Indlægget Foden på spidsen blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>Det kølige vejr med den beskedne morgensol var ideelt at løbe i. Jeg løb indtil lige efter Gammel Skagen, hvor jeg endnu engang var endt på en dårlig sti. For det ikke skal være løgn var det Nordsøstien, og den havde ført mig direkte ud i et vådområde.
Jeg ville helst ikke vende om så jeg prøvede at gå på forhøjningerne i terrænet. Længere fremme kom jeg dog til en decideret mose, så jeg måtte bide i det sure æble og vende om. Tilgengæld havde jeg da fået set det vådområde.
Da jeg kom ud på stranden igen, gik tempoet i vejret og jeg fik sat foden på spidsen af Danmark. Jeg var nået til Grenen hvilket betød et farvel til vestkyst, men nye oplevelser langs med østkysten venter forude.
Fra Grenen var der ikke langt til Skagen, hvor jeg tog mig god tid til at få noget mad, samt til at se byen. Efter Skagen gik jeg mod Ålbæk hvor min gode ven Frederik Laurent var i sommerhus, og her venter der nu nogle gode timer med husly og mad.
Dato: 12. august
Dag: 24
Kilometer (luftlinje): 30 km løb og vandring
Tid i bevægelse: 6:45-15 med pauser og indkøb
Vejr: 19 grader og overskyet
Indlægget Foden på spidsen blev vist første gang den Foden på Kanten.
]]>