik købt ind og gik ned mod stranden.

Der var lavvande så stranden fortsatte langt ud. I baggrunden kunne jeg skimte Esbjerg. Jeg fulgte stranden og fandt så shelteren. Den lå mega godt med udsigt ud over havet. Solen skinnede så jeg benyttede mig af lejligheden til at tørre mine sko og sokker som var blevet ret våde efter Ebbevejen, samt lufte min sovepose. Herefter lavede jeg en god potion mad som jeg spiste mens jeg kiggede til Esbjerg, som jeg forhåbentlig når til inden for nogle dage.

Der er 30 km til den nærmeste lejrplads og købmamd over på fastlandet imorgen. Hvis jeg ikke når den ender jeg nok med at sove ved diget sammen med fårene. Forhåbentlig bliver benene friske igen efter en god nats søvn, så jeg kan nå lejrpladsen, men min krop trænger nok også snart til en hviledag.

Dato: 22. juli

Dag: 6

Kilometer (luftlinje): 15 km vandring

Tid i bevægelse: 9:25-10:50 og 12-15 med pauser
og indkøb.

Vejr: Overskyet formiddag, 19 grader og frisk vind. Sol sidst på dagen.

Indlægget Mandø blev vist første gang den Foden på Kanten.