Indlægget Agressiv Musvåge blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Lige inden Sønderborg stødte jeg på et komisk skilt hvor der stod “Løb ikke, aggressiv Musvåge”. Så det var da godt at jeg havde godt læs på rygsækken og bare vandrede. Jeg kom uskadt til Sønderborg hvorfra jeg fortsatte til Augustenborg, og jeg så desuden ikke noget til Musvågen.
Jeg kom forbi Augustenborg Slot som var et stort et af slagsen, og jeg vandrede gennem slotsparken ud til en primitiv lejrplads der lå ud til vandet i en lille skov. Jeg var allerede fremme lidt over frokost, så jeg havde massere af tid. Jeg satte min tarp op og lavede mig en god kop kaffe til min frokost. Tiden inden aftensmaden gik så med at få lavet et lille bål til at varme mig ved hvor jeg sad og tænkte lidt over turen ind til videre og hvor vildt det er at det snart er jul.
Dato: 9. December
Dag: 134
Kilometer (luftlinje): 20 km vandring – ialt 4231km
Tid i bevægelse: 8-13 med indkøb
Vejr: 9 grader, sol og delvis skyet, frisk vind 6 m/s.
Indlægget Agressiv Musvåge blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>