Indlægget Tour De Femme blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Jeg kom gennem Marselisborg skoven med mange fede stier og høje træer samt nogle flotte steder nede ved stranden. Jeg havde desuden igen udsigt til Samsø og Helgenæs det meste af dagen. Det var motiverende at kunne se at jeg da kommer fremad. Herefter kom jeg ud på landevejene og fortsatte ned mod Hov, en tur hvor der var massere af mennesker.
Det viste sig nemlig at jeg gik modsat ruten til et cykelløb, som jeg senere fandt ud af hed Tour De Femme. Der var enormt mange cyklister, og resten af dagen blev de ved med at komme cyklende mod mig. Da jeg sidst på dagen gik ind på løbets hjemmeside, fandt jeg så ud af at løbet havde 2000 deltager, så kunne jeg bedre forstå at der kunne blive ved med at komme cyklister forbi. Det var desuden sjovt at se at jo længere jeg kom ned i feltet, jo billigere blev cyklerne. Så måske kører man bare hurtigere, hvis ens cykel er 10 000 dyrere og vejer 1 kilo mindre…
Lige inden Hov blev jeg hentet og kørt til Odder, hvor jeg har fået husly. Jeg fik løbet et godt stykke igen idag og havde godt med energi hele vejen, så det går godt for tiden. Tror det har meget at gøre med at jeg de sidste dage har fået husly, og det gør nok at jeg spiser og sover lidt bedre.
Dato: 6. september
Dag: 44
Kilometer (luftlinje): 24 km løb og lidt vandring – ialt 1388 km
Tid i bevægelse: 10:15-14
Vejr: 16 grader, sol, frisk vind 7 m/s.
Indlægget Tour De Femme blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>